2017-32-0151-00068

Svært støttehalt kalv med muskelatrofi af højre baglår transporteret til slagtning

05-09-2017
Dyreværnssager Kvæg Journalår 2017

Skrivelse af 22. marts 2017 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00011-16).
En kalv fandtes ved ankomst til slagteriet at være støttehalt på venstre bagben. Kalven var lidt under middel i foderstand. Den var adskilt fra de andre dyr under transporten. Ved undersøgelse af slagtekroppen fandtes et ældre knoglebrud ved lårbenshovedet. Ejer oplyste, at kalven havde gået i dybstrøelse blandt andre kalve. Den var blevet behandlet for en klovbrandbyld, og da det ikke havde hjulpet, var den sendt med skånetransport til slagteriet. Den var ikke undersøgt af dyrlæge inden transporten. Vognmanden/chaufføren oplyste, at tyrekalven havde været let at læsse. Det var af ejeren oplyst til ham, at den tidligere var behandlet for en klovbrandbyld og derfor var den transporteret med skånetransport.

Rådet udtalte 5. september 2017: 

Spørgsmål 1-5:

  1. Har kalven under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
  2. har kalven da været egnet til transport?
  3. har kalven da været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?
  4. har kalven ved at blive transporteret, været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
  5. har kalvens tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket
    om­fang? 

Svar ad 1 -5:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. december 2015, at kalven ved det levende syn ved aflæsningen fandtes ”… kraftigt støttehalt på venstre bagben (se videooptagelse på medsendte usb-stik), at den virkede en smule nedstemt og var besværet når den gik. Kalven havde lidt under middel foderstand.

Når kalven stod stille satte den kun forsigtigt tåen ned (se den sidste del af videoen). Endvidere kunne det bagfra ses at kalvens muskelfylde på det venstre bagben var mindre end på det højre, som tegn på at benet ikke var brugt så meget som det højre igennem længere tid.”

Af videoklippet fremgår det tydeligt, at kalven er svært støttehalt og har muskelatrofi af højre baglår. Det understøtter således embedsdyrlægens beskrivelse af kalven.

Ved den efterfølgende undersøgelse af slagtekroppen fandtes ”ved indsnit på venstre hofteled, at der var tale om et ældre brud af ledhovedet på lårbenet. Ligamentet, der normalt holder ledhovedet fast i ledskålen var intakt, men fastgjordt nu kun den øverste del ("kalotten”) af ledhovedet i ledskålen (billede 5,6 og 7). Resten af lårbenet blev kun holdt sammen med hoften ved hjælp af musklerne og pseudoleddet.

Bruddet var noget tid gammelt, da der sås nydannelser langs hofteskålen, samt rundt om leddet og på ledfladerne. Kroppens reaktion på et sådant brud, hvor noget af knoglen brækker af; er at forsøge at danne nyt væv, der understøtter de bruddele, der bliver ustabile og kommer til at gnide mod hinanden. Dette bliver over tid til et såkaldt pseudoled.”

”Ved dette dyr er der dannet bindevæv omkring brudstykkerne, og der er masser af nydannet brusk hele vejen rundt om femurs (lårbenets) øverste (proximale) del i en udstrækning af 5-6 mm. Alle disse brusknydannelser, som indgår i pseudoleddet, indikerer, at det er en skade, der er sket for mindst et par uger siden. Dannelsen af brusk og (senere evt. knoglenydannelser) er en langsom proces, så undertegnede vurderer at lidelsen mindst 2- 3 uger gammel, da bindevæv lægges på med ca. 2 mm pr. uge.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Kalvens situation burde for længst have været afhjulpet. Da behandlingen for klovbrandbyld ikke havde den forventede effekt, burde der være tilkaldt dyrlægebistand igen, så den korrekte diagnose kunne være stillet, og kalven herefter kunne være blevet aflivet. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Kalven burde således ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalven i besætningen under det lange sygdomsforløb samt ved at være læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2. 

I øvrigt henvises til Rådets redegørelse af 20. december 1991 om transport af syge eller tilskadekomne dyr.

Spørgsmål 6:

Kan kalvens tilstand og halthed være blevet forværret under transporten, og i givet fald i hvilket omfang?

Svar ad 6:

Rådet kan ikke udelukke, at den i forvejen tydeligt erkendbare halthed er forværret yderligere ved den forøgede belastning, der følger af læsning og transport til slagteriet.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 7:

Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste. 

Afgørelse:

Tiltalte transportør og chauffør blev straffet med bøde på 25.000 kr.

Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr.