2017-32-0152-00083

Syge og tilskadekomne slagtesvin var ikke isoleret i sygesti og havde ikke modtaget behandling

09-05-2017

Skrivelse af 22. december 2016 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00015-16).
Ved et opfølgende besøg i en svinebesætning foranlediget af en indskærpelse fra slagteriet, observeredes 7 syge eller tilskadekomne slagtesvin, der ikke var isoleret i sygesti og ikke havde modtaget behandling. Dyrlægen vurderede, at lidelserne havde stået på mere end en uge. Slagtesvinene blev aflivet.

Rådet udtalte 9. maj 2017:

Spørgsmål 1:

Hvis det lægges til grund, at gris med lidelser som anført under gris nr. 1, ikke er opstaldet i sygesti eller har fået medicinsk behandling, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 18. marts 2016, at ved opfølgende kontrol i besætningen d. 9. februar 2016 observeredes 7 syge eller tilskadekomne svin. Grisene var ikke opstaldet i sygesti eller me­dicinsk behandlet. Slagtesvinene blev aflivet under besøget.

Følgende blev konstateret:

Gris nr. 1: Grisen var springhalt (tog slet ikke støtte) på venstre forben på grund af kronisk ledbetændelse. Den vejede 70 kg og var mager.

Gris nr. 2: Ballongris med kraftigt forstørret bugomfang. Den havde et stærkt forstyrret almenbefindende, herunder kredsløbsforstyrrelse med misfarvning af ører, tydelige tegn på smertepåvirkning med uvilje til at rejse sig og gå, samt stikkende og forsigtig gang. Den vejede 60 kg.

Gris nr. 3: Grisen var springhalt (tog slet ikke støtte) på venstre forben på grund af kronisk deformerende ledbetændelse. Den øverste halvdel af benet var kraftigt fortykket… Den vejede 50 kg og var i normalt huld.

Gris nr. 4: Grisen var springhalt (tog slet ikke støtte) på højre bagben på grund af kronisk ledbetændelse i knæleddet. Benet var kraftigt fortykket omkring leddet… Den vejede 65 kg og var mager.

Gris nr. 5: Gris med stort navlebrok med stort slidsår på undersiden af broksækken. Selve broksækken målte 35 x 35 cm og såret under brokket målte 22 x 15 cm. Grisen stod opstaldet i slagtesvinesti som under kontrolbesøget var oversvømmet med gylle, da besætningsejer ikke havde fået lukket gyllen ud i tide… Den vejede 140 kg og var i normalt huld.

Gris nr. 6: Gris med stort navlebrok med stort slidsår på undersiden af broksækken. Selve broksækken målte 25 x 35 cm og såret under brokket målte 20 x 15 cm. Såret var dybt, og midt i såret var der hul hele vejen igennem hudlaget på størrelse med en finger, hvorigennem bughinden kunne anes. Grisen vejede 80 kg og var i normalt huld, men bleg.

Gris nr. 7: Gris med stort navlebrok med stort slidsår på undersiden af broksækken. Selve broksækken målte 25 x 30 cm og såret under brokket målte 5x5 cm… ”Brokket var meget lavthængende” og grisen var tydeligt bevægelseshæmmet deraf. Den vejede 55 kg og var i normalt huld.

Rådet finder, at grise, hvor broklidelsen medfører dårligt almenbefindende, væksthæmning eller tydelig bevægelseshæmning skal aflives straks. Såfremt det vurderes, at et stort brok hos en gris ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives/slagtes straks, skal dyret anbringes i sygesti med et tykt lag strøelse.

Slagtesvin med store brok med dybere sårdannelser på broksækken og grise med bevægelseshæmning anses for uegnede til transport og skal aflives i besætningen.

Rådet finder endvidere, at slagtesvinenes situation for længst burde være afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet behandlet, herunder flyttet i sygesti og evalueret løbende, eller ved at aflive dem. Læsionerne har været tydelige og let erkendelige med udpræget halthed, store navlebrok med sår, forøget bugomfang og kredsløbsforstyrrelse med misfarvning af ører.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at, gris nr. 5 og gris nr. 7 ved ikke at være opstaldet i sufficient indrettede sygestier, samt tilset af dyrlæge og vurderet/behandlet eller aflivet, således at grisene ved besøget fremstod med store navlebrok med slidsår på broksækken, heraf et brok, der hæmmede grisens bevægelse, har grisene været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdene som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet endvidere, at gris nr. 1, gris nr. 2, gris nr. 3, gris nr. 4 og gris nr. 6 ved ikke at være opstaldet i sufficient indrettede sygestier og tilset af dyrlæge, samt vurderet/behandlet eller aflivet, således at grisene ved besøget fremstod springhalte eller med stort navlebrok med slidsår på broksækken, med åbent sår med blotlagt bughinde, samt med kraftigt forstørret bugomfang, stærkt forstyrret almenbefindende med kredsløbsforstyrrelse(misfarvning af ører) og tydelige tegn på smertepåvirkning med uvilje til at rejse sig, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Hvis det lægges til grund, at en gris med lidelser som anført under gris nr. 2, ikke er opstaldet i sygesti eller har fået medicinsk behandling, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Hvis det lægges til grund, at en gris med lidelser som anført under gris nr. 3, ikke er opstaldet i sygesti eller har fået medicinsk behandling, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 3:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 4:

Hvis det lægges til grund, at en gris med lidelser som anført under gris nr. 4, ikke er opstaldet i sygesti eller har fået medicinsk behandling, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 4:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 5:

Hvis det lægges til grund, at en gris med lidelser som anført under gris nr. 5, ikke er opstaldet i sygesti eller har fået medicinsk behandling, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 5:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 6:

Hvis det lægges til grund, at en gris med lidelser som anført under gris nr. 6, ikke er opstaldet i sygesti eller har fået medicinsk behandling, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 6:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 7:

Hvis det lægges til grund, at en gris med lidelser som anført under gris nr. 7, ikke er opstaldet i sygesti eller har fået medicinsk behandling, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 7:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 8:

Hvis det lægges til grund, at der fortages aflivning af svin med boltpistol uden at de efterfølgende bliver afblødt, er der da efter Det Veterinære Sundhedsråds vurdering tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller eventuel mishandling af dyr?

Svar ad 8:

Det fremgår af anmeldelsen, at ”I forbindelse med aflivning af de 7 grise opdagede vi, at der i besætningen ikke var en kniv til rådighed til afblødning af svinene efter bedøvelse med boltpistol. Idet de første fire grise, der blev opfordret til aflivning, befandt sig i et staldafsnit, som vi er færdige med at gennemgå, forlod vi dette staldafsnit og lod medhjælperen få ro til at aflive dyrene. Da han kom hen i den sektion, som vi på dette tidspunkt var ved at gennemgå, fandt vi endnu en gris som skulle aflives. Ejer bad med­hjælper om straks at aflive grisen, og medhjælperen gik ind i stien og skød grisen med boltpistolen og ville derefter forlade stien. Vi spurgte ham, om han havde en kniv, hvortil han svarer, at det hav­de de ikke. Grisen blev længe ved med at bevæge sig, og medhjælperen blev urolig for, om dyret var dødt, og han begyndte at lade boltpistolen igen. Inden han var færdig med at lade boltpistolen, lå grisen dog roligt. Det var på dette tidspunkt, vi erfarede, at de første fire grise, der var blevet bedø­vet med boltpistol, heller ikke var blevet stukket og afblødt.

Aflivningen blev indstillet indtil besætningsejer i stuehuset havde fundet en kniv egnet til afblød­ning. De 5 grise som ikke i første omgang var blevet stukket efter bedøvelse med boltpistol vejede mellem 50 og 80 kg.

Eftersom der ikke var en kniv i besætningen egnet til afblødning anses det for sandsynligt, at proce­duren med aflivning uden afblødning var rutine i besætningen…”.

Den, der vil aflive dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene ved ikke straks efter bedøvelse, ved skud i panden med boltpistol, at være afblødt ved sufficient overskæring af halspulsårerne, har været udsat for (mindst en høj) grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnlovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1.

Spørgsmål 9:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

Svar ad 9:

Rådet skal endvidere henvise til udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 18.000 kr.