Rådet udtalte 15. december 2017:
Spørgsmål 1-12:
- Har dyr nr. 1 et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
- Har dyr nr. 1 under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har dyr nr. 1 været egnet til transport?
- Har dyr nr. 1 ved at blive transporteret, været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har dyr nr. 1’s tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
- Kan dyr nr. 1’s tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
- Har dyr nr. 2 et brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
- Har dyr nr. 2 under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har dyr nr. 2 været egnet til transport?
- Har dyr nr. 2 ved at blive transporteret, været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Har dyr nr. 2’s tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
- Kan dyr nr. 2’s tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 1-12:
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet konstaterede to grillgrise med navlebrok af en størrelse og karakter, der gjorde, at dyrene blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Det fremgår endvidere, at grillgrise ofte sendes til slagtning ved en levende vægt på 30-70 kg. Grisene var ikke transporteret adskilt fra andre svin.
Ved undersøgelse af grisene konstaterede embedsdyrlægen følgende:
Dyr nr. 1: Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et navlebrok på 15x22cm med komplikation i form af et 15x11 cm stort ovalt sår på undersiden af broksækken, der blødte i den forreste rand. Der var endvidere granulationsvæv i sårets overflade. Grisen ytrede tegn på smerte ved berøring af såret.
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling fandtes, at indholdet i broksækken var en betændt cyste og granulationsvæv. Embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde en varighed af mindst flere uger.
Dyr nr. 2: Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr konstaterede embedsdyrlægen, at dyret havde et navlebrok med en diameter på 15 cm, med komplikationer i form af et 10 cm langt sår med en 5 cm dyb lommedannelse. Der var hudflapper i kanten af såret.
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling fandtes, at indholdet i broksækken var en cyste og granulationsvæv. Embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde en varighed på mindst en uge, samt at lidelsen var smertefuld.
Rådet finder, at såfremt det vurderes, at et stort brok hos en gris ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives/slagtes straks, skal dyret anbringes i sygesti med et tykt lag strøelse, da det er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken ved dens kontinuerlige slid mod underlaget. Rådet finder endvidere, at grise med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr.
Lidelserne har været tydelige og let erkendelige med store navlebrok med store sårdannelser på broksækkene med granulationsvæv, hudflap- og lommedannelse.
Rådet finder, at grisenes situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyrene blev isoleret i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende blev undersøgt for afheling af sårene, eller blev aflivet/hjemmeslagtet.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at grisene uanset om de måtte have været opstaldet i sufficient indrettet sygesti, ikke ved det daglige tilsyn har været underlagt en tilstrækkelig omhyggelig, løbende vurdering og rettidig indgriben, ligesom de iflg. det oplyste ikke har været tilset af dyrlæge og vurderet/behandlet eller aflivet. Herved har grisene ved leveringen til slagteriet fremstået med store navlebrok med komplikationer i form af kroniske sår på broksækken med hudflap -, lomme- og granulationsvævsdannelse, og den ene gris med blødende broksæk.
Rådet vurderer, at dyr nr. 1 og 2 under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Slagtesvin med navle- eller lyskebrok over 15 cm uden de ovenfor nævnte komplikationer kan transporteres, når de er adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag egnet strøelse. Dyrene skal før, under og efter transporten holdes adskilt fra raske dyr ved velbefæstede skillerum, og vognen skal være forsynet med skridsikkert underlag.
Det fremgår af anmeldelsen, at grisene under transporten ikke var adskilt fra andre svin, samt at broksækken på dyr nr. 1 blødte i den forreste kant ved ankomsten til slagteriet. Rådet finder på det foreliggende grundlag ikke grund til at antage, at grisenes almentilstand var forværret under transporten, men kan ikke afvise at læsionen på dyr nr. 1’s broksæk kan være forværret under transporten, hvor den har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Lægges ovennævnte og svar ad 1-12 til grund, finder Rådet, at dyr nr. 1 og 2 ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke som skånetransport, og at de ved at være læsset og transporteret har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 13:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 13:
Rådet finder, at sagen illustrerer vigtigheden af, at indretning og lysforhold i udleveringsfaciliteter er af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt slagtedyr af chaufføren kan inspiceres, og dyr som ikke er transportegnede kan identificeres og vurderes på et sikkert grundlag.
Der skal endvidere henvises til Rådets udtalelse af 26. marts 2004 vedrørende udleveringsrum og udleveringsvogne til svin, samt Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 30.000 kr.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.