Rådet udtalte 9. oktober 2017:
Af fremsendelsesskrivelsen fremgår:
”Sagens omstændigheder:
Forhold 1:
Den 12. august 2016 observerede embedsdyrlæge D1 ved rutinemæssig kødkontrol på slagteriet X, et slagtesvin, øremærke A, der ikke var aflivet korrekt, idet slagtesvinet efter bedøvelse med C02 ikke var blevet stukket og afblødt, og dermed kan være død som følge af drukning under det efterfølgende ophold i skoldekarret, ligesom det kan have været ved bevidsthed, da det ankom til skoldekarret.
Ved undersøgelse efter slagtning konstaterede embedsdyrlægen, at slagtesvinet ikke var afblødt, idet organerne og slagtekroppen var blodfyldte. Derudover manglede der på slagtesvinet det typiske stiksår, der findes i midterlinjen på dyrets hals og er karakteriseret ved et 5-8 cm langt mørktfarvet område, som skyldes snitsårets ophold i først skoldekar og siden svidning.
Der henvises i det hele til embedsdyrlægens anmeldelse af 26. august 2016 med tilhørende fotomappe.
Slagteriet ved direktør Y har oplyst, at slagteriet mener, at slagtesvinet må være blevet stukket, da der ikke var blødninger i spæklag og muskulatur. Selve stiksåret kan være skåret væk ved udrensning af halsen.
Det er endvidere hans opfattelse, at ’’hvis dyret døde under bedøvning vil det resultere i dårligere afblødning pga. manglende puls, hvilket kan resultere i mere blod i organer. Ved bedøvning af helt små grise (som denne sag handler om) er eksponeringstiden i C02 lang, hvilket øger sandsynligheden for at dyret kan have været død efter bedøvning og før stikning. Ydermere kan dyret have været fejlstukket, som ligeledes forringer afblødningen og kan forklare øget mængde blod i organer”.
Der henvises i den forbindelse til vedlagte mail fra Y med vedhæftede fotos, som skulle stamme fra samme slagtesvin.”
Spørgsmål 1-3:
Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
- Er slagtesvinet aflivet veterinærfagligt korrekt? Svaret bedes begrundet.
- Har slagtesvinet ved aflivningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
- Giver Ys mail af 2. september 2016 med fotos Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 1-3:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 26. august 2016, at ”…et slagtesvin, der ikke var korrekt aflivet, idet slagtesvinet efter bedøvelse med CO2 ikke var blevet stukket og afblødt …”.
”Ved undersøgelse efter slagtning kunne det konstateres, at slagtesvinet ikke var afblødt, ved at organerne og slagtekroppen var blodfyldte. Derudover manglede der på soen det typiske stiksår, der findes i midtlinjen på dyrets hals og er karakteriseret ved et 5-8 cm langt mørkfarvet område, som skyldes snitsårets ophold i først skoldekar og siden svidning.”
Dette understøttes af embedsdyrlægens billedmateriale, hvoraf det tydeligt kan ses, at der ikke er hudlæsion og stikkanal efter indstik, og ej heller mærker efter udskæring af stikkanalen på hverken den højre eller den venstre del af halsen på slagtekroppen, jf. foto 1-3. Manglende afblødning giver anledning til blodfyldte organer. Erfaringsmæssigt giver manglende stikning og afblødning ikke anledning til blødninger i hverken spæklag eller muskulatur.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.
Når dyr er bedøvet, skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død, og alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes hurtigst muligt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var aflivet veterinærfagligt korrekt, idet den, efter at være CO2-bedøvet, ikke efterfølgende blev afblødt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af. Der var således en risiko for, at slagtesvinet ikke var bevidstløst og uden smerteopfattelse, da det ankom til skoldekarret, og således var død som følge af drukning under opholdet i skoldekarret.
Rådet finder, at ved at været bedøvet med CO2 uden efterfølgende at være afblødt, har slagtesvinet ved nedsænkning i skoldekarret mindst været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 13, stk. 1.
Såfremt slagtesvinet ved nedsænkning i skoldekarret har været ved bevidsthed, finder Rådet, at slagtesvinet har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 13, stk. 1.
”Forhold 2:
Den 2. december 2016 observerede embedsdyrlæge D1 ved rutinemæssig kødkontrol på slagteriet X, en so, skinketatoveret B, der ikke var aflivet korrekt, idet soen efter bedøvelse med C02 ikke var blevet stukket og afblødt, og dermed kan være død som følge af drukning under opholdet i skoldekarret, ligesom den kan have været ved bevidsthed, da den ankom til skoldekarret.
Ved undersøgelse efter slagtning konstaterede embedsdyrlægen, at soen ikke var afblødt, idet organerne og slagtekroppen var blodfyldte. Derudover manglede der på soen det typiske stiksår, der findes i midterlinjen på dyrets hals og er karakteriseret ved et 5-8 cm langt mørktfarvet område, som skyldes snitsårets ophold i først skoldekar og siden svidning.
Der henvises i det hele til embedsdyrlægens anmeldelse af 12. december 2016 med tilhørende fotomappe.
Også i dette tilfælde henviser slagteriet til, at soen efter slagteriets opfattelse, var blevet stukket, da der ikke var udbredte blødninger i spæklag og muskulatur, og at stiksåret kan være skåret væk ved udrensning af halsen.”
Spørgsmål 5-7:
Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
5. Er soen aflivet veterinærfagligt korrekt? Svaret bedes begrundet.
6. Har soen ved aflivningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
7. Giver slagteriets opfattelse Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5-7:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. december 2016, at ”…fandt en so der ikke var korrekt aflivet, idet soen, efter bedøvelse med CO2 ikke var blevet stukket og afblødt …”.
”Ved undersøgelse efter slagtning kunne det konstateres, at soen ikke var afblødt, ved at organerne og slagtekroppen var blodfyldte. Derudover manglede der på soen det typiske stiksår, der findes i midtlinjen på dyrets hals og er karakteriseret ved et 5-8 cm langt mørkfarvet område, som skyldes snitsårets ophold i først skoldekar og siden svidning.”
Dette understøttes af embedsdyrlægens billedmateriale, hvoraf det tydeligt kan ses, at der ikke er hudlæsion og stikkanal efter indstik, og ej heller mærker efter udskæring af stikkanalen på hverken den højre eller den venstre del af halsen på slagtekroppen, jf. foto 1-3. Manglende afblødning giver anledning til blodfyldte organer. Erfaringsmæssigt giver manglende stikning og afblødning ikke anledning til blødninger i hverken spæklag eller muskulatur.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.
Når dyr er bedøvet, skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død, og alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes hurtigst muligt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at soen ikke var aflivet veterinærfagligt korrekt, idet den, efter at være CO2-bedøvet, ikke efterfølgende blev afblødt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af. Der var således en risiko for, at soen ikke var bevidstløs og uden smerteopfattelse, da den ankom til skoldekarret, og således var død som følge af drukning under opholdet i skoldekarret.
Rådet finder, at ved at været bedøvet med CO2 uden efterfølgende at være afblødt, har soen ved nedsænkning i skoldekarret mindst været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 13, stk. 1.
Såfremt soen ved nedsænkning i skoldekarret har været ved bevidsthed, finder Rådet, at soen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 13, stk. 1.
Spørgsmål 4 og 8:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4 og 8:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr., jf. dyreværnslovens 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 og § 13, stk. 1, og bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. Rådets Forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, jf. bilag 1, og artikel 15, stk. 1, jf. bilag III, pkt. 3.2.
Retten lagde efter embedsdyrlægens forklaring til grund, at der ikke var de karakteristiske tegn på, at dyrene var blevet stukket med henblik på afblødning. Embedsdyrlægen vurderede således, at der var mere blod end sædvanligt, ligesom embedsdyrlægen foretog en sammenligning af huden, hvor dyrene var flækket, og fandt hverken tegn på stiksår eller tegn på, at et stiksår var skåret væk. Herefter og efter udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt retten det bevist, at dyrene ikke var blevet aflivet ved stikning, samt at slagtesvinene har været udsat for uforsvarlig behandling.