Rådet udtalte 27. januar 2017:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at de to slagtesvin ved at være blevet påført slag med drivbræt, grisedasker eller lignende derved ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 1. december 2015, at der ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning d. 3. november 2015 på slagteriet konstateredes to slagtesvin med mærker efter slag.
Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning fandtes følgende:
Slagtekrop nr. 1:
Slagtekroppen havde mindst 8 slagmærker af 1-1,5 cm’s bredde og varierende længde. Slagmærkerne var placeret på dyrets lænd, midterstykke og nakke. Slagmærkerne var påført med en sådan kraft, at der var sket bristning af de underliggende blodkar med følgende blødning i hud og underhud, strækkende sig helt til overgangen til muskulatur.
Slagtekrop nr. 2:
Slagtekroppen havde mindst 7 slagmærker af 1-1,5 cm's bredde og varierende længde. Slagmærkerne var placeret på dyrets lænd, midterstykke og nakke. Slagmærkerne var påført med en sådan kraft, at der var sket bristning af de underliggende blodkar med følgende blødning i hud og underhud, strækkende sig helt til overgangen til muskulatur.
Af obduktionserklæring af 16. marts 2016 fremgår, at ved patoanatomisk undersøgelse af hudpræparater fra slagtesvinene, på Sektion for Patologi ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, fandtes følgende:
”Pose 1: To hudstykker fra rygområdet. Begge hudstykker inkluderede henholdsvis højre og venstre øre. På højre øre sad resterne af et gult plastøremærke. Vedlagt var en seddel mærket "X". Hudpræparaterne var slagtermæssigt behandlet og bestod af hud, underhud og en sparsom mængde underliggende muskulatur. Begge hudstykker var nåletatoveret med nummeret X.
Ved inspektion af hudpræparaterne fandtes multiple blødninger i huden. Tre af blødningerne havde såkaldt togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallelle med en opklaring imellem. Blødningerne varierede i længde fra ca. 17 cm til ca. 42 cm. Bredden på blødningerne var ca. 0,2 cm til ca. 0,3 cm, og opklaringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,4 cm til ca. 1 cm. De resterende blødninger var konfluerende med en bredde på mellem ca. 0,5 til ca. 3 cm og en længde på mellem ca. 8 cm og ca. 36 cm.
Pose 2: To hudstykker fra rygområdet. Det ene hudstykke inkluderede højre øre. På øret sad resterne af et gult plastøremærke. Vedlagt var en seddel mærket "X". Hudpræparaterne var slagtermæssigt behandlet og bestod af hud, underhud og en sparsom mængde underliggende muskulatur. Hudstykket uden påsiddende øre var nåletatoveret med nummeret X.
Ved inspektion af hudpræparaterne fandtes multiple blødninger i huden. Hovedparten af blødningerne havde togskinnekonfiguration. Blødningerne varierede i længde fra ca. 13 cm til ca. 44 cm. Bredden på blødningerne var ca. 0,3 cm til ca. 0,4 cm, og opklaringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,2 cm til ca. 0,5 cm. De resterende blødninger var konfluerende med en bredde på mellem ca. 0,5 til ca. 1,5 cm og en længde på mellem ca. 10 cm og ca. 26 cm.
Ved gennemskæring af hudblødningerne på alle fire præparater fandtes disse at strække sig ned i underhuden. Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder fra hudblødningerne.
Ved den histologiske undersøgelse fandtes ensartede forandringer i de udtagne hudstykker. I underhuden fandtes blødning og celleinfiltration med neutrofile granulocyter og makrofager. Desuden fandtes mange blodkar udfyldt med leukocytter (hyperleukocytose). I den underliggende muskulatur fandtes nekrotiske muskelfibre hvor af nogle var infiltreret af neutrofile granulocyter og makrofager. Mellem muskelfibrene fandtes også neutrofile granulocytter.
Læsionerne er forenelige med at være opstået efter et stumpt traume og vurderes at have en alder på mellem ca. 2 og 6 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at de to slagtesvin ved at være påført mindst 8 og mindst 7 slag på lænden, midterstykket og i nakken, der har medført blødninger i hud og underhud, samt underliggende muskulatur, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet, at svinene har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte landbrugsmedhjælper blev frifundet. Retten fandt det ikke med sikkerhed bevist, at det var tiltalte, der havde påført dyrene slagmærkerne.
Statskassen skulle betale sagens omkostninger.