Rådet udtalte 3. marts 2017:
Rådet har ved udarbejdelse af svaret fået bistand fra Sektion for Patologi ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND.
Spørgsmål 1:
Såfremt det om fundene i bilag 1/3 beskrevne lægges til grund er der så efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller evt. mishandling af dyr vedrørende hhv. so A og B?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 25. august 2015, at der ved en stikprøvekontrol i besætningen konstateredes ”2 søer i farestalden med svære skuldersår.” Begge søer gik i farestier på betongulv med deres pattegrise.
So nr. A ”havde et tilnærmelsesvist rundt sår på venstre skulder ... Såret målte ca. 7 cm i diameter og var omgivet af en fortykket rand. Huden var fuldstændigt gennembrudt centralt således, at den underliggende skulderbladsknogle kunne ses i bunden af såret og der var pus (betændelse) i såret som tegn på infektion. Sårets størrelse og dybde indikerer, at såret har været under udvikling, … i flere dage.
På soens højre skulder var et tilnærmelsesvist rundt sår på ca. 4 cm i diameter ...
Såret var åbent og fugtigt. Ved palpation af sårene viste soen kraftig afværgereaktion. Soen var mager... Der var ikke tilkaldt dyrlæge eller foretaget andre tiltag..”.
Det fremgår endvidere, at so nr. B ”havde et tilnærmelsesvist rundt sår på venstre skulder ... Såret målte ca. 7 cm i diameter på det bredeste sted.
Ved palpation føltes huden ikke at være forskydeligt i forhold til det underliggende væv, hvilket er tegn på, at såret havde en dybde medinddragende underliggende strukturer. Sårets størrelse og dybde indikerer, at såret har været under udvikling … i flere dage.
Der var ikke tilkaldt dyrlæge eller foretaget andre tiltag.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at udvikling af kroniske skuldersår påfører søerne en ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe og er tegn på manglende omsorg for deres situation.
Kroniske skuldersår hos søer er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra besætningsejer og/eller staldpersonalets side.
Rådet finder endvidere, at kroniske skuldersår hos søer, der har en udstrækning medinddragende underhuden (subkutis) alene eller underhuden og dybereliggende strukturer som muskulatur og skulderbladsknogle, er dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt.
Lægges ovennævnte, sagens akter og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at såret på so A’s venstres skulder på mere end 5 cm i diameter, med fortykket rand og blotlagt skulderknogle i bunden af såret er foreneligt med et klinisk svært skuldersår af grad 4 på den patoanatomiske skala, som mindst vil være dage om at udvikle sig.
Rådet finder endvidere, at såret på so A’s højre skulder på ca. 4 cm i diameter, der var åbent og fugtigt og medførte kraftig afværgereaktion fra soen ved palpation (undersøgelse ved berøring), er foreneligt med et skuldersår af mindst grad 3 på den patoanatomiske skala, som vil være dage om at udvikle sig.
Lægges ovennævnte, sagens akter og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at såret på so B’s venstre skulder på mere end 5 cm i diameter, som ikke var forskydeligt i forhold til det underliggende væv, og dermed vurderes at inddrage dybereliggende strukturer under huden, og som medførte kraftig afværgereaktion fra soen ved palpation, er foreneligt med et klinisk svært skuldersår af mindst grad 3 på den patoanatomiske skala, som mindst vil være dage om at udvikle sig.
Rådet finder dertil, at søernes situation på et tidligere tidspunkt burde have været erkendt og afhjulpet ved dels at fravænne pattegrisene og flytte søerne til en særlig sygeafdeling med blødt underlag, dels ved at iværksætte anden relevant behandling af de allerede opståede læsioner, eksempelvis lokal sårbehandling. Ved at have stået i farestier på betongulv i dage uden afhjælpende tiltag, som blødt leje eller lokal sårbehandling, har søerne været udsat for høj grad af smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom søerne under udviklingen af sårene ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet vedrørende so A som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Rådet vil karakterisere forholdet vedrørende so B som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Kan Rådet på baggrund af beskrivelserne af skuldersårene udtale sig om, over hvor lang en periode skuldersårene har været under udvikling, og i givet fald om på hvilket tidspunkt skuldersårene havde en sådan tilstand, at de burde være erkendte og behandlet?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Kan Rådet på baggrund af det beskrevne oplyse, hvilket niveau skuldersårene var?
Svar ad 3:
Rådet antager, at der spørges til hvilken grad på den patoanatomiske skala skuldersårene var, og henviser til svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr.