Rådet udtalte 23. august 2017:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hunden derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægens attest af 28. april 2016, at hunden fremstod underernæret med ribben, rygsøjle og hofteben stikkende frem uden normalt dække af underhudsfedt. Hunden havde ”voldsomt lange negle, og alt i alt må hunden siges at være passet ringe”. Den kliniske undersøgelse viste ikke tegn på sygdom. De medsendte fotos understøtter beskrivelsen af hundens ernæringstilstand.
Det fremgår endvidere af sagens akter, at: ”den havde adgang til en entre på ca. 1 x 1 meter samt et badeværelse på ca. 3 m². Over alt på gulvet lå der affald og hundelort. Hunden havde ikke adgang til vand eller mad.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hunden ved ikke at blive sufficient fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, samt ved at være holdt under de ovenfor beskrevne forhold, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og risiko for varigt mén.
Rådet finder at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3. 1. punktum.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for sin hund. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 2.500 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 6 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.