Rådet udtalte 15. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Indebærer den utilstrækkelige fodring af de voksne hunde gennem længere tid en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 eller 3?
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 15. november 2016, at dyrlægen ved tilsyn af hundene i sommerhuset i et badeværelse fandt en tæve med fire hvalpe. ”Tæven er stærkt kakektisk (sygeligt afmagret huld 0 …), men venlig.. Jeg vurderer, at tævens … fodertilstand skyldes udtalt mangelfuld fodertildeling og dermed udsultning altså for lidt foder gennem længere tid, mere end 1 måneds varighed… Der er ikke adgang til foder eller vand”.
Det fremgår endvidere, at ”Bag den ene dør findes yderligere en tæve, der er sygeligt afmagret (huld <1) ligeledes venlig og imødekommende med 6 hvalpe — også oplyst at være 6 uger, hvilket vurderes realistisk… Der er ingen adgang til vand eller mad”.
Ved fortsat gennemgang af huset fandt dyrlægen yderligere tre grupper af hunde:
”1) Det ene værelse med 3 hanhunde. Alle 3 sygeligt afmagrede med huld 0, udviser aggressiv stressadfærd, ingen adgang til vand eller mad.
2) Et værelse med 4 hunde. Alle 4 sygeligt afmagrede med huld 1, udviser aggressiv stressadfærd, ingen adgang til vand eller mad.
3) Et værelse med 6 hunde, som styrter rundt, slås indbyrdes og udviser en meget truende adfærd både mod den mandlige politibetjent og senere den mandlige repræsentant fra ... Samtlige af hundene er meget afmagrede (huld 1).”
Af dyrlægeudtalelsen fremgår vedrørende huldvurderingerne, at de er foretaget på baggrund af en skala, hvor der ved huld 0 ses synlige ribben, fremtrædende hofter og rygsøjle samt alle fedtdepoter i ansigt er væk, og ved huld 1 ses synlige ribben, fremtrædende hofter og rygsøjle.
Fire hunde blev efter en uges ophold på dyreinternatet aflivet på grund af aggressiv adfærd og sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Materiale:
Den 18. november 2016 modtog instituttet kadaveret af to hunde af racen Labrador med henblik patoanatomisk undersøgelse.
Det drejer sig om følgende hunde:
Hund 1: Hanhund mærket ’’…”, chip nr. ...
Hund 2: Tæve uden mærkning.
Hundene blev undersøgt 22. november af undertegnede.
Den 22. november modtog Instituttet kadaverne af yderligere to hunde vedrørende samme sag. De var frosne ved ankomsten og blev undersøgt den 24. november, ligeledes af undertegnede.
Det drejer sig om følgende hunde:
Hund 3: Hanhund uden mærkning.
Hund 4: Hanhund uden mærkning.
Beskrivelse:
Hund 1: Hunden var afmagret (vægt: 21,3 kg; længde (fra pandeben til spidsen af sædebenet): 96 cm) med tydeligt fremtrædende ribben og knoglefremspring (foto 1 og 2). Pelsen var grov og usoigneret. Der fandtes små mængder fedtvæv i underhuden, bughulen og knoglemarven samt på hjertets overflade. Mavesækken indeholdt rigelige mængder kommercielt hundefoder.
I begge hofteled fandtes kroniske gigtforandringer med destruktion af ledbrusken og blottelse af det underliggende knoglevæv.
Hund 2: Hunden var afmagret (vægt: 16,8 kg; længde 93 cm) med tydeligt fremtrædende ribben og knoglefremspring (foto 3). Pelsen var grov og usoigneret. Der fandtes moderate mængder fedtvæv i underhuden, bughulen (foto 4) og knoglemarven samt på hjertets overflade. Mavesækken indeholdt rigelige mængder kommercielt hundefoder.
Hund 3: Hunden var afmagret (vægt: 13,32 kg; længde 87 cm) med tydeligt fremtrædende ribben og knoglefremspring (foto 5). Pelsen var grov og usoigneret. Der fandtes moderate mængder fedtvæv i underhuden, bughulen og knoglemarven (foto 6) samt på hjertets overflade. De lange rørknoglers vækstlinjer var åbne, dvs. hunden var ikke fuldvoksen. Mavesækken indeholdt rigelige mængder kommercielt hundefoder.
Hund 4: Hunden var afmagret (vægt: 16,40 kg; længde 83 cm) med tydeligt fremtrædende ribben og knoglefremspring (foto 7). Pelsen var grov og usoigneret. Der fandtes små mængder fedtvæv i underhuden, bughulen (foto 8) og knoglemarven samt på hjertets overflade. De lange rørknoglers vækstlinjer var åbne, dvs. hunden var ikke fuldvoksen. Mavesækken indeholdt rigelige mængder kommercielt hundefoder.
Konklusion:
For samtlige hunde gælder, at de var afmagrede, men dog ikke i sygelig grad, dvs. de var ikke kakektiske. En fuldvoksen han af racen Labrador vejer ca. 29 til 36 kg, og en tæve vejer ca. 4 kg. mindre (kilde: American Kennel Club: Official Standard for the Labrador Retriever). Alle fire hundes vægt ligger uden for referenceområdet, og selv om hund 3 og 4 ikke var helt udvoksede, viser deres kropslængde, at de er tæt på at være udvoksede, og de kan derfor sammenlignes med ovennævnte standarder.
Hundenes tilstand er forenelig med længere tids (flere ugers) manglende og/eller mangelfuld fodring.
Hund 1 havde kroniske gigtforandringer i begge hofteled, som kan forklare de observerede bevægelsesforstyrrelser.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og medsendte fotos til grund, finder Rådet, at ved gennem længere tid at være udsat for mangelfuld fodring, så de blev bragt i den tilstedeværende afmagrede tilstand, har de 15 voksne hunde været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder vandet og fodret under hensyntagen til deres behov.
Hundenes foderstand har været let erkendelig og burde have været afhjulpet for længst ved, at de var blevet fodret sufficient eller var blevet aflivet.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 1a:
Indebærer den utilstrækkelige fodring af de diegivende tæver gennem længere tid en uforsvarlig
behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 eller 3?
Svar ad 1a:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 2:
Indebærer den utilstrækkelige fodring af hvalpene gennem mindst en måned en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 eller 3?
Svar ad 2:
Af dyrlægeudtalelsen fremgår, at hvalpene i kuldet med de fire hvalpe ”som oplyses at være 6 uger gamle (vurderes højst 4 uger gamle), ser - trods små af alder- fine og livlige ud, dog udspilede maver, som tegn på ormebyrde og tør, pjusket pels…”.
Det fremgår endvidere vedrørende kuldet med de ”6 hvalpe — også oplyst at være 6 uger, hvilket vurderes realistisk. Disse hvalpe er ligeledes interesserede i deres omgivelser, er matte i pels, udspilede maver og virker meget sultne, men udviser normal spiseadfærd, da der udfodres med et par håndfulde mad på gulvet.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hvalpene har været udsat for væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov, og de har derved været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har hundenes ophold på den begrænsede plads uden mulighed for tilstrækkelig fysisk udfoldelse med aggressiv stressadfærd til følge haft karakter af uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 eller 3?
Svar ad 3:
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen, at de tre grupper af voksne hunde (13 hunde) udviste aggressiv stressadfærd, og at gruppen med 6 hunde ”styrter rundt, slås indbyrdes og udviser en meget truende adfærd …”.
Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelsen, at dyrlægen vurderede, at utilstrækkelig fodring og manglende mulighed for fysisk aktivitet har ledt til et højt stressniveau blandt hundene, samt at ejer til denne fortalte ”… om ihjelbidning og fortæring af parrets Cairn Terrier og den observerede aggressive adfærd overfor mænd…”.
Af e-mail af 16. november 2016 fra internatet, hvor hundene blev anbragt 7 dage tidligere, fremgår, at ”I forbindelse med indfangningen angreb nogle af hundene Falck folkene, samt kredsformænd fik markeret bid i benet… Hundene viser ikke normal adfærd i forbindelse med fodring, her skal det nævnes at der ikke kan fodres i skåle, fordi så angriber og slagter hundene hinanden, samt vandskåle tømmes uanset hvor stor mængde vand der gives, derfor bredfodres der 8 gange dagligt i små mængder, samt gives små mængder vand mange gange daglig.”
Det fremgår endvidere, at ”I flere tilfælde har der været direkte umotiveret angreb på personale, og når en hund starter angreb, reagerer de øvrige hunde med det samme, hvilket bevirker at disse angreb bliver livsfarlige…”.
Særligt tre hunde var af internatet identificeret som farlige. To af hundene havde udført direkte angreb på og bidt personalet, og en af hundene udviste aggressiv adfærd overfor andre hunde, og lavede dagligt skinangreb på personalet. Hundene blev aflivet.
Af e-mail af 23. november 2016 fra internatet fremgår vedrørende hundenes adfærd, at ”Der ses klart forbedring på grund af den menneskelige kontakt, hundene er for de fleste af dem blevet mere sociale, kan trives udendørs, men der ligger stadig flok genet i forbindelse med aggressivitet overfor alle andre hunde.
Hundene er begyndt at opføre sig naturligt i folde, med at afsøge disse og ikke flygte ved menneske kontakt. De kan stadig ikke spise af skåle eller have vand stående, de er helt ustyrlige når de fornemmer der er mad i nærheden.”
Endelig fremgår det af sagens oplysninger, at sigtede boede i et lejet sommerhus, samt at de havde ”flyttet rundt mellem lejede sommerhuse i en periode. De havde ikke rigtig noget sted at bo...”.
Lægges ovennævnte, medsendte fotos og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at hundene, ved igennem længere tid at være holdt indelukket på begrænset plads uden tilstrækkelig socialisering på mennesker, uden sufficient mulighed for at opfylde basale behov, som at kunne stille sult og tørst og udføre fysisk bevægelse, og uden fast opholdssted i skiftende omgivelser, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3. stk. 1.
Spørgsmål 4:
Har den omstændighed, at der lå indtørret urin overalt i hundenes opholdsrum med væsentligt forringet indeklima på grund af ammoniakdampe til følge, haft karakter af uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 eller 3?
Svar ad 4:
Af rapport af 15. november 2016 fremgår, at politiet ved besigtigelse af sommerhuset kunne konstatere, at der lugtede af afføring og urin i de fleste rum i huset. I husets tre værelser var der urin på gulvene og i sengene, og ”På gulvet på badeværelset lå der en tynd og lysebrun omgang hundeafføring. Der var ligeledes urin på gulvet…”.
Det fremgår af sagsoplysningerne, at sigtede havde lejet sommerhuset i en uge.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at hundene, ved at være holdt i uhygiejniske omgivelser som lugtede af afføring og urin, med begrænset mulighed for at finde tørt leje, ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller været huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Hundene har herved været udsat for væsentlig ulempe, og dermed for uforsvarlig behandling af dyr § jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for hundene. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Begge tiltalt for overtrædelse af:
- Dyreværnslovens § 28, stk. 2, ved i perioden forud for den 10. november 2016 senest i et udlejningssommerhus som ejere af 15 voksne labradorhunde, herunder 2 diegivende tæver, at have behandlet hundene groft uforsvarligt, idet de gennem længere tid havde været fodret utilstrækkeligt, hvilket havde medført, at hundene fremstod tydeligt afmagrede.
- Dyreværnslovens § 28, stk. 1, ved i perioden forud for den 10. november 2016 som ejere af 10 labradorhvalpe, at have behandlet hvalpene uforsvarligt, idet hvalpene igennem mindst en måned havde været fodret utilstrækkeligt.
- Dyreværnslovens § 28, stk. 2, ved i perioden forud for den 10. november 2016 som ejere af 25 labradorhunde, herunder 10 hvalpe, at have behandlet hundene groft uforsvarligt, idet hundene blev holdt indelukket på begrænset plads uden tilstrækkeligt socialisering på mennesker, uden tilstrækkelig mulighed for at opfylde basale behov, som at kunne stille sult og tørst og kunne udføre fysisk bevægelse og uden fast opholdssted i skiftende omgivelser.
- Dyreværnslovens § 28, stk. 1, ved i perioden forud for den 10. november 2016 som ejere af 25 labradorhunde, herunder 10 hvalpe, at have behandlet hundene uforsvarligt, idet de blev holdt i uhygiejniske omgivelser, hvor de ikke havde adgang til rene hvilesteder, da der lå afføring, urin og indtørret urin over alt i deres opholdsrum.
- Hundelovens § 12, jf. § 1 og § 8, stk. 2 samt bekendtgørelse nr. 22 af 07/01/2016 om mærkning og registrering af hunde § 20, jf. § 1 og § 14. Dette forhold omtales ikke nærmere.
- Overtrædelse af straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk og bedrageri. Dette forhold omtales ikke nærmere.
Vedr. forhold 1-4:
Retten fandt efter bevisførelsen, herunder de afgivne vidneforklaringer og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 15. juni 2018, det bevist, at de tiltalte var skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
De tiltalte blev begge idømt 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år.
Der blev ved straffastsættelsen i skærpende retning lagt vægt på lovovertrædelsernes beskaffenhed, grovhed og omfang, herunder at 8 af de 15 voksne hunde måtte aflives, heraf 3 som følge af social adfærd og 5 som følge af fysiske skader.
Der blev ved straffastsættelsen i formildende retning lagt vægt på, at der var tale om et førstegangstilfælde, idet ingen af de tiltalte tidligere var straffet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, og på, at de tiltalte havde gode personlige forhold samt den lange sagsbehandlingstid, som de tiltalte ikke var skyld i.
Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tage påstanden om rettighedsfrakendelse til følge. Retten henviste i den forbindelse til, at der var tale om et førstegangstilfælde, og at sagen måtte anses som et udslag af ulykkelige sociale omstændigheder i tiden omkring gerningstidspunktet.
Retten bemærkede desuden, at de tiltalte i tiden efter genringstidspunktet havde opnået gode sociale forhold.