Rådet udtalte 23. november 2018:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet ud for ovenstående samt de øvrige foreliggende oplysninger vurdere, hvad der var årsag til, at 37 grise var døde og 10 var døende/aflivningskrævende ved ankomst til samlestalden i …?
I givet fald, hvad vurderer Rådet da årsagen til at være?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 24. maj 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på et samlested blev orienteret af chauffør og personale om fund af døde og døende svin ved aflæsning af en transport med 745 svin i fem etager.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at ”der var flere døde i det inderste rum længst fra rampen på 3. lag på bilen (… 5. lag er det øverste) … Der var 29 døde i det inderste rum og 2 døende.
Det konstateredes hurtigt, at der også var døde dyr i det inderste rum på 2. lag… Der var 8 døde på 2. lag og 8 døende/svækkede.
Nogle af de svækkede dyr kunne ved egen hjælp langsomt gå af bilen, og resten blev båret ud.
De svækkede grise var alle meget nedstemte, og en enkelt døde meget kort tid efter aflæsning. Resten af de svækkede grise blev aflivet. De udviste alle tegn på iltmangel, misfarvede ører og ekstremiteter og kredsløbsforstyrrelser, samt hyppig og overfladisk vejrtrækning. Desuden udviste grisene tegn på stress, som rystelser af ekstremiteter og specielle lyde, lidt som bjæffen, som typisk høres fra stressede grise.
De øvrige grise på transporten blev læsset af og sat på stald på samlestedet. Blandt de øvrige grise var der nogle, som også var lettere påvirkede, men disse var efter 2 timer på stald upåvirkede.
Der blev obduceret 3 af de døde grise af praktiserende dyrlæge …, svine-fagdyrlæge …, som var rekvireret af samlestedet. Obduktionsfundene var forenelige med død pga. iltmangel.
De observerede kliniske forandringer på grisene (cyanotiske misfarvninger, besværet respiration, stress, død) er i overensstemmelse med de symptomer, der typisk opstår efter en kompromitteret ilttilførsel. På denne baggrund konkluderes det, at de omtalte dyr er døde/blevet skadet på grund af kvælning som følge af manglende iltforsyning under transporten.”
Af sagens oplysninger fremgår, at arealet, dyrene havde til rådighed på sættevognen, ikke gav anledning til bemærkninger, samt at der ikke foreligger oplysninger om, hvordan dyrene var fordelt i de enkelte rum på sættevognens fem etager.
Det fremgår af temperaturloggen, at der var en temperaturstigning på dæk 2 og 3, hvor dyrene døde.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinene er døde som følge af iltmangel grundet manglende ilttilførsel under læsning og/eller transport.
Spørgsmål 2:
Har der efter Rådets opfattelse været tale om uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller eventuelt mishandling af dyr, jf. dyreværns lovens § 28, stk. 1 og stk. 2 og stk. 3?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være læsset og transporteret på en måde, så 37 svin døde og 10 svin var døende ved ankomst til samlestedet, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Giver de faktiske omstændigheder i sagen Rådet anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 10.000 kr. jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 3. jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 (tidligere dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 3. jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1) og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 (tidligere justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1) jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra c og litra f, jf. bilag I, kap. II, pkt. ,a., 1.1 .e og kap. III, pkt. 2.6.
Tiltalte vognmand blev straffet med bøde på 50.000 kr. jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 (tidligere dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1) og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 4 (tidligere justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1) jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, art. 3, litra c og litra f, og art. 6, stk. 3, jf. bilag I, kap. II, pkt. l.l.a., 1.1.e og kap. IIL, pkt. 2.6., dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 4, nr. 1 jf. § 2 (tidligere dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9. jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 1) og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 4 og § 36, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 3 (tidligere justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2 jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 3 jf. § 10, stk. 1 jf. bilag 2, litra D) og Rådets forordning (RF) nr. 1/2005, artikel 3, litra g og artikel 6, stk. 3, jf. Bilag I, kap. VII, litra d, dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 4, nr. 1 jf. § 2 (tidligere dyreværnslovens § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 1) og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 4 (tidligere justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3), jf. Rådets forordning nr. 1/2005, artikel 3, litra c og g og art. 6, stk. 3, jf. Bilag I, kap. II, pkt. 1.1.a. og 1.2 justitsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 4 (tidligere justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1), jf. Rådets forordning nr. 1/2005, artikel 3, litra h, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel V, pkt. 1.4, litra b.