61 hunde levede under kummerlige forhold

Rådet udtalte 10. april 2018:

Følgende fremgik af politiets fremsendelsesbrev:

”Efter anmeldelse fra en privat person om mulig overtrædelse af dyreværnsloven, rettede politiet over flere omgange den 7., 8. og 17. februar 2017 henvendelse på …, hvor der i alt blev fundet 45 levende hunde og 16 døde hunde i forskellige bygninger tilhørende landejendommen. De levende hunde blev af hundenes ejer, …, frivilligt overdraget til …. 5 af de døde hunde blev sendt til obduktion ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. De resteren­de 11 døde hunde er ikke undersøgt...

Hundene nr. 1-18 fundet i stalden

De første 18 hunde blev fundet i en stald fordelt i burene nr. 1-8 (se ikke målfast håndskrevet skitse i bi­lag 1.41 sidste side)

Hundene nr. 1-18 er nærmere beskrevet af dyrlægen i bilag 1.41 side 3-6, hvortil der henvises.

Der er desuden optaget fotos af hundene og omgivelserne i bilag 1.23 side 4-13 (fotos optaget af politiet) og i bilag 1.45 (fotos optaget af …).

Stalden er nærmere beskrevet af politiet i bilag 1.1 side 3+4 samt af … i bilag 41 s. 15+16.

Heraf fremgår bl.a., at stalden var uopvarmet, uden ventilation og med få mindre, snavsede vinduer, hvorfra der kom sparsomt lys udefra. Stalden var oplyst med elektrisk lys.

Hundene var fordelt i 8 bure, hvoraf de største skønnes at være 5 m2 og de øvrige mindre.

Hundene færdedes på betongulv, der havde et flere centimeter tykt lag fasttrampede hundeekskrementer og sammenpresset avispapir samt enkelte tæpper. Der var en snavset hundeseng i hvert bur.

Der var intet mad eller vand tilgængeligt for hundene.

Hundene nr. 19-22 fundet i køkken i stuehus

Hundene nr. 19-22 blev fundet i køkkenet i et bur nr. 9 og er nærmere beskrevet i bilag 1.41 side 6. Der er optaget fotos af hundene og omgivelserne i bilag 1.23 side 13-15 og i bilag 1.45.

Buret blev skønnet til at være ca. 2 m2. I buret var en hundeseng, men ingen adgang for hundene til vand eller mad.

Se politiets og …s nærmere beskrivelse af stedet i bilag 1.1 side 5 og bilag 1.41 side 16.

Hundene nr. 23-27 fundet i udhus/tilbygning

Hundene nr. 23-27 blev fundet i et udhus fordelt i to bure nr. 10 og 11, og er nærmere beskrevet i bilag 1.41 side 7+8. Der er optaget fotos af hundene og omgivelserne i bilag 1.23 side 16-20 og i bilag 1.45. Udhuset er nærmere beskrevet af politiet i bilag 1.1 side 6 og af … i bilag 1.41 side 16+17.

Heraf fremgår bl.a., at udhuset blev skønnet til at være 10-12 m2, uopvarmet og med et snavset vindue, hvorfra der kom sparsomt lys udefra. Udhuset var oplyst med sparsomt elektrisk lys.

Hundene færdes på betongulv med flere centimer tykt lag hundeekskrementer og lidt stof. Der var en snavset hundeseng i begge bure og en bold i det ene bur (uvist hvilket et af de to). Der var intet vand eller mad tilgængeligt for hundene.

Hundene nr. 28-40 og 42-45 fundet i bygning nr. 2/hønsehuset

Hundene nr. 28-40 og 42-45 blev fundet i bygning nr. 2/hønsehuset fordelt i nogle hestebokse med hver 3-4 hunde samt et trådnets bur med 4 hunde (svarende til hundene nr. 29, 34, 38 (”…”, "…”, og ’’…”) samt en fjerde hund.)

Hundene er nærmere beskrevet af … i bilag 1.41 side 9-14. Der er endvidere optaget fotos af dyrene og omgivelserne i bilag 1.25 samt bilag 1.46, ligesom der er optaget en video i bilag 1.27 - optagelse 2 og 9.

Det fremgår heraf bl.a., at bygningen var uopvarmet og med sparsomt lys. Hundene færdes på et fugtigt underlag med hundeekskrementer og rester af høvlspåner. Der var enkelte hundekurve tilgængelige. In­gen af hundene havde adgang til mad eller vand.

Hund nr. 41 fundet i bygning nr. 1/lade

Hund nr. 41 blev som eneste hund fundet i et rum i laden. Hunden er nærmere beskrevet af … i bilag 1.41 side 13 (svarende til hunden ’’…”). Der er optaget fotos af hunden i bilag 1.25 og i bilag 46. Der er desuden optaget en video fra stedet i bilag 1.27 - optagelse 1 og 8.

Laden/bygning 1 er nærmere beskrevet af politiet i bilag 1.13 side 3 og af … i bilag 1.41 side 17.

Det fremgår bl.a. heraf, at rummet, som hunden opholdt sig i, blev skønnet til at være 80-90 m2 og uop­varmet og med en del affald. Der lå hundeekskrementer på gulvet. Der henstod en tom stanniolbakke, men der var ingen vand eller mad tilgængeligt for hunden.

De 5 obduceret hunde (hundene nr. 46-50)

Det er uvist, hvor de 5 hunde helt præcis havde opholdt sig på ejendommen, forinden de døde.

… har i et grundlovsforhør (bilag 2.15 side 2 og 3) bl.a. forklaret, at hundene blev aflivet kort tid efter politiets første ransagning på ejendommen den 7. februar 2017. Hundene blev aflivet med skud fra en riffel, der blev sat helt tæt for panden af hundene. Der er angiveligt tale om en salonriffel, type enkeltlader, mærke Voere, nr. …, kaliber 22, Long Rifle, som blev fundet under en ransagning hos ...

Hundene er obduceret og der henvises i det hele til Institut for Veterinær Sygdomsbiologis beskrivelse af hver hund i deres erklæring i bilag 1.31. Der er desuden optaget fotos i bilag 1.30.

Fælles for alle hundene

Af politiets efterforskning og ud fra det af … forklaret, kan det bl.a. lægges til grund,

at ingen af hundene var chipmærket eller registeret,

at ingen af hundene havde været tilset af en dyrlæge,

at hundene var blevet fodret med vand og hundefoder opblødt i vand og

at hundene ikke kom ud for at få motion.

I så vidt muligt omfang anmodes Rådet om at tage stilling til hver af de 50 undersøgte hunde i sin besva­relse af nedennævnte spørgsmål.

Ovennævnte sagsfremstilling med dertil henviste bilag kan lægges til grund for Rådets besvarelse af spørgsmålene. Det bemærkes dog, at det er omtvistet, om stalden, hvor hundene nr. 1-18 blev fundet, var uopvarmet eller ej. Rådet anmodes derfor om i sin besvarelse af nedenstående spørgsmål at belyse, hvil­ken betydning det har, såfremt det måtte blive lagt til grund, at stalden var opvarmet.”

Spørgsmål 1:

Hvad er Rådets vurdering af hundenes foderstand? Rådet bedes i den forbindelse vurdere, om hundene er fodret og vandet under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundheds­mæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Svar ad 1:

Efter en anmeldelse om formodet overtrædelse af dyreværnsloven besøgte politiet i flere omgange en landejendom, hvor der blev fundet 45 levende og 16 døde hunde i forskellige bygninger tilhørende landejendommen.  De 45 hunde blev overdraget til ...

Det fremgår af anmeldelsesrapport af 8. februar 2017, at ingen af hundene på besøgstidspunktet havde adgang til foder eller vand. … ”sigtede … foreviste en trækvogn, hvorpå der stod flere spande med tørfoder opløst i vand. Hun forklarede kort, at hun netop skulle til at fodre hundene. Hundene fik vand hver dag, men hun havde fjernet skålene, idet hundene tissede i dem og væltede dem. Der var dog ingen skåle at se i nærheden af burene eller i stalden i øvrigt.”

Det fremgår af veterinærfaglig udtalelse af 27. april 2017, at ved undersøgelse af de 27 hunde, der blev overdraget d. 8. februar 2017, fandtes ”Nogle hunde under middel i huld eller magre. I dagene efter ankomsten til internatet, var de meget sultne, idet de huggede foderet i sig, når de fik tilbudt foder.”

Det fremgår endvidere af veterinærudtalelsen, at ved undersøgelse af de 18 hunde, der blev overdraget til internat d. 17. februar 2017, blev én hund blev fundet tynd, 10 hunde normalvægtige, mens 7 af hundene blev vurderet afmagrede, heraf én hund sygeligt afmagret, samt at ”hundenes afføring indeholdt blade, grene og avispapir de første dage efter ankomst til internatet. Det er ikke normalt, at voksne hundes afføring indeholder dette, så det kan være udtryk for mangelfuld fodring, hvorfor hundene har ædt, hvad de kunne komme til at æde som følge af sult.”

Ved patoanatomisk undersøgelse af fem af de døde hunde på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, fandtes fire af de fem hunde underernærede. En hund var meget tynd og havde muskelatrofi. Alle fem hunde havde sparsomt indhold i tyndtarmen, to hunde havde fast hårtilblandet indhold i maven, to havde fast hårtilblandet indhold i tyktarmen, og en hund havde hårtilblandet indhold med smågrene i tyktarmen. To af hundene havde endvidere ulcerationer bagerst på tungen. Ulcerationer på tungen eller i kindslimhinden kan ses hos dyr, der lider af sult, særligt hvis de har proteinmangel, og skyldes formentlig mangel på protein til genopbygning af cellerne i slimhinden, der fornyes med hurtigst hastighed i kroppen. Sårene opstår ved at slimhinden pletvis dør og falder af, da den ikke fornyes.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hundene, ved at være unddraget fri adgang til vand og være så begrænset i adgangen til foder, at de har forsøgt at spise det, de kunne komme i nærheden af, såsom blade, grene og avispapir, så mindst 17 hunde fremstod magre eller afmagrede, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.

Spørgsmål 2:

Hvad er Rådets vurdering af hundenes omgivelser? Rådet bedes i den forbindelse vurdere, om hundene er huset under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder at rum og arealer tilgodeså hundenes behov.

Svar ad 2:

Det fremgår af politiets anmeldelsesrapport, at ”Ved ankomst til stedet stod en dør ind til stalden på klem, der hørtes hundegøen fra stalden. Da undertegnede åbnede døren, bemærkedes en stærk stank af dyreafføring og ammoniak fra stalden.

Ved undersøgelse af stedet sås gulvet at være udført i beton. Oven på betonen sås gulvet… at være belagt med et tykt lag af hundeekskrementer, urin, hundehår og aviser, som tilsyneladende gennem tiden var blevet presset så hårdt sammen, at det synede som værende en del af betongulvet. Inde i burene sås flere løstliggende aviser gennemvædet af urin og nyere hundeafføring. … Få af hundene havde adgang i hundekurve udført i plastik. Få af disse var belagt med iturevet avispapir, som ligeledes var indsmurt i ekskrementer. Få steder i burene sås nogle tæpper, som nu var blevet en del af gulvet, idet tæpperne var trådt ned i ekskrementerne, som nu var størknet.

Der var ingen ventilation i rummet og eneste lyskilde var nogle få mindre vinduer i den ene side af rummet… Ved optælling af hundene sås i alt 18 hunde i forskellige aldre, heriblandt en nyfødt hvalp. ”

Af veterinærudtalelsen fremgår vedrørende stalden, at ”De fleste af burene var kun få m2 store (det skønnes, at de to største bure var 5 m2), resten var betydeligt mindre. … I bur nr. 6 var der et lavt skab ud mod gangen. I dette skab var der en hund (nr. 10) placeret…”

Det fremgår endvidere af veterinærudtalelsen, at der i et udhus på ca. 3 x 4 m ”var et vindue i rummet, men ruderne var så snavsede, at det kun var endog meget sparsomt lys, der kom ind af ruderne. … Rummet forekom dunkelt. Luften i rummet var ammoniakholdig. Rummet var ikke opvarmet og fremstod derfor koldt og fugtigt. … Gulvet var et cementgulv dækket med et flere cm tykt lag af hundenes afføring og nogle få stykker jerseystof.” 

Det fremgår tillige af veterinærudtalelsen vedrørende hønsehuset, at ”I den ene side var der indrettet med hestebokse. I den anden side af bygningen var der indrettet bure af trådnet. … I nogle af hesteboksene gik der grupper af 3-4 hunde. Underlaget var fugtigt og bestod fortrinsvis af gødning med rester af høvlspåner. … Bygningen var uopvarmet og den var dunkel, idet belysningen var sparsom … luften var ammoniakholdig. Midt i rummet stod en trillebør med sorte affaldssække med døde hunde.”

Endelig fremgår det af veterinærudtalelsen, at i en uopvarmet lade med smadrede vinduer gik en hund, kaldet …, i et 80-90 m2 stort rum med affald, hvor der tillige blev fundet sække med døde hunde. Der var en kælder i laden, hvor der blev fundet spor efter hundehold.

Ejeren oplyste vedrørende hundene fundet i stalden den 8. februar 2017 at de havde boet i burene siden i sommeren 2016.

Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ved at være holdt i månedsvis i de beskrevne uhygiejniske omgivelser med ammoniakholdig luft, dunkel belysning samt med meget begrænset mulighed for at finde tørt leje, har hundene, uanset om stalden var opvarmet, ikke været behandlet omsorgsfuldt eller været huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Spørgsmål 3:

Hvad er Rådets vurdering af hundenes tilstand i øvrigt? Rådet bedes i den forbindelse vurdere, om hundene er passet under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige be­hov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Svar ad 3:

Det fremgår af sagsakterne, at de 45 hunde, der var fra ca. 3 dage til omkring 10 år i alder, alle bar præg af, at have været udsat for stor forsømmelse gennem længere tid, og næsten alle hundene havde helbredsproblemer.

Flere hunde havde tåreflåd fra øjnene, enkelte havde hornhindesår, sår i øjenomgivelserne eller på ørerne. Mange hunde havde mundhuleproblemer i form af tandsten, tandkødsbetændelse, løse tænder, og enkelte havde knækkede eller rådne tænder. Fire ældre hunde blev aflivet, da de havde så store problemer i mundhulen, at det blev vurderet, at det ikke ville være muligt at give dem en acceptabel tilværelse i fremtiden.

Flere af hundene var ikke i acceptabelt huld, og flere var afmagrede. En tævehund på ca. 3 år ”var kakektisk (sygeligt afmagret) og dehydreret … Bugen var opkneben… I munden var en metalfjeder, der havde kilet sig ned mellem to kindtænder… Fjederen kunne skrues ud, og den blev fjernet under bedøvelse… Den havde forårsaget sår på indersiden af kinden og gummerne. Efter fjernelse af metalfjederen blev hunden smertebehandlet og fik antibiotikabehandling, og hunden begyndte straks at tage på.”

Hundene havde generelt uplejet, snavset, ildelugtende pels, flere med skæl og hårtab på kroppen. Mange havde endvidere filtret pels med afføringsrester, enkelte i en sådan grad, at det hindrede hundenes bevægelse. Særligt en langhåret tævehund havde problemer med pelsen, der ”var klumpet sammen i kager flere steder på hunden, f.eks. på ryggen og benene, og der var afføringsrester i pelsen på bagbenene… Der blev klippet 700 g pels af. Da hunden blev sluppet fri … var bevægelsesmønstret helt ændret som følge af klipningen.”

Næsten alle hundene havde lange, bløde og snavsede negle. En hanhund havde så lang vildtklo på højre forben, at den var ”vokset ind i huden, og området var hævet. Der var mistanke om, at den indgroede negl havde forårsaget infektion i knoglen, hvorfor hunden blev behandlet med antibiotika. Infektionen i knoglen var smertefuld.”

Flere hunde havde tillige andre lidelser, som hjerteproblemer, rødme/sår på poterne, diarré, og en enkelt hund havde sort afføring, som tegn på blødning til mavetarmkanalen. Alle hundene var endvidere voldsomt inficeret med indvoldsorm.

En hund fik ”hyppige epileptiske anfald, hvorfor den blev aflivet.”

En hanhund ”havde tåreflåd v. højre øje og den var blind… Endetarmsåbningen var rød og hævet, og pelsen omkring endetarmen var indsmurt i gødning som følge af, at hunden havde diarre. I forhold til mennesker viste hunden apati, idet den slet ikke forsøgte at tage kontakt, og den viste tydelige tegn på frygt, både over for mennesker og i nye situationer. Når der kom mennesker i nærheden af ham, stivnede han, stod med hovedet vendende mod væggen og var helt apatisk og initiativløs. Hunden blev aflivet…”

En ”hvalp angiveligt født 5. februar 2017.. var normal i huld ved ankomst til internatet. Hvalpen var urolig og peb konstant, på trods af, at den var ved sin mor. Hvalpen ændrede ikke adfærd i dagene derefter, og den blev aflivet den 10. februar af dyreværnsmæssige årsager. Det vurderedes, at den ikke fik tilstrækkeligt med føde og at den ikke blev holdt varm af sin mor pga. stress både hos hvalp og tæve.”

Hanhunden kaldet … kunne ved undersøgelsen ”slet ikke stå på sine ben pga. frygt. Når der kom mennesker i nærheden af hunden, trak den sig med det samme, og den søgte slet ikke kontakt. Da den skulle have halsbånd på, tog det 45 minutter at få på hunden. ... Den ændrede overhovedet ikke adfærd, mens den var på internatet, selvom der befandt sig mennesker i dens nærhed i mange timer. Den så ud som om det var et overgreb, hver gang der var mennesker i nærheden af den…” Hunden blev aflivet.

Det fremgår af sagsakterne, at udover de ovennævnte hunde, havde alle hundene store adfærdsmæssige problemer, og viste ved dyrlægeundersøgelsen utryg, angst eller apatisk adfærd. Hundene var passive, tog ikke kontakt til mennesker og gøede ikke. Denne passivitet kaldes for tillært hjælpeløshed og kan skyldes en understimulation, og at hundene havde opgivet, at gøre noget ved den situation, de var havnet i (sultne / tørstige, kolde, beskidte, begrænset bevægelsesfrihed, ingen motion, smerte), da de ikke kunne gøre noget ved den.

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at hundene manglede socialisering. De havde haft meget begrænset kontakt til mennesker, og de opsøgte eller ønskede ikke menneskelig kontakt efter deres ankomst til internatet. Kontakt til mennesker blev, jf. ovenstående, for nogle af hundene belastende i sig selv, og kun enkelte hunde viste tegn på nysgerrig adfærd ved dyrlægeundersøgelsen.

Ejeren oplyste til afhøringsrapport d. 8. februar 2017, at hundene ikke kom ud at gå tur, og at ingen hunde havde været tilset af dyrlæge, samt at hunde nr. 24 og 25 havde været i den tilstedeværende tilstand med filtret og uren pels siden i sommer.

Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ved at være bragt i den tilstedeværende dyreværnsmæssigt uacceptable tilstand, har hundene ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Spørgsmål 4:

Hvad er efter Rådets opfattelse den konkrete dødsårsag for hver af de 5 obduceret hunde? Er hun­dene døde af slag eller skud?

Svar ad 4:

Af sagsakterne fremgår, at politiet den 17. februar 2017 modtog en anmeldelse om, at ejer havde oplyst, at hun ville aflive de sidste hunde, hvorfor politiet igen tog til stedet. I to bygninger liggende et stykke fra gården fandtes flere levende hunde, samt flere sorte sække med døde hunde.

Fem af de døde hunde blev underlagt patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND d. 22. februar 2017. Rådet har til brug for svaret rettet henvendelse til Sektion for Patologi, der d. 23. januar 2018 har fremsendt en præcisering af dødsårsagen hos de fem obducerede hunde.

Det fremgår af den patoanatomiske undersøgelse og den efterfølgende præcisering, at:

”Hund 1: Ved inspektion af hunden fandtes pelsen sammenfiltret og beskidt med indtørret afføring omkring anus. Hunden fandtes meget tynd med tyde­lige knoglefremspring og generel muskelatrofi. Ved undersøgelse af kraniet fandtes en fraktur dorsalt på kraniet til højre for midtlinjen må­lende ca. 4 cm i længden. I relation til frakturen fandtes blødning om­kring hjernen samt i det ovenover beliggende hud. Endvidere fandtes en komminut fraktur caudalt på den højre mandibelgren samt løstsid­dende fortænder i underkæben. Omkring og i frakturen fandtes blød­ning. I mundhulen fandtes sparsomt blod… Der fand­tes blod i luftrøret og spiserøret samt sparsomt, grødet tarmindhold i tyndtarme og sparsomt, fast, hårtilblandet tarmindhold i tyktarmen.

Forandringerne er forenelige med, at hunden er død som følge af omfattende hovedlæsioner. Læsionerne er forenelige med, at være fremkommet som følge af slag.

Hund 2: Ved inspektion fandtes hunden tynd. I nakkeområdet fandtes 2 store cirkulære sår, der målte ca. 3x4 cm og ca. 5x4 cm. Muskulaturen i nak­keområdet under sårene kunne ikke erkendes. Dorsalt på kraniet fand­tes et cirkulært hul, der målte ca. 0,5cm i diameter med omkringliggen­de blødning. Et deformeret projektil med samme diameter blev fundet i underhuden i halsområdet. I relation hertil fandtes en komminut fraktur af Cl halshvirvlen.

Der fandtes blødning i ganen, samt blod i luftrøret og lunger. Der var sparsomt, tyndtflydende indhold i maven og tyndtarmene og sparsomt, fast, hårtilblandet indhold med små træstykker i tyktarmen. Hunden havde løse fortænder.

Forandringerne er forenelig med at være et resultat af skud, der har medført dyrets død.

Hund 3: Ved inspektion af hunden fandtes pelsen sammenfiltret og beskidt med indtørret afføring omkring anus. Hunden var i normal foderstand. Hun­dens mundhule var fyldt med blod, og tungen manglede. I halsområdet fandtes et stort sår, hvor luftrøret, som var revet over, kunne erkendes. Dorsalt på kraniet fandtes et cirkulært hul, der målte ca. 1 cm i diame­ter. Omkring hullet fandtes multiple frakturer af kraniet i et område på ca. 4x5cm. I relation hertil fandtes blødning omkring hjernen samt i den ovenover beliggende hud. Endvidere fandtes caudalt på venstre mandibelgren en komminut fraktur samt manglende fortænder i overkæben. Der fandtes blod i spiserør, luftrør, lunger og mave samt spar­somt, grødet indhold i tarmene.

Læsionerne og dødsårsagen er forenelige med, at hunden er skudt.

Hund 4: Ved inspektion af hunden fandtes pelsen sammenfiltret og beskidt med indtørret afføring omkring anus. Hunden fandtes tynd. Hundens højre øje prominerede ud af øjenhulen. Dorsalt på kraniet fandtes multiple frakturer målende mellem 1-7 cm i længden samt blødning omkring hjernen. Endvidere fandtes en kommunit fraktur i højre side af ganen. Der fandtes blod i mundhule, svælg, spiserør, luftrør og lunger. Der fandtes et sparsomt indhold i tynd- og tyktarme og fast hårtilblandet indhold i maven. På hundens tunge fandtes en ulcération, der målte ca. 1x1,5 cm.

Døden er forenelig med at være opstået efter omfattende hovedlæsioner. Læsionerne er forenelige med at være opstået som følge af slag.

Hund 5: Ved inspektion af hunden fandtes pelsen sammenfiltret og beskidt.

Dorsalt på næseryggen fandtes et ca. 2,2x3cm sår med forbindelse til næsehulen, der var blodfyldt. Der fandtes komminut frakturer af kra­niebasis, højre side af ganen og caudalt på højre mandibelgren. I relati­on til frakturerne fandtes blødning omkring hjernen samt i det ovenover beliggende hud dorsalt og lateralt på hovedet. Der fandtes blod i svælg og luftrør. Der fandtes et sparsomt hårtilblandet indhold i maven. På hundens tunge fandtes en ulcération, der målte ca. 1x1cm.

Døden er forenelig med at være et resultat af omfattende kraniefraktur. Forandringerne er forenelige med at være opstået som følge af slag.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hund nr. 1, 4 og 5 er døde som følge af slag, og at hund nr. 2 og 3 er døde som følge af skud.              

Spørgsmål 5:

Er det Rådets vurdering, at de 5 obduceret hunde er aflivet på forsvarlig måde og så hurtigt og smertefrit som muligt? I benægtende fald bedes Rådet begrunde dette.

Svar ad 5:

Det fremgår af sagsakterne, at ejer oplyste, at hundene var blevet aflivet ved, at de enkeltvis blev taget ud på gangen, og riflen placeret ”midt i panden på hunden… et par enkelte døde ikke med første skud og skulle skydes igen”.

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at det til aflivningerne anvendte skydevåben var en salonriffel kaliber.22, samt at sigtede ikke havde våbentilladelse.

Rådet finder, at det ved aflivning af hunde skal sikres, at dyret bliver aflivet så hurtigt og så smertefrit som muligt af personer, der har modtaget uddannelse i aflivning af dyr.

Lægges ovennævnte, svar ad 4, samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at hund 1, 4 og 5, ved at være påført omfattende læsioner på hovedet som følge af slag, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke er blevet aflivet under hensyntagen til praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1, samt bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr, § 6, stk. 1 og 2.

Lægges ovennævnte, herunder ejers oplysning om, at nogle hunde ikke døde ved første skud og måtte skydes igen samt svar ad 4 og sagsakterne til grund, finder Rådet, at hundene ved at være skudt med salonriffel af lægmand, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1, samt bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr, § 6, stk. 1 og 2.

Spørgsmål 6:

Hvordan vil Rådet karakterisere den behandling hundene har været udsat for? Såfremt Rådet fin­der, at hundene ikke har været udsat for forsvarlig behandling, bedes det præciseres, om der er tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling og/eller karakter af mishandling af hundene.

Svar ad 6:

Lægges svar ad 1-3, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at ved i månedsvis at være unddraget passende omsorgsfuld behandling og dyrlægetilsyn, samt være holdt under dyreværnsmæssigt uacceptable forhold, i uhygiejniske omgivelser uden tørt leje, uden tilstrækkelig adgang til vand og meget begrænset adgang til foder, samt uden adgang til motion, så mange hunde fremstod magre eller afmagrede, samt med diverse ubehandlede lidelser i mund/tænder, øjne, ører, ben, hjerte, hud, pels, mave, kløer/poter, og med store adfærdsmæssige problemer, har hundene været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hvorved de har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Rådet finder endvidere, at den sygeligt afmagrede tævehund, der var forhindret i at indtage foder grundet en metalfjeder var kilet ind imellem kindtænderne, ved at være bragt i den tilstedeværende smertefulde, afmagrede tilstand, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 7:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 7:

Det fremgår af sagsoplysningerne, at sigtede tidligere er anmeldt for vanrøgt af en pony, og at der tidligere er skudt heste og lamaer, som er nedgravet på grunden til landejendommen, samt at sigtede i det sidste års tid har haft svært ved at passe alle hundene grundet sygdom.

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for hundene. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Ejer tiltalt for overtrædelse af flere forhold. 

1. Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, 3 og 9, jf. stk. 1 jf. §§ 1, 2,3,18, stk. 1, ved i tiden frem til den 17. februar 2017, på ejendommen med tilhørende bygninger, i forening med nu afdøde X og uden tilladelse at have foretaget erhvervs­mæssig opdræt og handel med hunde og samtidig
1. at have udsat i alt 61 hunde for groft uforsvarlig behandling, hvorved mange af hundene fremstod magre eller afmagrede og med diverse ubehandlede lidelser og med store adfærdsmæssige problemer, og hvor under flere af hundene efterfølgende måtte aflives, idet de tiltalte lod hundene blive holdt uden passende omsorgsfuld behandling, pleje og dyrlægetilsyn, under uacceptable forhold i uhygiejniske omgivelser uden tørt leje, uden tilstrækkelig adgang til vand og meget begrænset adgang til foder samt uden adgang til motion og stimulans,
2. at have udsat 1 af disse hunde (herefter hunden x) for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet de tiltalte lod hunden blive holdt i en tilstedeværende smertefuld og afmagrede tilstand, da hunden grundet en metalfjeder, der var kilet ind imellem hundens kind­tænder bl.a. blev forhindret i at indtage foder.
2. Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3 og 9, jf. stk. 1 jf. §§ 1,2 og 13, stk. l, samt bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr (nr. 135 af 14. februar 2014) § 13, stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1 og 2, ved på et tidspunkt mellem den 7. februar 2017 og den 17. februar 2017, på ejendommen med tilhørende bygninger, i forening med nu afdøde x og uden retmæs­sig kompetence til aflivning af dyr, at have aflivet 16 af de i forhold a nævn­te hunde, på en sådan måde, at hundene blev udsat for groft uforsvarlig be­handling med karakter af mishandling.  
3. Overtrædelse af hundeloven. Forholdet omtales ikke nærmere.
4. Overtrædelse af hundeloven. Forholdet omtales ikke nærmere. 

Forhold 1:
På baggrund af de vidneforklaringer som var afgivet af politiassistenterne, dyrlægerne samt de foreviste fotos, fandt retten det bevist, at hundene havde været udsat for groft uforsvarlig behand­ling, idet hundene blandt andet ikke fik tilstrækkelig omsorg og pleje, levede under uhygiejniske forhold, ikke fik motion og stimulation og ikke fik til­strækkelig vand og mad med den følge, at mange af hundene var magre el­ler afmagrede.

Efter bevisførelsen, herunder også den forklaring som var afgivet af dyrlægen, lagde retten til grund, at hunden X havde en metalfjeder mellem kindtænderne, hvilket medførte, at hunden ikke kunne spise, og hunden var meget afmagret. Det måtte, herunder også efter tiltaltes egen forklaring, have stået klart for tiltalte, at der var noget helt galt med hunden, og som følge he­raf fandt retten det bevist, at hunden x blev behandlet på en groft ufor­svarlig måde med karakter af mishandling.

Forhold 2:
Retten fandt det bevist, at tiltalte havde udsat hundene for groft uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling. Herefter, og idet tiltalte ikke havde retmæssig kompetence til afliv­ning af dyr, fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig.

Tiltalte fik en samlet straf for overtrædelse af de 4 forhold. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr i 10 år.