2018-24-0151-00115

Døde og magre kreaturer i besætning med skotsk højlandskvæg samt kvæg forsøgt aflivet med salonriffel ved nakkeskud uden efterfølgende afblødning

17-12-2018

Skrivelse af 20. juli 2018 fra Østjyllands Politi (4200-89111-00002-18).
Ved en opfølgende øremærkekontrol på en ejendom med skotsk højlandskvæg gik dyrene på en mark med store områder med dybt mudder. Dyrene var i dårligt huld, og havde ikke adgang til foder, vand, ly eller tørt leje. På marken lå flere døde kreaturer og en døende ko.

Rådet udtalte 17. december 2018:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund vedrørende markforholdene har kreaturerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse af 23. februar 2018 og det medfølgende billedmateriale, at embedsdyrlægen sammen med en kollega d. 22. februar 2018 besøgte sigtedes ejendom med 29 skotsk højlandskvæg, hvortil politiet var tilkaldt.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægerne konstaterede, at ”Kreaturerne gik på græs/jord-fold på ca. 1,5 hektar … Der var en gammel togvogn på folden, der antages at skulle fungere som læskur …, der fandtes ikke tegn på at denne var strøet med halm eller andet materiale der kunne yde beskyttelse mod fugt og kulde… Det vurderes at der maksimalt ville kunne være 10 voksne kreaturer i vognen på samme tid. Både ved indgangen til togvognen og inde i selv vognen, var der meget mudret, og der stod blank vand flere steder … Det var ikke muligt at gå gennem vognen da mudderet var op til 30 cm dybt. Selve folden var oversvømmet på flere områder, landskabet var kuperet og der var spredt bevoksning, men ikke nok til at kvæget kunne søge læ i/under det. Folden var meget optrådt og mudret på ca. halvdelen af arealet...
Kreaturerne havde ikke adgang til andet foder end halm og det sparsomme græs de kunne finde på marken. Der var ikke adgang til andet drikkevand end det vand der var på de oversvømmede dele af marken …”

Af den veterinærfaglige udtalelse fremgår tillige, at ”Der blev fundet 9 døde kreaturer og en døende ko (Øremærke nr. …-…..), som sad fast i mudderet … Der er dæmmet mudder op omkring koen, og der er blevet rørt op i mudderet over og under koens hoved, indikerende at koen har ligget og skubbet mudderet frem og tilbage i længere tid … Koen lå med hovedet på en sådan måde at den var i fare for at drukne i mudderet …”, hvilket også fremgår af de medsendte videoklip.

Det fremgår endvidere af den veterinærfaglige udtalelse, at ”Koen var afmagret og vurderes ikke at have haft kræfter til at komme op af mudderet... Dyrlæge D1 blev tilkaldt og aflivede koen …”

Af sagens oplysninger fremgår, at den tilkaldte praktiserende dyrlæge oplyste, at hun var ” … alligevel dybt rystet over, at se kreaturet, der var suget dybt ned i mudderet, hvor den sad uhjælpeligt fast, der var ingen tvivl om, at dyret havde kæmpet for sit liv, men forgæves, den var simpelthen mere eller mindre druknet i mudderet. Kreaturet var dødende og derfor aflivede afh. straks dyret på stedet/marken.”

Det fremgår af den veterinærfaglige udtalelse, at ”Af de 9 døde kreaturer lå 3 (Øremærke …-….., …-….., en uden øremærke) inde på folden hos de andre kreaturer …, 6 døde kreaturer (Øremærke …-….., …-….., …-….., …-…., …-….., …- …..) lå under en presenning ved indkørslen til besætningen… Alle 9 kreaturer var afmagrede, og vurderes at havde været døde i længere tid… Ejer hævder at have aflivet de 9 døde kreaturer, ved skud i nakken med riffel… fandtes der er del gammel afføring bag en af de døde kreaturer, som lå inde på folden (uden øremærke), men med bagparten ud under hegnstråden … De store mængder af gammel afføring indikerede at dyret havde ligget der et stykke tid, før den døde. Da afføringen lå lige bag dyret, og udenfor indhegningen, er det usandsynligt at det kunne komme fra et af de levende kreaturer inde i folden. De resterende kreaturer, heraf 3 kalve (under 6 måneder), var alle i dårligt huld, under middel. De fleste havde synlige hoftehjørner og sædeben…, hos flere kunne afgrænsningerne af hele skulderbladet, inklusiv kammen midt på skulderbladet, tydeligt erkendes, selv på afstand og gennem pelsen … Flere af kreaturerne havde dårlig muskelfylde på lårene, og lårbensknoglens afgrænsning kunne ses. Desuden kunne tværtappe og ribben erkendes hos flere dyr ... Kreaturerne var tilsølede af vådt mudder helt op til bugen, og op ad lårene …”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Lægges ovennævnte og det ledsagende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være bragt i den beskrevne dårlige huldtilstand med synlige hoftehjørner og sædeben, fremstående knoglestrukturer på skulderblad, lårben, ribben og rygsøjle, atrofi af lårmuskulatur og tilsølede af mudder, samt være unddraget adgang til foder, vand og tørt leje, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Kreaturerne har endvidere ikke været behandlet omsorgsfuldt herunder huset, passet, fodret og vandet under hensyntagen til deres behov eller sikret mod vejr og vind. Rådet finder, at dyrene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, 3. stk. 1.

Lægges ovennævnte, svar ad 2 og de medsendte videoklip til grund, finder Rådet, at koen der lå i mudderet, ved at være bragt i den beskrevne sygeligt afmagrede og uhjælpeligt fastliggende tilstand, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, eller huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Koen har derved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Såfremt det lægges til grund, at det døde kreatur uden øremærke, der lå med bagparten ud under hegnstråden med store mængder afføring lige bag ved, er død som følge af manglende fodring og vanding, finder Rådet, at dyret har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Dyret har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1,2 og 3. stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund vedrørende kreaturernes tilstand den 22. februar 2018, herunder at hos 2 af de undersøgte kreaturer fandtes en svær parasitbelastning, og 2 har kreaturerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af sagsoplysningerne, at tre kreaturer blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Sektion for patologi modtog den 23. februar 2018 tre kreaturer af racen Skotsk Højlandskvæg til patoanatomisk undersøgelse. Dyrene var mærket med gule øremærker, havde alle tre horn og omfattende to hundyr og et handyr.

DK…-…..;
Hundyr med fire brede fortænder i undermunden.
Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes tydelige knoglefremspring og tilsmudsning af hud og hårlag på hele dyrets højre side samt alle fire ben. Øjnene var indsunkne. Ved afhudning fandtes generaliseret subkutant ødem samt en større blødning strækkende sig fra ventralt på halsen og om på højre side. Ved indsnit på muskulatur og åbning af led fandtes henholdsvis generaliseret intramuskulært ødem og serøs fedtatrofi. Ved gennemsavning af lårbensknoglen fandtes serøs fedtatrofi i knoglemarven. Ved dyrets baghoved fandtes en perforation af kraniet med en diameter på ca. 0,2 cm. Efter saggital gennemsavning af hovedet fandtes blødning i sinussystemet, omkring hjernen, i lateral-ventriklerne og i næsehulen.

Ved åbning af bughulen fandtes ca. 1-1.5 L serohæmorrhagisk væske og mangel på intraabdominalt fedtvæv. Leveren fremstod atrofisk, og løbeslimhinden fandtes ødematøs. Vommen var fyldt med et strålignende materiale og vompapillerne var atrofiske. I brysthulen fandtes ca. 1L serohæmorrhagisk væske. Ved inspektion af hjertet fandtes serøs fedtatrofi omkring koronarkarene.

DK…-…..
Hundyr med fire brede fortænder i undermunden. Skudt med boltpistol i panden og aflivet ved afblødning. Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes tilsmudsning af hud og hårlag på hele dyrets venstre side samt på bugen og lemmerne. Ved afhudning fandtes generaliseret subkutant ødem. Ved indsnit på muskulatur og åbning afled fandtes henholdsvis generaliseret intramuskulært ødem og serøs fedtatrofi. Ved gennemsavning af lårbensknoglen fandtes serøs fedtatrofi i knoglemarven. Ved åbning af bughulen fandtes ca. 2 L serohæmorrhagisk væske. Leveren fremstod atrofisk, diffus lys og havde nedsat tekstur.
Vommen var fyldt med et strålignende materiale og vompapillerne var af normal størrelse.

DK…-…..
Handyr uden brede fortænder i undermunden.
Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes tydelige knoglefremspring og tilsmudsning af hud og hårlag på hovedet og lemmerne.
Ved afhudning fandtes generaliseret subkutant ødem samt en større blødning ventralt på halsen.
Ved indsnit på muskulatur og åbning afled fandtes henholdsvis generaliseret intramuskulært ødem og serøs fedtatrofi. Ved gennemsavning af lårbensknoglen fandtes serøs fedtatrofi i knoglemarven.
Ved dyrets baghoved fandtes en perforation af kraniet med en diameter på ca. 0,5 cm. Efter saggital gennemsavning af hovedet fandtes blødning i sinussystemet, omkring hjernen, i lateral-ventriklerne og i næsehulen. I hjernevævet fandtes splintrede projektilfragmenter.
Ved åbning af bughulen fandtes ca. 1 L serohæmorrhagisk væske og mangel på intraabdominalt fedtvæv. Leveren fremstod atrofisk, og i løben fandtes slimhinden ødematøs. Vommen var fyldt med et strålignende materiale og vompapillerne var atrofiske. I brysthulen fandtes ca. 0,5 L, serohæmorrhagisk væske og omkring koronarkarene fandtes serøs fedtatrofi.

Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder af knoglemarven, leveren og tyndtarmen fra alle tre dyr. Der blev endvidere udtaget fæcesprøver til parasitologisk undersøgelse på Københavns Universitet.

Ved den parasitologiske undersøgelse fandtes hos dyrene nr. …. og ….. en efter årstiden højt indhold af strongylideæg i tarmindholdet svarende til en svær parasitbelastning. En medvirkende faktor kan være ophobet fæces, hvis dyrene ikke har haft adgang til foder i længere tid.

Ved den histologiske undersøgelse af knoglemarven fandtes hos alle tre dyr nekrotiske og atrofiske fedtvævsceller foreneligt med serøs fedtvævsatrofi. I leveren hos alle tre dyr fandtes ophobning af pigment. Ydermere fandtes i dyr nr. ….. vakuolisering af hepatocyterne. Ved histologisk undersøgelse af tarmen fra dyr nr. ….. fandtes ingen forandringer. I tarmvæggen på dyr nr. ….. og nr. ….. fandtes henholdsvis et afgrænset granulom og eosinofil enteritis.

På baggrund af ovenstående makroskopiske og histologiske fund kan det konkluderes, at alle tre dyr var afmagrede. Hos to af dyrene fandtes en svær parasitbelastning. Et af dyrene (…..) var aflivet ved afblødning efter bedøvelse med boltpistol. Hos de to øvrige dyr (….. og …..) fandtes forandringer forenelige med aflivning ved skud i baghovedet.”

Lægges ovennævnte og det ledsagende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de tre kreaturer, herunder de 2 kreaturer med en svær parasitbelastning, ved at være bragt i en sygelig afmagret (kakektisk) tilstand før aflivning/skydning har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov. De tre kreaturer har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, og 3. stk. 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund vedrørende kreatur nr. ….. har den derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Kan der afgives udtalelse om, hvor lang tid dyret har ligget ned inden aflivning den 22. februar 2018. Der henvises her til embedsdyrlæge E1s udtalelse af 23. februar 2018 side 2 2. afsnit sidste punktum?

Svar ad 3:

Med hensyn til hvor lang tid koen har ligget ned inden aflivningen d. 22. februar 2018, fremgår det af anmeldelsesrapporten, at den tilkaldte dyrlæge aflivede koen kl. 12.15. Sigtede har endvidere oplyst til afhøringsrapport af 14. maj 2018, at denne sidst havde tilset dyrene dagen før omkring kl. 17, hvor han fodrede dyrene på marken, og på det tidspunkt var der ikke noget unormalt at bemærke.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen har ligget ned i op til 19 timer inden aflivningen d. 22. februar 2018. Se endvidere svar ad 1.

Spørgsmål 4:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i rådets svar.

Svar ad 4:

Det fremgår af sagsakterne, at sigtede havde skudt to kreaturer (...-….. og …-…..) ved skud i nakken med en salonriffel” 
De to kreaturer (...-….. og …-…..) blev begge obduceret på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND som bl.a. fandt, at der i dyrenes baghoved var perforation af kraniet med en diameter på 0,2 og 0,5 cm samt blødning i sinussystemet, omkring hjernen, i lateral-ventriklerne og i næsehulen.

Rådet har til brug for besvarelsen stillet spørgsmål til Sektion for Patologi vedrørende to af tre kreaturer sendt til patoanatomisk undersøgelse d. 23. februar 2018, og har fået oplyst, at de to kreaturer, der var skudt med salonriffel ikke var afblødt, samt at skudlæsionerne ikke vurderes umiddelbart dræbende, men vurderes øjeblikkeligt at have frataget dyrene bevidstheden.

Den, der vil aflive dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Korrekt aflivning af kreaturer ved skydning forudsætter alvorlig uoprettelig ødelæggelse af hjernen, hvilket forudsætter svær lædering af storhjernen (cerebrum), som opnås ved skydning i panden, og umiddelbart skal efterfølges af afblødning, der sikrer hurtig indtræden af døden.

Lægges ovennævnte og svar ad 2 til grund, finder Rådet, at de to kreaturer, ved at være skudt ved nakkeskud med salonriffel medførende blødning i sinussystemet, omkring hjernen, i lateralventriklerne og i næsehulen, herunder momentant tab af bevidsthed, uden efterfølgende at være afblødt, har været unddraget aflivning på en måde, der sikrede alvorlig og uoprettelig ødelæggelse af hjernen (cerebrum) og hurtig indtræden af døden. Rådet finder, at kreaturerne, ved det beskrevne forsøg på aflivning, har været udsat for højeste grad af varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt i overensstemmelse med deres behov. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1.

Rådet finder endvidere, at de ovennævnte mange kreaturer med de anførte lidelser ved i længere tid, uger til måneder, ikke at være sufficient fodret, passet og behandlet, samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1-3.

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit kvæghold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 3 måneder jf. dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 2 og stk. 3, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, 2 og 3 samt § 13, stk. 1, jf. nugældende dyrevelfærdslovs § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt § 25, stk. 1, og dagældende bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, jf. nugældende bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. § 30.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr - bortset fra 3 hunde - i et tidsrum på 5 år.