Rådet udtalte 30. august 2018:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at sigtede ved at holde duerne som beskrevet, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og forsvarligt samt beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at politiet modtog en anmeldelse om dyrevelfærdsmæssigt uforsvarlige forhold i et privat duehold. Politi og dyrlæge foretog tilsyn på ejendommen, der bestod af et parcelhus og nogle sammenbyggede udhuse til bl.a. fjerkræ.
Af veterinærfaglig udtalelse af 13. februar 2018 fremgår, at ”I en voliere i et udhus blev holdt ca. 60 duer. Volieren var ca. 3 x 2 m stor og indrettet med siddepinde og reder i den bageste del. Gulvet, reder og siddepinde var dækket af duernes afføring og der lugtede kraftigt af ammoniak. Der var hverken vand eller foder i volieren ... De fleste af duerne var i normal stand, men enkelte af dyrene virkede svækkede. Disse duer havde klumper af indtørret afføring klæbende til deres fødder, havde svært ved at flyve og sad blot stille på gulvet op ad væggen.
I en udendørs overdækket voliere, der stod op ad udhuset, blev holdt ca. 200 duer. Volieren var delt i to, men dyrene havde mulighed for at bevæge sig frit mellem de to afdelinger. Den største del var ca. 3,2 x 2,8 m udendørs og med et indendørs areal på ca. 3,2 x 1,8 m. Den mindre del var ca. 1, 2 x 2,8 m udendørs og 1,8 x 1,2 m indendørs. Både det uden- og det indendørs areal var dækket af duernes gødning.
På udearealerne var gødningen fugtig og nogle steder op til 20 cm høj. Den fugtige gødning klæbede til duernes fjer og fødder. Mange duer var indsmurt af gødning på store dele af kroppen og mindst 50 duer havde store klumper af indtørret gødning hængende på deres fødder. Disse klumper var hos flere duer så tunge, at duerne ikke kunne flyve og samtidigt havde svært ved at gå. En due var sunket halvt ned i gødningslaget med benene og kunne kun komme fri med hjælp.
Der sås flere duer med skader på øjnene, sår på hals ryg og hoved som følge af andre duers aggressioner samt flere svækkede, magre duer, der trykkede sig op ad murene i volieren. I gødningen lå mindst 5 døde duer.
I volieren stod to gamle gryder med vand. Vandet var dog forurenet af gødning, uklart og misfarvet. Der var ikke adgang til foder. På de indendørs arealer var der redekasser og siddepinde, udendørs var der siddepinde i halvanden og 2 meters højde. Både siddepinde og reder var dækket af duernes afføring. Pladsen på siddepindene var ikke tilstrækkelig til antallet af duer, således at der til enhver tid var duer, der var tvunget til at hvile på jorden.
Gennem baghaven var der adgang til et skur, hvori der blev holdt 4 høner og en hane. Dyrene havde adgang til et areal på ca. 4 x 3 m. Bunden hos dyrene var tør. Der var adgang til vand, men vandet var uklart og brunligt misfarvet. Der var ikke adgang til foder. Dyrene gav ikke anledning til bemærkninger.
I et af udhusene blev opbevaret 4 sække korn en tønde med korn samt en spand med pelleteret foder.”
Det fremgår endvidere af den veterinærfaglige udtalelse, at ”Omkring 70 duer med sår skader, svækkelse og meget store gødningsklumper på fødderne blev aflivet…”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at duerne, blev utilstrækkeligt fodret, vandet og passet, og blev holdt i for små, svært gødningsbelastede og uhygiejniske volierer uden tilstrækkeligt med siddepindepladser, hvorved flere duer fremstod magre og svækkede, eller havde ubehandlede sår og øjenskader, at en due sad fast i gødningslaget og måtte hjælpes fri, at mindst 50 duer var indsmurt i gødning og at mindst 50 duer havde store klumper af indtørret gødning hængende på fødderne, så de ikke kunne gå eller flyve, herunder opsøge siddepinde eller redekasser og 5 duer var døde.
Duerne har herved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Såfremt det lægges til grund, at de fem døde duer er døde af sult og tørst som følge af længere tids manglende/mangelfuld fodring og vanding, dyreværnsmæssigt stærkt kritisable og helt utilstrækkelige opstaldningsforhold eller en kombination heraf, har duerne været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Oplysningerne i sagen peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje at tilvejebringe dyreværnsmæssigt for svarlige forhold i dyreholdet. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1 – 3, for at have behandlet flere duer groft uforsvarligt.
Påtale opgivet, grundet tiltaltes personlige forhold, samt alle dyr var aflivet.