2018-24-017-00005

Ejer utilfreds med dyrlæges behandling af hest, herunder at dyrlægen ikke ville attestere, at aflivning af hesten skulle ske i henhold til lov om værn for dyr

23-11-2018

Skrivelse af 19. april 2018 fra Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen (2017-13-401-00087)
En dyrlæge vurderede, at en hest, som havde kroniske lidelser, ikke kunne aflives i henhold til lov om værn af dyr, og kunne derfor ikke skrive en attest for dette. Ejeren var utilfreds over dyrlægens vurdering, men valgte at få hesten aflivet. Efterfølgende klagede ejer til Fødevarestyrelsen over, at dyrlægen ikke ville udskrive attesten. Ved gennemgang af sagen fandt Fødevarestyrelsen, at der var behov for at spørge Rådet vedrørende dele af dyrlægens behandling under forløbet.

Rådet udtalte 23. november 2018:

Spørgsmål 1:

Er det at betragte som manglende udvisning af omhu og samvittigheds­fuldhed i gerningen som dyrlæge, hvis man indleder behandling af en hest uden selv at have lavet en klinisk, men udelukkende på baggrund af en gød­ningsprøve, som en veterinærsygeplejerske har udtaget

Svar ad 1:

Rådet finder, at spørgsmålet ikke kan besvares generelt, men at det må bero på en konkret vurdering. Der skal endvidere henvises til Bekendtgørelse nr. 1153 af 30. september 2015 om autorisation til veterinærsygeplejersker, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke undersøgelser en veterinærsygeplejerske må foretage.

I den konkrete sag fremgår det af sagsakterne, at hesten havde en årelang klinisk anamnese om afmagring og diarre. Allerede i juni måned 2015 blev hesten undersøgt på X Hestehospital for afmagring og diarre og behandlet med kortison og antibiotika. Da hesten bliver aflivet i marts 2017, har dette problem derfor stået på i næsten 2 år, og hesten har været behandlet af 4 forskellige dyrlægepraksis igennem denne periode.

Trods gentagne behandlinger med antiparasitære præparater, antibiotika og kortisonpræparater er der kun midlertidig bedring af tilstanden, og der beskrives ”afmagring” og ”selektivt tab af muskelmasse”.

Rådet er ikke oplyst om den videre udvikling samt behandling af diarreen og muskeltabet efter september 2016. Rådet kan derfor ikke besvare og kommentere dette spørgsmål konkret.

Spørgsmål 2:

Den diagnostiske test Succeed Equine Fecal Blood Test anvendes til at undersøge heste for okkult blod i gødningen. Afhængig af resultatet på testen, kan der differential diagnosticeres, om der er tale om problemer et sted i enten ventriklen eller kolon, eller om der kun er problemer i bagtarmen. I dette tilfælde var testen positiv for både blødning i mave og tarm. Er det at betrag­te som manglende udvisning af omhu og samvittighedsfuldhed i gerningen, som dyrlæge, ikke at have foretaget en klinisk undersøgelse og yderligere di­agnostiske undersøgelser, inden opstart af behandlingen med Equinor®? 

Svar ad 2:

Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag besvare spørgsmålet, jf. svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Vurderer Det Veterinære Sundhedsråd, at behandlingen med Equinor® er til­strækkelig? Det aktive stof i lægemidlet er omeprazol, som er en protonpumpehæmmer, der tilhører gruppen af substituerede benzimidazoler. Omepra­zol undertrykker mavesyresekretionen ved specifik hæmning af H*/K*- ATPase enzymsystemet på parietalcellens sekretoriske overflade. H*/K+- ATPase enzymsystemet er syrepumpen (protonpumpen) i den gastriske mukosa. Det er et antacida til behandling af mavesår og virker ikke i tarmen. I produktresumeet står der under særlige advarsler: inden valg af behandlings­dosis skal dyrlægen overveje behovet for at udføre relevante diagnostiske tests.

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Giver dyrlæge …´s behandling af hesten i øvrigt anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Det fremgår, at dyrlæge … allerede i november/december 2016 foreslog ejeren, at aflivning af hesten ville være en mulig løsning på baggrund af bilateral knæledsartrose samt intermitterende diarre og muskeltab. Rådet finder denne overvejelse rimelig under hensyntagen til hestens lange sygdomsforløb.

Hesten havde i en periode på ca. 2 år haft lidelser, der med de instituerede tiltag ikke kunne helbredes. I denne periode har det, ifølge 4 forskellige dyrlæger, der havde tilset hesten, tilsyneladende ikke været vurderet, at hesten, på trods af det lange sygdomsforløb, skulle aflives i henhold til lov om værn af dyr.

Rådet skal anføre følgende, at:

såfremt hestens ejer var usikker på beslutningen om en eventuel aflivning af hesten på dette tidspunkt, kunne en mulighed være at konsultere en af de dyrlæger, der tidligere var involveret i diagnostik og behandling af hestens diarre, og som kunne have givet en second opinion på dette problem.

Det fremgår af forsikringsselskabets mail til ejer dateret 12. april 2017, at ejeren inden aflivningen var informeret om, at der ikke var forsikringsdækning, men at ejeren alligevel valgte, at få hesten aflivet.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Rådet finder, at det forelagte materiale for Rådets vurdering er utilstrækkeligt i forhold til de forelagte spørgsmål, som umiddelbart er stillet uden hensyn til sagens kerne.

Afgørelse:

Rejseholdet vurderede, at der ikke kunne træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.