Rådet udtalte 30. august 2018:
Spørgsmål 1:
På baggrund af oplysningerne i sagens akter og sigtelser anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne (for hvert enkelt forhold/”pind”) efter Rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller har karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 10. april 2018 samt af det ledsagende billedmateriale, at der ved det levende syn på slagteriet d. 4. april 2018, blev konstateret, at der ud af 70 leverede slagtedyr var en svært støttehalt so, hvorfor dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse. Ved aflæsningen konstateredes ligeledes, at soen ikke var adskilt fra de øvrige leverede søer. Soen rejste sig ved drivning og gik selv ud af bilen og var stærkt støttehalt på venstre forben.
Ved den kliniske undersøgelse konstaterede embedsdyrlægen, at soen forsøgte at undgå at støtte på venstre forben. Dyret lagde sig straks, da det kom ind i en boks. Dyret virkede stresset, sitrede og havde besværet vejrtrækning. På venstre side var der adskillige friske hudlæsioner især på bug og venstre lår. Disse skrammer var forenelige med læsioner efter tråd fra de øvrige søer. Soen var i normalt huld.
Ved en efterfølgende patoanatomisk undersøgelse på Institut for veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, fandtes ved sektion artritis (ledbetændelse) i skulderleddet med proliferation af synovialmembranen (vækst af membranen, der beklæder indersiden af leddet) og pannusdannelse omkring omslagsfolden ved overgangen mellem synovialmembranen og ledbrusken på caput humeri (dannelse af et unormalt vævslag i ledkapslens omslagsfold ved ledbrusken). Endvidere fandtes fibrin i leddet, affladning af caput humeri (overarmsbenets skulderledhoved) samt periartikulær bindevævsnydannelse op til 1 cm tyk. I albueleddet fandtes artritis med proliferation af synovialmembranen samt hæmartron (blod i leddet). De observerede forandringer er forenelige med kronisk, fibrinøs, proliferativ artritis (ledbetændelse) med pannusdannelse, affladning af caput humeri (overarmsbenets skulderledhoved) og periartikulær bindevævsnydannelse i skulderleddet. I albueleddet fandtes en kronisk, proliferativ artritis og hæmartron. Det vurderedes, at forandringerne havde en alder på flere uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne so på et langt tidligere tidspunkt i besætningen burde have været undersøgt af en dyrlæge, behandlet sufficient eller aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at være taget ud til pålæsning og transport til slagteriet har soen været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Soen burde ikke have været transporteret levende til slagtning ej heller ved skånetransport. Ved at være transporteret levende til slagteriet i den beskrevne tilstand har soen været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere begge forhold som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet blev i skrivelse af 20. februar 2020 fra Statsadvokaten i København anmodet om at besvare supplerende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at gennemgå den veterinære faglige beskrivelse af årsagen til, at dyret haltede ved ankomsten til slagteriet.
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes herefter om at vurdere og svare på, om lidelsens konsekvenser for dyret kan påvirkes af, at dyret hviler sig.
Svar ad 2:
Ved mange smertefulde tilstande i dyrs bevægeapparat er graden af smerte i et vist omfang korreleret med i hvor stort omfang den pågældende region fysisk belastes. Der er ved betændelsesforandringer en konstant smerte, men denne kan øges ved belastning. Dette manifesterer sig ved, at dyr med smertevoldende tilstande i lemmerne, eksempelvis i form af kronisk ledbetændelse, ligger mere ned end andre individer, har vanskeligt ved at rejse sig, da de forsøger ikke at belaste den pågældende region og aflaster benet ved bevægelse, hvorved dyret fremstå halt.
Ved belastning af et allerede beskadiget led, eksempelvis et led med en betændelsestilstand, vil selve belastningen kunne udløse yderligere smertereaktion, som bl.a. kan skyldes tryk på blotlagte nerveender, påvirkning af ledflader, ledkapsel, m.m. samt forværring af betændelsesreaktionen. Graden af dette afhænger af flere forhold såsom karakteren af læsionerne, graden og karakteren af fysisk påvirkning og varigheden.
Det er derfor implicit, at niveauet af smerte kan aftage (men ikke ophøre), når et dyr hviler sig.
Spørgsmål 3:
Således anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at vurdere og svare på, om en betændelsestilstand, som den, der beskrives som årsag til dyrets halthed, påvirkes af, at dyret har hvilet sig.
Svar ad 3:
Rådet tolker, at der spørges til et hvil af op til få timers varighed.
Det fremgår af obduktionsrapporten fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet, at ”Ved inspektion af præparatet fandtes artritis (ledbetændelse) i skulderleddet med proliferation af synovialmembranen (hinden, der beklæder indersiden af leddet) og pannusdannelse omkring omslagsfolden ved overgangen mellem synovialmembranen og ledbrusken på caput humeri (hovedet på overarmsknoglen). Endvidere fandtes fibrin i leddet, affladning af caput humeri samt periartikulær bindevævsnydannelse (op til 1 cm tykt).
I albueleddet fandtes artritis med proliferation af synovialmembranen samt hæmartron (blod i leddet)”.
Der er således tale om kronisk ledbetændelse med bl.a. vævsnydannelse, affladning af ledhovedet på overarmsknoglen (humerus) og bindevævsnydannelse. En sådan betændelsestilstand påvirkes ikke af hvil i det omfang, der kan være tale om i forbindelse med den beskrevne transport af den aktuelle so.
Spørgsmål 4:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere og svare på, om ømheden i leddet påvirkes af hvil.
Svar ad 4:
Ømhed i et led opstået ved akut forværring som følge af belastning af leddet kan, afhængig af graden af forværring, gradvist aftage over tid (timer til uger). I et allerede beskadiget led, f.eks. et led med ledbetændelse, vurderes det, at ømhed s.f.a. overbelastning vil være længere tid om at aftage end i et raskt led.
Spørgsmål 5:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere og svare på, om dyrets halthed kan påvirkes af, at dyret har hvilet sig forud for, at dyret læsses på lastvognen.
Svar ad 5:
Indledningsvis skal Rådet påpege, at der ikke foreligger oplysninger om udleveringsvognens indretning, herunder om soen havde mulighed for at søge blødt leje samt isolere sig fra de andre søer i vognen. Det er ej heller beskrevet i hvilket omfang, søerne var sammenblandede, og det fremgår ikke af sagsakterne, hvornår soen blev læsset på udleveringsvognen i forhold til afhentningstidspunktet. Rådet kan derfor ikke svare specifikt på spørgsmålet. Typisk vil udleveringsvogne og udleveringsprocedurer ikke give søer mulighed for at søge hvile i et omfang og under omstændigheder, der markant vil påvirke graden af en so’s halthed. Rådet stiller sig derfor tvivlende overfor, at den aktuelle so skulle fremstå mindre halt, end før den havde hvilet.
Spørgsmål 6:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere og svare på, om dyret på grund af hvilet kan have bevæget sig uden halthed eller næsten uden halthed, hvor dyret under læsningen bevæger sig fra udleveringsrummet og over i lastvognen.
Svar ad 6:
Lægges de påviste læsioner til grund, finder Rådet, at dyret ikke har bevæget sig uden eller næsten uden halthed. Se endvidere svar ad 5.
Afgørelse:
Chauffør:
Sigtet for at have behandlet en gris groft uforsvarligt i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig transport. Påtalen blev opgivet med henvisning til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
Baggrunden for beslutningen var, at anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke mente, at det ved en domstol ville kunne bevises, at sigtede var skyldig i overtrædelsen.
Besætningsejer og driftsleder:
Begge tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt transportbekendtgørelsen ved at have behandlet et svin groft uforsvarligt, idet svinet blev transporteret til slagtning selvom svinet ikke var transportegnet – og idet svinet i tiden forud for transporten skulle have været tilbudt passende behandling, og da det ikke kom sig hurtigt, skulle svinet enten være aflivet straks eller konsulteret af dyrlæge.
Besætningsejer blev idømt en bøde på 25.000 kr.
Tiltalte driftsleder blev frifundet, da der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at pålægge tiltalte personligt strafansvar, idet Retten lagde til grund, at tiltalte ikke var med i stalden, da svinene blev drevet ud til rampen og ikke var med til læsningen på lastvognen, idet hans opgave alene bestod i at køre vognen med svinene fra stalden op til vejen, hvor transportørens lastvogn stod, uden selv at deltage i læsningen.
Transportør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt transportbekendtgørelsen ved som transportør at være ansvarlig for og personligt at have deltaget i læsningen af et svin, hvorefter en chauffør transporterede svinet til slagtning, selvom det ikke var transportegnet. Retten lagde til grund, at tiltalte var tilstede og deltog i læsningen og at støttehaltheden burde være konstateret af tiltalte i forbindelse med læsningen af transportvognen.
Transportøren blev straffet med en bøde på 40.000 kr. Det udløste et ”klip” efter dyreværnslovens § 29 b. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Tiltalte ankede sagen. Landsretten fandt på baggrund af de samme grunde, som anført af byretten, at tiltalte var skyldig i tiltalen. Landsretten fandt, at bødestørrelsen var passende udmålt, og at sagsbehandlingstiden ikke kunne føre til nedsættelse af bødestraffen. Dommen blev dermed stadfæstet, dog således at bødestraffen blev fastsat som en tillægsstraf. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.