Rådet udtalte 21. august 2018:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … ved at have undladt at behandle de to svin, eller ladet dyrene aflive, og ved at have ladet de to svin transportere til slagtning har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og udsat svinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 13. november 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med halesår (dyr nr. 1) og et slagtesvin med et sår på venstre skinke (dyr nr. 2) af en sådan størrelse og karakter, at de blev sorteret fra til videre undersøgelse. Dyrene var ikke adskilt fra andre svin under transporten.
Det fremgår endvidere, at:
Dyr nr. 1: Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at ”dyret havde et alvorligt betændt sår på halen med vævsdød og frisk blødning. Dyret var af normalt huld, men virkede let nedstemt og generelt varm i overfladen. Ved undersøgelse af halen, fandtes denne at være sæde for sårdannelse med mørkfarvning af vævet – vævsdød… Derudover fandtes flere steder frisk blødning, hvor huden var gået i stykker. Selve halen fandtes at være hævet, varm og øm for berøring. Ved undersøgelse af halen ovenfor sårdannelserne, forsøgte dyret at unddrage sig berøring ved at forsøge at bevæge sig væk fra undersøgeren.
Efter måling af dyrets temperatur i endetarmen, kunne det konstateres, at dyret havde feber (39,5 grader).”
Dyr nr. 2: Ved den kliniske undersøgelse af dyr nr. 2 kunne det konstateres, at ”dyret havde et mindre (ca. 3,5 x 3,5 cm) næsten afhelet sår på højre skinke. På venstre skinke havde dyret et stort kronisk sår, hvor der i bunden af såret kunne iagttages rigeligt med granulationsvæv (reparationsvæv)…
Ved undersøgelse af dyret fandtes dette at være af normalt huld men med let forstyrret almenbefindende, idet dyret sitrede let i hudoverfladen. Dyret havde ikke feber. Dyret vægrede sig let ved berøring af øverste, bageste og underste del af sårkanten og vægrede sig mere ved berøring af bunden af såret, hvor dyret forsøgte at bevæge sig væk fra undersøgeren. Ved berøring af forreste del af sårkanten og området 4-5 cm foran denne, vægrede dyret sig tydeligt og kraftigt. Dette område føltes meget varmt og hævet…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes sårdannelser på højre og venstre skinke som beskrevet ovenfor. Tillige fandtes slagtekroppen at være sæde for højgradig og udbredt nedbrydning af muskulaturen (muskeldegeneration), foreneligt med en stressbetinget tilstand forårsaget af transporten…”.
Materiale fra dyr nr. 1 og 2 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, der fandt følgende:
”Sektion for Patologi modtog den 3. januar 2018 tre præparater fra svin til patoanatomisk undersøgelse. Præparaterne, der var frosne ved modtagelsen, var slagtemæssigt behandlet og pakket i to poser mærket 1 og 2.
Pose 1:
I posen var et præparat bestående af en hale med en længde på ca. 13 cm og en diameter på 3,5 cm samt et påsiddende hudstykke målende ca. 10 x 35 cm. Præparatet var nåletatoveret med nr... Ved inspektion af halen fandtes et granulerende sår med delvis sårskorpe strækkende sig omkring halen og i en længde på mellem ca. 4 og 9 cm af den yderste del af halen. Ved gennemsavning af præparatet fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til 1 cm under såret. Dele af den yderste halehvirvel var sekvestreret, og i den tredje yderste halehvirvel fandtes knoglemarvsbetændelse med sekvesterdannelse omgivet af ca. 3 til 4 mm granulationsvæv.
Halen er sæde for en ulceration samt sekvestrering og knoglemarvsbetændelse i de yderste halehvirvler. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.
Pose 2:
I posen var to præparater bestående af hudstykker, der var nåletatoveret med henholdsvis nr. … og …. Begge præparater var yderligere nåletatoveret med …. Præparaterne målte henholdsvis ca. 28 x 20 cm og 48 x 24 cm. Ved inspektion fandtes på det største af præparaterne en cirkulær ulceration med en diameter på ca. 7 cm, og en lommedannelse med en dybde på ca. 6 cm. Ved modtagelsen var der gjort indsnit igennem ulcerationen. Ulcerationen var dækket af granulationsvæv, som ved inspektion af tværsnittet fandtes at have en tykkelse på ca. 6 til 7 mm. Lommedannelsen var dækket af fibrin og nekrotisk væv, hvorunder der fandtes en bindevævsdannelse med en tykkelse på ca. 1 mm. Det omgivende fedt-/bindevæv var sæde for flegmone. Hudstykket er sæde for en ulceration med lommedannelse, der baseret på mængden af granulationsvæv vurderes at have en alder på ikke under 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at det betændte, blødende halesår og det kroniske, betændte skinkesår med vævsdød har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn i besætningen, og at begge dyrs situation for længst skulle have været afhjulpet.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være udleveret til slagtning med de ikke afhelede lidelser under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer … derved har udsat de to svin for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Om transportvirksomheden … og chauffør … ved at lade de to svin transportere har udsat svinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 3:
Af anmeldelsen fremgår, at det var embedsdyrlægens vurdering, at svinenes lidelser har været forbundet med smerter, specielt når halen eller såret ”er blevet berørt af andre dyr eller har stødt mod inventaret…”.
Rådet anser ikke svin med alvorlige åbne sår eller påvirket almentilstand for egnede til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinene, ved at være læsset og transporteret til slagteri, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Rådet finder, at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Chauffør 1 og 2 (herefter T1 og T2):
T1 og T2 tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsens, § 35, stk. 1, nr. 1, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed som fører og ledsager af lastbil, at have læsset og transporteret to svin fra besætning til slagteri, hvor det ene svin havde et alvorligt betændt sår på halen og det andet svin havde et stort kronisk sår på venstre skinke, uagtet svinene på grund af de anførte lidelser ikke var transportegnede, hvorved de blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Transportvirksomhed (herefter T3):
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1 samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at T1 og T2 læssede og transporterede to ikke transportegnede svin til slagteri, hvorved de blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
T1 og T2 blev begge idømt en bødestraf på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.
Byretten lagde ved straffastsættelsen vægt på karakteren og omfanget af det pådømte. Retten lagde i formildende retning desuden vægt på, at de tiltalte ikke var straffet tidligere, og at sagen henset til sin karakter og omfang ikke var afgjort indenfor rimelig tid, og at dette ikke kunne bebrejdes de tiltalte, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Transportvirksomheden blev idømt en bøde på 27.500 kr. Byretten lagde ved straffastsættelsen vægt på karakteren og omfanget af det pådømte. Retten lagde i skærpende retning vægt på, at virksomheden var relevant forstraffet i et ikke ubetydeligt omfang. Retten lagde i formildende retning vægt på, at sagen henset til sin karakter og omfang ikke var afgjort indenfor rimelig tid, og at dette i det væsentlige ikke kunne bebrejdes tiltalte. Straffen blev i medfør af straffelovens § 89 fastsat som en tillægsstraf.
De tiltalte ankede sagen til landsretten.
Landsretten lagde til grund, at begge dyr havde sår, der var så alvorlige, at svinene ikke var transportegnede, og at de blev udsat for groft uforsvarlig behandling. Landsretten anførte endvidere, at sårene på begge dyr var så tydelige, at T1 og T2 burde have bemærket dem, og at de som følge heraf havde handlet uagtsomt ved at have læsset dyrene med henblik på transport.
Landsretten fandt, at der på baggrund af Fødevarestyrelsens praksisændring forelå sådanne omstændigheder, at straffen for chaufførerne skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83.
I forhold til transportvirksomheden fandt landsretten, under hensyn til forholdets karakter og tiltaltes forstraffe, at straffen skulle fastsættes til 40.000 kr.