Et svin med brok med åbent sår, et svin med amputeret venstre forben og otte svin med store brok transporteret til slagteri

Rådet udtalte 2. juli 2018:

Følgende fremgik af politiets fremsendelsesbrev:

Den 24. maj 2017 foretog embedsdyrlægen levende syn på slagteriet, hvor der fra ovennævnte besætningsejer blev leveret 1 slagtesvin med navlebrok af en størrelse og karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse (dyr nr. 1), 1 slagtesvin der var gangbesværet i en sådan grad, at dette dyr blev sorteret fra til nærmere klinisk undersø­gelse (dyr nr. 2), og yderligere 8 slagtesvin med navlebrok af en sådan størrelse og karakter, at de burde have været transporteret under ekstra hensyn.

Hverken broksvinene eller den gangbesværede gris blev transporteret adskilt fra de øvrige svin.

”Embedsdyrlægen har beskrevet følgende, jf. bilag 2:

”Dyr nr. 1: Stort brok med komplikationer Kontrolfund og vurdering af det konstaterede,

Dyr nr. 1, slagtesvin, skinketatoveret leverandørnr. …, et af kontrollen tildelt sygenr…, fotos nr. 1-9:

Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort navlebrok på ca. 25 cm i diameter. Brokkets underside hang 2-3 cm over gulvet og fra venstre side kunne tydeligt ses et åbent sår på ca. 10 cm i diameter, placeret på den nedad/fremad- pegende del af broksækken. Dette er sandsynligvis opstået pga. slid mod underlaget og ved an­dre svins bid og tråd. Slagtesvinet var under middel i huld og let vommet. Se foto nr. 1-2.

Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes en ca. 25 cm i diameter stor broksæk med et åbent sår på ca. 10 cm i diameter, placeret på venstre side. Ved gennemskæring kunne det konstateres, at sækken ikke indeholdte tarme, men derimod tyndt­flydende pus. Væggen var fortykket pga. bindevævsdannelse - ca. 5 cm på det tykkeste sted. Det fandtes ingen brokport til bughulen. I bughulen var tarmene let forstørrede og der var udbredt bughindebetændelse. I brysthulen fandtes udbredt lungehindebetændelse. Slagtekroppen blev totalkasseret. Se foto nr. 3-9.

Ud fra disse fund er det embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. i havde et stort brok med kompli­kationer i form af sår på broksæk.

Det vurderes at broksækken har eksisteret i det meste grisens levetid. Det åbne sår vurderes at have haft en varighed af mindst 14 dage. Lidelsen vurderes at have været forbundet med store smerter.

Dyr nr. 2: Udpræget gangbesværet slagtesvin. Kontrolfund og vurdering af det konstaterede

Dyr nr. 2, slagtesvin, skinketatoveret leverandørnr. …, et af kontrollen tildelt sygenr. …4, fotos nr. 10-17.

Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret manglede den nederste del af venstre forben fra kodeleddet og ned. Svinet støttede direkte på kodeleddet, og var derfor udpræget gangbesværet. Det vurderes at have været en gammel skade, da der var vokset arvæv hen over knoglen. Ved at have støttet på det hårde underlag i stalden, begyndte det at bløde fra benet. Dyret virkede stresset og aflastede benet ved at stille sig med bøjede forben og støtte på begge forknæ i stedet. Det var et stort slagtesvin på ca. 110 kg, over middel i huld. Se foto nr. 10-12.

Det vurderes, at dyret var gangbesværet (unormalt bevægelsesmønster) i svær grad på det på­gældende ben. Ved at lade svinet blive så stort og tungt har man forværret belastningen på det deforme ben.

Efter aflivning blev det konstateret, at benet manglede fra lige under kodeleddet og ned. Der var tykt bindevæv vokset over knoglen. Bindevævet var beskadiget, opbrudt og blødte efter slid mod underlaget. Se foto nr. 13-17.

Misdannelsen vurderes at have haft en varighed af mindst 3 måneder, idet der var et tykt lag bindevæv på ca. 1 cm vokset over knoglen, jf. foto nr. 16-17. Det vurderes at dyret ved et traume tidligt i dets liv har mistet den nederste del af benet, og allerede på dette tidspunkt burde have været aflivet i besætningen.

Venstre forben er desuden blevet obduceret, hvor det i erklæringen konkluderes, at ”de observerede for­andringer er forenelige med amputation af venstre forben ved den proximale del af metacarpalknoglerne med knogle, granulations og bindevævsnydannelse omkring amputationsstedet til følge. På baggrund af ovenstående fund vurderes forandringerne at have an alder på adskillige uger-måneder.”

Der henvises i det hele til obduktionserklæring af 4. september 2017, jf. bilag 3.

8 slagtesvin med store brok uden komplikationer Kontrolfund og vurdering af det konstaterede

Ved den kliniske undersøgelse af de levende dyr kunne det konstateres, at yderligere 8 af dyrene alle havde store navlebrok og var bevægelseshæmmet i mindre grad. Ingen alvorlige komplikati­oner som sår eller påvirket almen befindende var til stede.

Dyrene fik lov at gå til slagtning på normal vis.

Ud fra disse fund er det embedsdyrlægens vurdering, at hvert af de 8 dyr havde et stort brok uden komplikationer. Dyrene var derfor ikke egnet til almindelig transport.

Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af mindst 3-6 mdr.

Ved at transportere dyrene i denne tilstand - uden at isolere dyrene fra andre dyr og uden at tildele ekstra tykt lag strøelse - har man udsat dyrene for en risiko for forværring af tilstanden. Dyrene havde derimod været egnet til skånetransport - det vil sige isoleret fra andre dyr og med ekstra tykt lag strøelse.

Ved levering af flere grise med store brok kan dyrene transporteres med op til 5 grise i hvert af­lukke på vognen, og med et ekstra tykt lag strøelse og ekstra gode pladsforhold, såfremt dyrene er blevet grundigt undersøgt af en dyrlæge tidligst 7 dage inden transporten, jf. Det Veterinære Sundhedsrådsudtalelse af 2. december 2008 om svin med store / komplicerede navle- og lyske- brok.”

Der henvises i øvrigt i det hele til bilag 2 med tilhørende fotomappe.

Besætningsejeren har forklaret, ”at de 8 grise med brok uden komplikationer var transporteret adskilt fra de andre grise og havde et aflukke, hvor der var spredt spåner ud over gulvet, jf. afhøringsrapport bilag 4, side 2 nederst.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden. Såfremt ovennævnte lægges til grund:”

Spørgsmål 1-6:

1. Har slagtesvin nr. 1 i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
2. Har slagtesvin nr. 1 da været egnet til transporten?
3. Har slagtesvin nr. 1 ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, gro­vere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
4. Har slagtesvin nr. 1’s tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvil­ket omfang?
5. Kan såret være opstået under transporten, jf. besætningsejeren forklaring i bilag 4?
6. Kan slagtesvin nr. 1’s tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 1-6:

Det fremgår af anmeldelse af 31. maj 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede følgende:

• et slagtesvin (svin nr. 1) med stort navlebrok med åbent sår
• et slagtesvin (svin nr. 2), der var udpræget gangbesværet, og
• 8 slagtesvin med større brok og mindre grad af bevægelseshæmning.

Svinene var ikke transporteret adskilt fra andre svin.

Ved den kliniske undersøgelse af svin nr. 1 konstaterede embedsdyrlægen, at ”… dyret hav­de et stort navlebrok på ca. 25 cm i diameter. Brokkets underside hang 2-3 cm over gulvet og fra venstre side kunne tydeligt ses et åbent sår på ca. 10 cm i diameter, pla­ceret på den nedad/fremadpegende del af broksækken… Slagtesvinet var under mid­del i huld og let vommet.”

Ved undersøgelse af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling kunne det ved gennemskæring af broksækken konstateres, at ”sækken ikke indehold­te tarme, men derimod tyndtflydende pus. Væggen var fortykket pga. bindevævsdannelse - ca. 5 cm på det tykkeste sted. Det fandtes ingen brokport til bughulen. I bughulen var tarmene let forstørrede og der var udbredt bughindebetændelse. I brysthu­len fandtes udbredt lungehindebetændelse. Slagtekroppen blev totalkasseret.”

Embedsdyrlægen vurderede, at såret havde en alder på mindst 14 dage.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig med stor bylddannelse, som næsten rørte gulvet og stor åben sårdannelse på venstre side af bylden, og at svinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet blev isoleret i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende blev undersøgt for afheling af såret, eller blev aflivet.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, uanset om det var opstaldet i sufficient indrettet sygesti, ikke har været underlagt tilstrækkelig omhyggelig, løbende vurdering og rettidig indgriben ved det daglige tilsyn. Herved blev slagtesvinet bragt i en tilstand, så det ved leveringen til slagteriet fremstod med stor byld (diameter 25 cm) med en stor, kronisk, åben sårdannelse samt med bughulebetændelse.

Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov. Svinet har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Rådet finder endvidere, at svin med åbne sårdannelser er uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten.

Det fremgår af anmeldelsen, at svin nr. 1 ikke var adskilt fra andre svin under transporten, og af afhøringsrapport af 24. november 2017, at chaufføren oplyste, at da han læssede svinene af på slagteriet, løb de ”ud af vognens 2 rum og ind på slagteriet… Da grisene var opdelt i 2 rum, som de plejede tænkte afhørte ikke, at der skulle være nogle af dem, der var skærmet fra de andre grise pga. brok eller lignende.”

Rådet kan på det foreliggende grundlag ikke afvise, at svin nr. 1’s almentilstand eller sårdannelsen kan være forværret under transporten, hvor det har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider. Rådet finder det imidlertid usandsynligt, at såret kan være opstået under transporten.

Lægges ovennævnte og svar ad 1-6 til grund, finder Rådet, at svin nr. 1 ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke adskilt fra andre dyr som skånetransport, og at det ved at være læsset og transporteret har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 7-11:

7. Har slagtesvin nr. 2 i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere ufor­svarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
8. Har slagtesvin nr. 2 da været egnet til transporten?
9. Har slagtesvin nr. 2 ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, gro­vere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
10. Har slagtesvin nr. 2's tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvil­ket omfang?
11. Kan slagtesvin nr. 2's tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 7-11:

Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin (svin nr. 2), der var gangbesværet i en sådan grad, at svinet blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr, konstaterede embedsdyrlægen, at ”… dyret manglede den nederste del af venstre forben fra kodeleddet og ned. Svinet støttede direkte på kodeleddet, og var derfor udpræget gangbesværet… Ved at have støttet på det hårde underlag i stalden, begyndte det at bløde fra benet… Det var et stort slagtesvin på ca. 110 kg, og huld over middel… Det vurderes, at dyret var gangbesværet(unormalt bevægelsesmønster) i svær grad på det pågældende ben. Ved at lade svinet blive så stort og tungt har man forværret belastningen på det deforme ben.”

Materiale fra venstre forben blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (tidligere Institut for Veterinær Sygdomsbiologi), KU SUND, der fandt følgende:

”Identifikation:
Venstre forben fra det midterste carpalled til proximalt på den distale række af metacarpalknoglerne målende ca. 5,5x5x3,5 cm.

Røntgen:
Præparatet blev røntgenfotograferet i to projektioner. Ved analyse af røntgenbilleder­ne fandtes mangel på dele af metacarpalknoglerne. Den distale kant af metacarpalknoglerne fandtes irregulær. Endvidere fandtes knoglenydannelse på en af metacarpalknoglerne.

Sektionsfund:
Ved sektion fandtes en hudflap distalt på præparatet. Hudflappen var beklædt med granulationsvæv, der havde en tykkelse på ca. 2 mm. Under granulationsvævet fandtes nydannet bindevæv, der havde en tykkelse på ca. 3 mm.

Ved sagittal gennemsavning af præparatet fandtes en knoglenydannelse (ca. 1 cm i diameter) caudalt og distalt på en af metacarpalknoglerne. Distalt herfor fandtes ny­dannet bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm.

Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med amputation af venstre forben ved den proximale del af metacarpalknoglerne med knogle-, granulations- og bindevævsnydannelse omkring amputationsstedet til følge. På baggrund af ovenstående fund vur­deres forandringerne at have en alder på adskillelige uger-måneder.”

Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig i besætningen ved det daglige tilsyn, og at svinets situation burde have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive det, eller på tidspunktet for amputationen at lade svin nr. 2 tilse af en dyrlæge med henblik på vurdering af de dyreværnsmæssige aspekter ved videre opfedning, eller hvorvidt svin nr. 2 skulle aflives/nødslagtes.

Ved at være holdt i besætningen i uger til måneder med amputeret venstre forben, der har medført udpræget gangbesvær, og dermed væsentlig nedsat bevægelsesfunktion, har svin nr. 2 ikke været behandlet omsorgsfuldt og under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Svinet har derved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Af anmeldelsen fremgår, at svin nr. 2 ikke var transporteret adskilt fra andre svin, og at ”Dyret virkede stresset og aflastede benet ved at stille sig med bøjede forben og støtte på begge forknæ i stedet”, som det også fremgår af de medsendte fotos.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svin nr. 2 ikke var egnet til transport, heller ikke som skånetransport, og det kan ikke udelukkes, at svinets skader er blevet forværret under transporten, hvor det har været udsat for risiko for slid af den amputerede benstump mod underlaget, samt bid, puf og stød fra andre svin og mod vognens sider. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet med amputeret forben og udpræget gangbesvær har svin nr. 2 været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 12:

Har de 8 slagtesvin med store brok uden komplikationer været egnet til transport og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 12:

Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn observerede, at yderligere 8 slagtesvin fra samme besætning havde store navlebrok og var bevægelseshæmmede i mindre grad, men ikke havde komplikationer i form af sår på broksække eller påvirket almenbefindende.

Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at de 8 svin ikke var adskilt fra andre svin under transporten.

Rådet finder, at slagtesvin med store brok, der ikke har komplikationer, kan transporteres til slagteri som skånetransport med op til 5 svin i hvert aflukke på vognen og med et ekstra tykt lag strøelse og ekstra gode pladsforhold. Slagtesvinene skal i den forbindelse være ledsaget af en transporterklæring udarbejdet af en dyrlæge.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 8 slagtesvin ved ikke at være transporteret adskilt fra andre svin har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og risiko for sårdannelse. De 8 slagtesvin har ved at være læsset og transporteret herved været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 13:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 13:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- og lyskebrok, samt redegørelse af 17. februar 2009 og transport af syge- eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.

Afgørelse:

Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 og artikel 3, litra b i Rådets forordning (EF) nr. 1/ 2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter jf. § 35, stk. 1, nr. 1, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport ved d. 24. maj 2017 under udførelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet 2 slagtesvin groft uforsvarligt og 8 slagtesvin uforsvarligt.

Straffet med bøde på 30.000 kr. Der blev ved bødefastsættelsen taget hensyn til de sædvanlige gældende bødetakster på området og til, at der var tale om flere overtrædelser af reglerne. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.

Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, ved d. 24. maj 2017 som chauffør at have behandlet 2 slagtesvin groft uforsvarlig.

Retten lagde til grund, at chaufføren kørte svinene uden at besigtige dem, hvilket han selv forklarede for retten. Dette havde han gjort, selvom han som chauffør havde et selvstændigt ansvar for kun at transportere transportegnede dyr. På den baggrund havde han handlet uagtsomt ved ikke at have tilrettelagt transporten på en sådan måde, at han havde en rimelig mulighed for at opdage, at de pågældende svin ikke var egnet til at blive transporteret som sket.

Straffet med bøde på 6.000 kr. Der blev herved taget hensyn til de sædvanligt gældende bødetakster på området og til, at der var tale om flere overtrædelser af reglerne. Der blev endvidere taget hensyn til, at tiltalte ikke havde handlet erhvervsmæssigt, men alene som pensionist havde hjulpet sin søn. Bøden blev derfor nedsat til cirka det halve.

Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.

Tiltalte fik et klip efter dyreværnslovens § 29 b, stk. 1, nr. 7.