Rådet udtalte 28. september 2018:
Spørgsmål 1:
På baggrund af oplysningerne i sagen og de rejste sigtelser anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne (for hvert enkelt forhold/”pind”) efter rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller har karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Af sagens akter fremgår, at sigtedes dyrehold i flere omgange er besigtiget af dyrlæger og politi:
- Af embedsdyrlæge d. 28. juni 2017, jf. udtalelse af 3. juli 2017.
- Af praktiserende dyrlæge d. 23. august 2017, jf. udtalelse af 28. august 2017.
- Af embedsdyrlæge d. 24. august 2017, jf. udtalelse af 30. august 2017.
- Af embedsdyrlæge d. 10. oktober 2017, jf. udtalelse af 12. oktober 2017.
- Af embedsdyrlæge d. 2. november 2017, jf. udtalelse af 6. november 2017.
Af den praktiserende dyrlæges udtalelse af 28. august 2017, embedsdyrlægens udtalelse af 30. august 2017 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at den praktiserende dyrlæge på foranledning af en dyreværnsorganisation var tilkaldt til sigtedes besætning om aftenen d. 23. august 2017 og embedsdyrlægen besigtigede sammen med politiet besætningen d. 24. august 2017. Samme embedsdyrlæge havde d. 28. juni 2017, jf. udtalelse af 3. juli 2017 sammen med politiet besigtiget besætningen, hvor det konstateredes, at der ikke var muget ud i boksene med kreaturer gennem længere tid, hvorfor underlaget var steget til halv højde af skillevægge. Dermed var der mulighed for, at dyrene kunne gå/springe rundt mellem boksene. Underlaget fremstod fugtigt uden tegn på halm som strøelse. Dyrene havde ikke konstant adgang til frisk drikkevand, mens det blev oplyst, at dyrene blev vandet morgen og aften.
Ved embedsdyrlægens besigtigelse d. 24. august 2017 konstateredes, at opstaldningen af dyrene var som beskrevet ved tilsynet foretaget d. 28. juni 2017, jf. udtalelse af 3. juli 2017. Dyrene gik således i bokse med et tykkere lag af fugtig dybstrøelse, hvor der samtidig var risiko for, at dyrene kunne snuble eller beskadige sig på inventar, når de gik imellem båsene. Hverken køer, kalve eller tyre havde mulighed for at finde tørt leje. Det var ikke muligt at tænde lys i den del af stalden, hvor køerne stod. Kreaturerne fremstod mere magre end ved besøget d. 28. juni 2017, således vurderedes tyrene i huldkarakterer omkring 2,5 og køerne i huld 2 eller derunder – en enkelt ko vurderedes meget mager i huldkarakter 1,5.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at kreaturerne i perioden fra d. 28. juni 2017 ikke har været fodret sufficient, ligesom kreaturerne ikke havde passende adgang til tørt leje, og flere dyr ikke havde passende adgang til frisk vand. I staldområdet var der mangel på passende lyskilde.
Rådet finder, at de beskrevne dyr har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyr holdtes har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdene som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Ved den praktiserende dyrlæges besøg d. 23. august 2017, jf. udtalelse af 28. august konstateredes et ca. 2 måneder gammelt lam, som henlå apatisk med en legemstemperatur 40,5 °C. Lammet reagerede ikke på stimuli og var stærkt dehydreret, således at øjnene lå dybt i øjenhulerne. Lammet fremstod ved palpation afmagret og vurderedes terminalt med udsigtsløs prognose. Lammet blev straks aflivet.
En kalv på ca. 2-3 måneder var springhalt på venstre bagben på grund af ledbetændelse i haseleddet. Leddet var hævet til 4-5 gange normal størrelse med talrige opbrud af bylder med pusafløb til overfladen. Læsionen var af ældre dato med indlejring af fast arvæv i området. Kalven blev straks aflivet.
Det aflivede lam og kalven blev indsendt til obduktion på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Af obduktionsattesten af 28. august 2017 fremgår, at lammets tilstand ikke kunne forklares ud fra sygdom, men at tilstanden var forenelig med længere tids mangelfuld/manglende fodring. Forandringerne i kalvens venstre bagben skyldtes en bakterieinfektion i haseleddet, hvor graden af bindevævs- og knoglenydannelse viste, at forandringerne var flere uger gamle.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at kalven på et langt tidligere tidspunkt burde have været undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet. Ved undladelse heraf har kalven været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at lammet, ved over længere tid ikke at blive fodret og vandet sufficient, således at det henlå apatisk, ikke reagerede på stimuli, var stærkt dehydreret, således at øjnene lå dybt i øjenhulerne, ved palpation fremstod afmagret og vurderedes terminalt med udsigtsløs prognose, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at lammet herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Af den praktiserende dyrlæges udtalelse af 28. august 2017 fremgår, at der ved besøget d. 23. august 2017 konstateredes en ko, der forinden havde været fastliggende på grund af, at den havde fået viklet et reb om et bagben. Koen fremstod afmagret med en prominerende, halvfast, men ikke øm hævelse ud for højre hofte. Koen var let diffust hævet i nederste del af højre bagben og var halt med tydelig aflastning af højre bagben i skridtgang. Koen var opstaldet i et hjørne af stalden omgivet af væltede/knækkede paller, med ender af søm, der stak ud. Af embedsdyrlægens udtalelse af 30. august 2017 fremgår, at den samme ko blev beskrevet meget mager med huldkarakter 1,5.
Lægges dette til grund finder Rådet, at koen igennem længere tid ikke har været fodret sufficient, ligesom den på et tidligere tidspunkt burde have været undersøgt, behandlet af en dyrlæge eller aflivet, ligesom den var opstaldet med risiko for at beskadige sig på de beskrevne paller.
Rådet vurderer, at koen derved har været udsat for høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Arealet, hvor koen holdtes har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dette havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Af embedsdyrlægens udtalelse af 30. august 2017 fremgår, at der ved besigtigelsen af sigtedes besætning d. 24. august 2017 konstateredes et får i huldkarakter under 1. Fåret stod apatisk i et hjørne af en dobbeltboks blandt 15 andre dyr. Et lam blev observeret støttehalt på det ene forben. Lammet havde en hævelse og varme i den nederste del af det ene forben og op til forknæet. Den ene af klovene manglende, muligvis var kloven afstødt på grund af betændelse. Begge dyr blev aflivet af en praktiserende dyrlæge d. 25. august 2017.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at fåret med huldkarakter under 1, som stod apatisk i et hjørne, ved ikke i længere tid at have været fodret sufficient eller på et tidligere tidspunkt været undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, derved har været udsat for højeste grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at fåret har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Rådet finder, at lammet ved ikke på et tidligere tidspunkt at have været undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, derved har været udsat for høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder at lammet med den manglende klov har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Af embedsdyrlægens udtalelse af 12. oktober 2017 fremgår, at denne sammen med politiet d. 10. og d. 11. oktober 2017 atter besigtigede sigtedes dyrehold. På fold konstateredes 5 kreaturer som var magre eller under middel i huld med huldkarakterer fra ca. 1-1,5 til ca. 2-2,5. Det vurderedes, at der var ringe næring i foldens vegetation. Underlaget var flere steder optrådt, og der kunne ikke findes tørt leje. Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 6. november 2017, at denne efter en besigtigelse sammen med politiet d. 2. november 2017 konstaterede 39 får fordelt i seks bokse, hvor de fleste dyr blev palperet og skønnet i huld på ca. 1 med fremstående rygradsknogler og tværtappe. Rygmuskulaturen var tynd og uden fedtlag. Et får havde en varm og blød, ca. 4-5 cm hævelse under det ene øje. Øjet var mælkehvidt, og der registreredes ingen bevægelser i øjet.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at de beskrevne får og kreaturer igennem længere tid ikke har været fodret sufficient, ligesom kreaturerne på fold ikke havde passende adgang til tørt leje. Fåret med den beskrevne hævelse under øjet og det læderede øje burde på et tidligere tidspunkt have været undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet.
Rådet vurderer, at fårene og kreaturerne, ved igennem længere tid ikke at være fodret sufficient, ligesom kreaturerne på fold ikke havde passende adgang til tørt leje samt ved undladelse af passende undersøgelse af fåret med øjenlidelse, har været udsat for mindst en høj grad af smerte, lidelse, varigt mén, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyrene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver anledning til bemærkninger, bedes disse indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Rådet finder, at dyrene i besætningen samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for dyrene. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af tre forhold, herunder for overtrædelse af dyrevelfærdsloven, bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr og bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder samt.
Tiltalte udeblev fra hovedforhandlingen uden at oplyse gyldig grund og retten valgte at behandle sagen på skriftligt grundlag.
Det lykkedes ikke anklagemyndigheden at forkynde sagen for tiltalte. Henset til vanskelighederne ved forkyndelse var det anklagemyndighedens opfattelse at der ingen indsigt var til forkyndelse. Sammenholdt med den tid der var gået siden hovedforhandlingens opstart i 2019 og at anklagemyndigheden havde tilkendegivet at strafpåstanden ville være omfattet af retsplejelovens § 855, stk. 4, var det efter en helt konkret vurdering anklagemyndighedens påstand at tiltalte skulle frifindes.
På baggrund af sagens omstændigheder og forløb og efter anklagemyndighedens endelige påstand om frifindelse i sagen blev tiltalte frifundet i forhold 1-3.