Rådet udtalte 25. april 2018:
Vedrørende forhold 1:
Spørgsmål 1:
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden. Såfremt sagens akter lægges til grund:
Har hesten ved at falde i kanalen og efterfølgende i mindst 14 timer at sidde fast heri ude af stand til at komme fri ved egen drift, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagens akter, at et vidne d. 14. juli 2015 mellem kl. 18 og 20.30 ser en hest siddende fast i et vandhul, hvorefter vidnet kl. 20.34 kontaktede hestens ejer. Denne har forklaret, at han derefter forgæves ledte efter hesten i ca. 2 timer. Næste morgen så et vidne, at hesten fortsat sad fast. Ejeren fandt hesten ca. kl. 9 og forsøgte uden held at trække hesten fri med håndkraft. Kl. ca. 12 blev hesten trukket fri af vandhullet ved hjælp af traktor, hvorefter hesten blev efterladt liggende på marken. Kl. ca. 15.15 tilså ejeren igen hesten og ringede derefter til en praktiserende dyrlæge, der mellem kl. 16 og 18 tilså hesten. Af dyrlægens attest af 8. november 2017 fremgår, at denne ved den kliniske undersøgelse af hesten d. 15. juli 2015 konstaterede en forhøjet temperatur på 40,3 °C, puls 48 og respirationsfrekvens på 24 med normal auskultation af lungefelter. Alle 4 ben havde hyperæmiske og alopektiske (rødme og hårløse) områder og var lettere diffust hævede. Muskulaturen var stiv og hård på både for- og bagben. Ved hjælp kom hesten op i brystleje, hvor den forsøgte at rejse sig uden held. Hesten diagnosticeredes med nyreslag. Hesten blev smertedækket og behandlet med antibiotika, hvorefter det aftaltes, at hesten skulle bringes på stald, hvor den kunne få skygge og stabil temperatur med hø og vand i umiddelbar nærhed. Dyrlægen fulgte dagen efter op telefonisk, hvor det oplystes, at hesten var stående og åd med god appetit. Den 17. juli blev hesten atter tilset, hvor der konstateredes normal temperatur og god ædelyst. Benene var fortsat lettere hævet, og hesten skønnedes i klar bedring.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at sigtede på et tidligere tidspunkt, efter at være blevet orienteret om, at en ham tilhørende hest var konstateret fastsiddende i et vandhul, mere aktivt og med kendskab til foldens topografi burde have eftersøgt og fundet hesten, ligesom den hurtigere burde have været hjulpet fri eventuel med særlig sagkyndig hjælp og efterfølgende undersøgt nøjere med henblik på vurdering af hestens situation og behandling. Ved undladelse heraf har hesten ved at være fastsiddende i ca. 17 timer i et vandhul været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom hesten ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det areal, hvor hesten holdtes har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Vedrørende forhold 4/5:
Såfremt sagens akter lægges til grund:
Spørgsmål 2:
Har … da været transportegnet?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagens akter, at den omhandlede hest var en ud af 7 heste, der blev transporteret på sigtedes køretøj. Transporten blev d. 15. december 2015 kontrolleret af politiet under ophold på en rasteplads. Politiet konstaterede, at en af hestene (brun jysk hest) stod uroligt i boks 4 i lastbilen og skrabte med det ene forben og hostede. Efter aflæsning skønnedes hesten i dårligt huld med matte øjne og med tykt gulligt flåd fra begge næsebor. Hesten blev efterfølgende transporteret til nærmere undersøgelse på …. Af dyrlæge D1s erklæring af 18. december 2015 fremgår, at hesten fandtes nedstemt med en temperatur på 38,8 °C. Der sås rigeligt pusholdigt flåd fra venstre næsebor og en mindre mængde fra højre næsebor. Kæbegrenslymfeknuderne var moderat forstørrede og let ømme. Der hørtes spontan, produktiv, fugtig hoste ved undersøgelsen. Ved auskultation af lungefelter samt luftrør hørtes ru respiration samt boble- og respiratoriske pibelyde i midterste og nederste lungefelter på begge sider samt boblelyde i luftrøret som tegn på slim. På baggrund af de kliniske symptomer stilledes diagnosen lungebetændelse, som ud fra symptomernes sværhedsgrad vurderes at have været til stede inden læsningen til transporten. Hesten vurderedes ikke egnet til transport.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hesten ikke var transportegnet, samt at hestens symptomer har været tydeligt erkendelige inden transporten blev påbegyndt.
Spørgsmål 3:
Har tilstanden været erkendelig forud for transporten og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Har … ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Rådet finder, at hesten ved at være transporteret med de beskrevne symptomer har været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom hesten ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Selskab sigtet for flere forskellige forhold, herunder for overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af hestehold, at være ansvarlig for at have behandlet flere heste groft uforsvarligt.
Anklagemyndigheden valgte at opgive påtalen, jf. retsplejelovens § 721, skt. 1, nr. 2 med den begrundelse, at selskabet, den 18. december 2020 blev tvangsopløst af skifteretten.
Selskabet eksisterer således ikke længere.
Den anden sigtede i sagen, daglig leder og direktør i selskabet var afgået ved døden. På baggrund af dette blev sagen afsluttet og der skete ikke strafforfølgning i sagen.