Rådet udtalte 10. april 2018:
Indledningsvis skal Rådet anføre, at … i politiets anmeldelsesrapport af 24. maj 2017 og politiets afhøringsrapport af 28. maj 2017 benævnes som dyrlæge, ifølge Rådets oplysninger er … ikke dyrlæge.
Desuden skal anføres, at der i sagsakterne ikke er en entydig registrering af den enkelte hund, f.eks. et chipnummer, således er det ikke med sikkerhed muligt at sammenligne den kliniske undersøgelse af den enkelte hund foretaget af henholdsvis den praktiserende dyrlæge og Dyreværnets dyrlæge/embedsdyrlægen.
Spørgsmål 1:
Såfremt de af dyrlægerne beskrevne forhold vedrørende hundenes helbredstilstand lægges til grund, har de enkelte hunde da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af sagsakterne fremgår, at den praktiserende dyrlæge, som undersøgte de 14 hunde på gerningsstedet d. 22. maj 2017, ved den kliniske undersøgelse konstaterede, at 6 hunde havde tandsten og mundhuleproblemer i varierende grad. De 14 hunde vurderedes alle, undtagen en (Hund 4), at være slanke, men i acceptabel foderstand.
Det fremgår af den praktiserende dyrlæges erklæring angående Hund 4:
”Chihuahua intakt han, brun langhåret. Har meget dårlige tænder i hele mundhulen (stor mængde tandsten og tandkødsbetændelse). Ernæringstilstanden er markant under middel (hoftehjørner og rygsøjle tydeligt erkendbare ved palpation). Hans lave ernæringstilstand kan skyldes hans (formentligt) smertefulde mundhuleproblem i kombination med de store foderpiller, som hundene tilsyneladende er blevet fodret med. Vågen og opmærksom. Ingen tydelige tegn på smerter i bevægeapparatet".
I journalerne fra Dyreværnet og i embedsdyrlægens udtalelse beskrives, at flere hunde havde tandsten, tandkødsbetændelse og løse tænder, og nogen havde tilbageholdte mælketænder. En hund havde en fraktureret hjørnetand. Angående hunden ”…”, der formodes at være den samme som den praktiserende dyrlæge identificerer som ”Hund 4” fremgår, af embedsdyrlægens udtalelse at:
”Hunden er mager med tydeligt udstående ribben, ryg og hoftehjørner. Billedokumentation viser ekstreme mængder tandsten på næsten samtlige tænder. Der er udtalt mundhulebetændelse og tandkødsbetændelse resulterende i betændelse i og opløsning af kæbeknoglen og tandrødder. Tandbehandling resulteret i udtrækning af 25 tænder. Røntgen bekræfter opløsning af kæbeknogle og tab af tandfæste. Blodprøver understøtter, at hunden gennem længere tid har været underernæret idet blodet har for lavt proteinindhold (albumin) og lavt hæmoglobinindhold.”
Af journalmaterialet fra Dyreværnet fremgår, at to hunde var magre. Dette understøttes af embedsdyrlægens udtalelse af 9. juni 2017.
Af politianmeldelsen af 26. maj 2017 fra Dyreværnet fremgår, at 6 hunde har patellaluksation. Af journalerne fra Dyreværnet fremgår, at 4 hunde har patellaluksation. Det fremgår af Dyreværnets journal for hunden …, at der er: ”markant nedsat funktion af bevægeapparatet og smerter ved manipulation af knæled BB.” Det fremgår ikke af de øvrige journaler, om de pågældende hunde har nogen grad af halthed eller smerter og graden af patellaluksation er kun estimeret hos 2 af hundene.
Ifølge embedsdyrlægens udtalelse af 9. juni 2017 angives, at tre hunde har patellaluksation, og for hunden … beskrives, at der er ”smerter ved manipulation af knæled”, for de to øvrige hunde er ikke beskrevet nogen grad af halthed, og graden af patellaluksation er ikke nærmere defineret hos nogen af de tre hunde. I den praktiserende dyrlæges erklæring beskrives ikke halthed eller patellaluksation hos nogen af de 14 hunde.
Patellaluksation er en hyppigt forekommende lidelse hos bl.a. chihuahua. Vurderingen af om lidelsen er kirurgisk behandlingskrævende eller ej, tager bl.a. udgangspunkt i de kliniske symptomer, som halthed samt graden af patellaluksation.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer
Lægges ovennævnte og sagens akter til grund, fremgår det, at der på en række områder er diskrepans mellem den praktiserende dyrlæges kliniske vurdering og Dyreværnets dyrlæges kliniske vurdering. Desuden fremgår, at der er uoverensstemmelse mellem antallet af dyr registreret med patellaluksation, angivet i politianmeldelsen fra Dyreværnet, i journalerne fra Dyreværnet og i udtalelsen fra embedsdyrlægen. Denne diskrepans og mangel på objektive kliniske vurderinger på flere områder gør, at det for de fleste af dyrene ikke er muligt for Rådet med nogen grad af sandsynlighed at udtale sig om graden af uforsvarlighed med hensyn til hundenes helbredstilstand.
Lægges det til grund, at Hund nr. 4 havde udtalt mundhulebetændelse og tandkødsbetændelse resulterende i betændelse i og opløsning af kæbeknoglen og tandrødder, med udtrækning af 25 tænder til følge, samt at hunden, formentlig på grund af smerter i mundhulen, blev bragt i en tilstand af afmagring, er den ikke blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den er ikke blevet behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at Hund nr. 4 herved har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund, at de forhold, hvorunder hundene blev holdt, var som beskrevet af dyrlæge …, samt på fotos i sagen, har hundene da været behandlet i overensstemmelse med deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov, og har de været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af dyrlægeudtalelse af 30. maj 2017, at dyrlægen ved besøget på ejendommen d. 22. maj 2017 observerede følgende:
”Badeværelse:
Døren til rummet er lukket. Rummet måler ca. 1,5 x 4 m i grundplan (grundet diverse genstande er der blot 1-1,5 m2 i reelt frit gulvareal), det er flisebelagt og der er udtrådt afføring på gulvet. 2 hunde ligger i en hundeseng i hjørnet. Der står en tom dobbeltskål af plast og to metalskåle: en med en smule tørfoder (ca. 10 foderpiller af stor størrelse (ca. 1-1,5 cm i diameter)) og en tom og tør skål. Der er intet tilgængeligt drikkevand i rummet (hundene vurderes at være for små til at kunne drikke af toiletkummen).
Stue 1 + køkkenareal + stue 2:
Stue 1 bestående af sofagruppe mm. er aflukket fra køkkenareal og stue 2 med et lille metalgitter… Der ligger afføring under stuebordet, og der er ikke vand eller madskåle at se…
I køkken-arealet er der fæces og urin overalt på gulvet - køkkengulv (klinker) er dækket af et tykt lag fæces, som tilsyneladende er trådt fast over længere tid - det samme gælder Stue 2 hvor en stor del af trægulvet er dækket i afføring. I køkkenet stod tre metalskåle. Ingen af dem indeholdt vand eller føde - alle tre skåle var helt tørre…”.
Det fremgår af dyrlæge …s oplysninger, at der var 8 hunde i denne del af ejendommen.
”Kontor:
Dette rum var afskærmet fra de andre hunde med gitter/plade-anordning. Her var ligeledes afføring på gulvet. I dette rum var en stor plastskål med rigeligt vand, samt en mindre plastskål og metalskål som begge var tomme. I en hundeseng på gulvet befandt sig tre hunde: en chihuahua tæve og to hvalpe.
Generelle betragtninger:
Det er umuligt at lave en reel vurdering af om dyrene har været ude at blive luftet dagligt, og derved fået opfyldt deres basale behov. Ved et kig ud i haven fra vinduerne, var denne meget tilgroet med græs, og det så ikke ud til at 12 hunde havde deres daglige gang i haven. Generelt var der et indelukket indeklima i beboelsen, men ikke ammoniakdampe i en grad hvor jeg mener at det har kunnet fremkalde luftvejslidelser.”
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at hundene ved at være holdt i længere tid i uhygiejniske omgivelser med et indelukket indeklima, og nogle hunde med meget begrænset plads, uden fri adgang til vand og med begrænset adgang til foder, samt uden eller med meget begrænsede muligheder for daglig motion, har hundene ikke været behandlet omsorgsfuldt, ligesom de ikke har været huset, fodret, vandet eller passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for hundene. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder reduktion af dyreholdet, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. § 28, stk. 1, og stk. 2, ved at have behandlet 14 hunde uforsvarligt, heraf én hund, groft uforsvarligt, idet
- hundene blev holdt i uhygiejniske omgivelser med bl.a. længere tids afføring og urin på gulvet og indelukket indeklima, for flere af hundenes vedkommende uden fri adgang til vand og med begrænset adgang til foder, på begrænset plads og uden eller med meget begrænsede muligheder for daglig motion, og
- hund nr. 4 blev udsat for høj grad af smerte og lidelse, idet den havde udtalt mundhule- og tandkødsbetændelse med betændelse i og opløsning af kæbeknoglen og tandrødder til følge, hvilket medførte, at dyrlægen måtte trække 25 af dens tænder ud, ligesom hunden var afmagret, formentlig grundet smerter i mundhulen.
Byretten fandt på baggrund af de afgivne vidneforklaringer sammenhold med de fremlagte fotos i sagen og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd at tiltalte var skyldig i uforsvarlig samt groft uforsvarlig behandling af hundene i overensstemmelse med tiltalen.
Tiltalte blev straffet med en bøde på 15.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, bortset fra 1 dyr, i 2 år fra endelig dom.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at bødens størrelse på baggrund af sagens omstændigheder og tiltaltes forhold blev nedsat til 5.000 kr.
Landsretten fandt ligeledes, at der var en vis risiko for gentagelse og tiltrådte derfor, at tiltalte i medfør af dyreværnslovens § 29, stk. 1, 1. pkt. skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, bortset fra 1 dyr, i 2 år fra endelig dom.