2017-32-0152-00139

Gentagne konstateringer af uforsvarlige og groft uforsvarlige forhold for mange svin

25-04-2018

Dyreværnssager Svin Journalår 2017

Skrivelse af 17. november 2017 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00052-15).
Embedsdyrlæger og teknikere deltog sammen med politiet i 2 ransagninger og en opfølgende kontrol af påbud i sigtedes 4 svinebesætninger. Ved hver lejlighed vurderedes adskillige uforsvarlige og groft uforsvarlige forhold samt groft uforsvarlige forhold med karakter af mishandling. Disse omfattede dyr, der fortsat var i live efter uforsvarligt forsøg på aflivning, uforsvarlig aflivning af dyr, dyr uden mulighed for tørt leje, syge ubehandlede dyr der ikke var anbragt i særligt indrettede sygestier samt mangler ved indretninger og vedligeholdelse af staldsystemer, herunder ventilation og varmekontrol.

Rådet udtalte 25. april 2018:

Spørgsmål til forholdene vedrørende den 25. maj 2015

Besætning 1:

Spørgsmål 1a:

I forhold til de 3 grise, der findes udenfor besætningen, og som vurderes mager, bedes det oplyst, om grisene kan antages at være blevet passet passende under hensyn til grisenes fysiologiske og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 1a:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at 3 embedsdyrlæger d. 28. maj 2015 assisterede politiet ved en ransagning af sigtedes svinebesætninger. Herved konstateredes, blandt en del døde grise, 3 grise, der fortsat var levende.

På en rampe lå en afmagret og langhåret gris (15-20 kg) fladt på siden med halvt lukkede øjne. Den bevægede benene frem og tilbage.
På jorden lå en mager gris (15-20 kg) først på siden og senere i brystleje, rystende med åbne øjne. Grisen var ved fuld bevidsthed uden at kunne rejse sig; med øjnene fulgte den dyrlægernes bevægelser.
På en anden rampe lå der endnu en afmagret gris på ca. 15 kg fladt på siden med en død gris delvist henover dens bagpart. Grisen havde vidt åbne øjne med store pupiller. Den bevægede benene frem og tilbage.

De 3 grise blev straks aflivet med boltpistol og afblødning. Grisenes nakke- og pandepartier blev afhudet i lighed med 4 andre døde grise. Herved konstateredes hos 6 af grisene blødninger under huden, der strakte sig fra nakken og ned over panden som tegn på, at dyrene havde modtaget et kraftigt slag i baghovedet. Den 7. gris havde ingen blødninger, hvorfor det konkluderedes, at dyret var selvdødt.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 3 levende grise, der blev fundet liggende blandt andre døde artsfæller i afmagret tilstand, ved at være smidt udenfor i live og ude af stand til at rejse sig og ved ikke at have været beskyttet mod smerte, angst eller lidelse under tiden hen imod aflivning, har været udsat for højeste grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2a:

Såfremt det lægges til grund, at de 3 levende grise vejer omkring 15 kg, bedes det oplyst, om grisene kan aflives uden anvendelse af boltpistol og afblødning. I bekræftende fald på hvilken måde?

Svar ad 2a:

Grise over 5 kg legemsvægt skal aflives med anvendelse af boltpistol og afblødning. Alternativt kan anvendes injektion med passende mængde af lægemiddel beregnet til aflivning af dyr, eller aflivning kan ske ved skud fra et passende jagtvåben.

Spørgsmål 3a:

Såfremt det lægges til grund, at de 3 grise er forsøgt aflivet med slag mod nakken, vil grisene da have været udsat for lidelse, smerte, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe? Vil der endvidere ved sådan behandling være tale om mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 3a:

Jf. beskrivelse i svar ad 1a vurderedes, at 3 grise, alle vejende væsentligt mere end 5 kg, var forsøgt aflivet med et slag i nakken, der bl.a. havde bevirket blødninger under huden. Ved at forsøge at aflive grise over 5 kg legemsvægt ved et slag i nakken har grisene ved denne usikre og uautoriserede aflivningsmetode ikke været beskyttet bedst muligt mod smerte, angst eller lidelse, og har derved været udsat for højeste grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4a:

Uden for ejendommen findes ligeledes 4 grise, som er døde, før dyrlægens ankomst. Kan det ud fra dyrlægens fund nærmere konkluderes, hvordan grisene er døde?

Svar ad 4a:

Jf. beskrivelse i svar ad 1a fremgår, at der konstateredes blødninger under huden i nakke og panderegion hos 3 ud af 4 grise. Rådet vil antage, at disse 3 grise er døde - på et ikke nærmere fastsat tidspunkt - efter følger af de læsioner de har pådraget sig ved slag imod nakken, mens dødsårsagen for den 4. gris, hvor der ikke konstateredes blødning, er usikker.

Spørgsmål 5a:

Såfremt det lægges til grund, at en eller flere af de afdøde grise er aflivet ved et hårdt slag mod nakken, vil der da være tale om en grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 5a:

Se svar ad 3a.

Besætning 2:

Spørgsmål 1b:

Har en eller flere af grisene på besætningen, som er lam i bagparten og går i sti med raske grise været holdt under forhold der var passende for grisens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 1b:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der ved besøget d. 28. maj 2015 konstateredes en gris liggende i en almindelig sti med betonspaltegulv blandt ca. 23 andre dyr. Ved den kliniske undersøgelse havde grisen feber (40,80 C), den var forsvarsløs overfor de øvrige grise og var under middel i foderstand. Grisen var lammet i bagparten og det venstre forben.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne gris ved i foderstand under middel, at være lammet og liggende blandt andre artsfæller, har været udsat for højeste grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2b:

Såfremt dyrlægens beskrivelse lægges til grund, bedes det oplyst, hvorvidt grisene kan antages at have været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?

Svar ad 2b:

For så vidt spørgsmålet drejer sig om den i svar ad 1b omhandlede gris, se svar ad 1b.

Spørgsmål 3b:

Har grisen endvidere ved forholdet været udsat for grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling?

Svar ad 3b:

Se svar ad 1b.

Spørgsmål 4b:

Såfremt dyrlægens beskrivelse lægges til grund, bedes det oplyst, hvorvidt en eller flere af grisene kan antages at have været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?

Svar ad 4b:

Rådet forstår spørgsmålet således, at dette drejer sig om de i bilag 4 beskrevne grise opstaldet på CHR nr. ….

Gris 2 var støttehalt på højre bagben.
Gris 3 var halt på alle fire ben og bjørnefodet, som bevirkede, at den havde en kravlende, krybende gang.
Gris 4 var springhalt på højre forben og stærkt smertepåvirket. Omkring albueleddet var der en blød hævelse som tegn på en aktiv betændelsestilstand i albueleddet.
Gris 5 var svært støttehalt på højre bagben, hvor området omkring haseleddet var hævet.
Gris 7 var svært støttehalt på venstre forben, hvor området omkring albueleddet var hævet. Den gik krumrygget som tegn på smerte.

Ingen af de 5 grise var behandlet eller indsat i særligt indrettet sygesti. Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstandene havde været tydelige og synlige i flere dage til uger.

Gris 6 havde tydeligt synlige rygknogler som tegn på længere tids afmagring og kronisk sygdom.
Gris 8 var mager og havde svært ved at rejse sig. Den gik krumrygget og havde en trippende gang som tegn på, at den havde smerter i alle fire ben.

Grisene gik i almindelige stier sammen med 20-25 raske grise. Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstandene havde været tydelige og synlige i flere dage til uger.

Gris 9 havde en skæv hovedholdning. Den virkede svimmel og havde en slingrende gang.

Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden skyldtes hjernebetændelse/mellemørebetændelse og havde været synlig i flere dage.

Gris 10, 11 og 12 havde dobbeltsidige ørebasissår, hvor sårene var ca. 5x7 cm. Sårene var tydelige, fugtige og med en svampet sårskorpe. Grisene vægrede sig mod berøring som tegn på ubehag og smerte.

Grisene var opstaldet i almindelige stier sammen med 20-25 raske grise. Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstandene havde været tydeligt synlige i flere dage.

Gris 13 lå fladt på siden ude af stand til at rejse sig i en sygesti, der var indrettet på en staldgang. Den havde hjernebetændelse og var mager og utrivelig.

Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden havde været tydeligt synlig i flere dage.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise med de beskrevne lidelser på et tidligere tidspunkt burde have været indsat i særligt indrettede sygestier, undersøgt, sufficient behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf, har grisene været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene holdtes har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 5b:

Hvor længe kan det antages, at de enkelte grises sygdom har stået på?

Svar ad 5b:

Jf. Embedsdyrlægernes vurdering kan lidelserne have været synlige fra få dage til flere uger. Undtaget er gris nr. 9, der kan have udviklet kliniske symptomer på mellemørebetændelse indenfor få timer.

Spørgsmål 6b:

Det ønskes oplyst, hvorvidt en eller flere af grisene har været holdt i rum eller areal, der ikke var passende for grisen under hensyn til grisens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 6b:

Se svar ad 4b.

Spørgsmål 7b:

Har en eller flere af grisene været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 7b:

Se svar ad 4b.

Besætning 3:

Spørgsmål 1c:

Henset til dyrlægens beskrivelse af det første staldafsnit på ejendommen kan grisene, der holdes der, da antages at have været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?

Svar ad 1c:

Rådet forstår spørgsmålet som relateret til beskrivelsen i embedsdyrlægernes udtalelse af 7. september 2015 vedrørende forhold, hvori det anføres, at der i første staldafsnit var indrettet 4 store stier, hver med ca. 47 grise. Stierne var et søle af gødning og urin på op til 5 cm på gulvet, og dyrene fremstod mere eller mindre dækkede med gødning og urin. Dyrene havde ingen steder muligheder for at lægge sig på et tørt leje. Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden havde stået på i flere dage til uger.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene under de beskrevne forhold har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene holdtes har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2c:

Har grisene ved at blive holdt i første staldafsnit på ejendommen, under de beskrevne omstændigheder, været udsat for vanrøgt, mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling?

Svar ad 2c:

Se svar ad 1c.

Spørgsmål 3c:

Vedrørende de 22 sygdomsramte grise på ejendommen bedes det oplyst, hvor længe de enkelte grise kan antages at have været behandlingskrævende syge.

Svar ad 3c:

Rådet forstår spørgsmålet som relateret til beskrivelsen i embedsdyrlægernes udtalelse af 7. september 2015 vedrørende forhold 3, hvor embedsdyrlægerne konstaterede, at der i almindelige stier med høj belægningsgrad på ejendommene var opstaldet 22 grise, der burde have været taget fra til særligt indrettet sygesti og behandlet af en dyrlæge eller aflivet. Grisene blev beskrevet med følgende lidelser:

2 grise havde store navlebrok med kroniske sår på broksækken,

5 grise var kronisk utrivelige, magre, nedstemte, blege og sat tilbage i vækst,

7 grise var svært halte til springhalte,

1 gris havde kronisk forstoppelse (ballongris),

2 grise var halebidte,

4 grise havde svære, kroniske ørebasissår,

1 gris havde hjernebetændelse.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne 22 grise i de fleste tilfælde langt tidligere burde have været indsat i særligt indrettede sygestier, undersøgt af en dyrlæge, behandlet eller aflivet. Grisene har været lidende af de beskrevne lidelser igennem mindst flere dage til uger.

Ved at være opstaldet i almindelige stier med høj belægningsgrad sammen med øvrige artsfæller og ved at være unddraget ophold i særligt indrettede sygestier har grisene med de beskrevne lidelser været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 4c:

Har de 22 grise været holdt under forhold, der var passende for grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 4c:

Se svar ad 3c.

Spørgsmål 5c:

Det bedes oplyst, hvorvidt de enkelte grise i kraft af deres skader og/eller ved at blive holdt med raske grise, har været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling?

Svar ad 5c:

Se svar ad 3c.

Fælles for flere besætninger:

Grise med hjernebetændelse:

Spørgsmål 1d:

Der fandtes på besætningerne … i alt 3 grise med hjernebetændelse. På baggrund af dyrlægens beskrivelse bedes det oplyst, hvorvidt de enkelte grise har været behandlet passende under hensyn til grisenes fysiologiske og sundhedsmæssige behov, herunder om grisene skulle have været tilset af en dyrlæge eller i øvrigt skulle have modtaget behandling?

Svar ad 1d:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der i besætningerne … konstateredes 3 grise med hjernebetændelse, der alle var ude af stand til at rejse sig. Grisene lå fladt på siden med ufrivillige øjenbevægelser og virkede stærkt svimle. Dyrene havde farvede streger på ryggen, som indikation på, at dyrene var i medicinsk behandling.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise har været lidende af infektioner i centralnervesystemet, hvorfor de på grund af en mangelfuld effekt af den medicinske behandling på et tidligere tidspunkt burde have været undersøgt af en dyrlæge eller aflivet. Ved undladelse heraf har de 3 grise været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2d:

Hvor længe kan det antages, at grisene har været syge i en sådan grad, at sygdommen kunne konstateres ved almindeligt eftersyn af grisene?

Svar ad 2d:

Se svar ad 1d.

Spørgsmål 3d:

Kan grisene antages at have været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?

Svar ad 3d:

Se svar ad 1d.

Spørgsmål 4d:

Kan grisene antages at have været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 4d:

Se svar ad 1d.

Eventuelle mangler på beskæftigelses-/rodemateriale:

Der er ved beskrivelserne af besætningerne … foretaget flere beskrivelser af grisenes adgang til beskæftigelses-/rodematerialer.

Spørgsmål 1e:

Har grisene i de enkelte besætninger haft passende adgang til beskæftigelses/rodematerialer?

Svar ad 1e:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der i besætning CHR nr. … konstateredes, at der i flere stier manglede rode- eller beskæftigelsesmateriale, mens der i en sti med 20-45 svin var en kæp, som af dyrlægerne vurderedes at være helt utilstrækkeligt til at opfylde grisenes adfærdsmæssige behov for at rode og beskæftige sig.

I besætning … udgjorde foderautomaterne rodemateriale, medens plastikbeholdere med 2 huller til placering af trælægter eller andre former for træ var tomme.

I besætning CHR nr. … var der i stier ophængt 2 jernkæder, hvor der for enden var monteret trækævler i 4 stier med hver 100-110 svin, hvilket dyrlægerne vurderedes utilstrækkeligt til at opfylde dyrenes behov.

I besætning CHR nr. … var der i stierne enten ophængt jernkæder med én trækævle eller opsat holder med 2 huller til trælægter eller lignende. Mange holdere var tomme eller tilstoppede, så træet ikke kunne rokkes, hvorfor dyrlægerne vurderede, at grisene ikke havde adgang til rodemateriale samt at beskæftigelsesmaterialet enten var manglende eller særdeles mangelfuldt til at opfylde dyrenes behov.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den manglende adgang til passende rode- og beskæftigelsesmateriale har udsat dyrene for en betydelig og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2e:

Såfremt det lægges til grund, at grisene ikke i tilstrækkelig grad har haft passende adgang til beskæftigelses/rodematerialer, hvilken betydning har dette for grisenes adfærd?

Svar ad 2e:

Grise har et adfærdsmæssigt behov for at rode og beskæftige sig med passende materialer. Ved mangel på passende mængder og karakter af rode- og beskæftigelsesmateriale opstår betydelig risiko for unormal adfærd og aggression.

Spørgsmål 3e:

Såfremt det lægges til grund, at grisene ikke i tilstrækkelig grad har haft passende adgang til beskæftigelses/rodematerialer, kan grisene da antages at have været holdt i rum eller areal, der tilgodeser grisenes behov?

Svar ad 3e:

Se svar ad 1e.

Spørgsmål 4e:

Det bedes endvidere oplyst, om grisene har været udsat for væsentlig ulempe?

Svar ad 4e:

Se svar ad 1e.

Eventuelle mangler ved inventaret:

Der er ved beskrivelserne af besætningerne … og … beskrevet forhold omkring grisenes opholdsrum og stier, herunder særligt inventarets stand.

Spørgsmål 1f:

Det bedes oplyst, såfremt dyrlægens beskrivelse lægges til grund, i hvilket omfang, at grisene på de enkelte besætninger har været huset under forhold, der har været passende for grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 1f:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der i besætning CHR nr. … var opstaldet svin i stier, hvor stierne ikke var indrettet til de specifikke aldersgrupper og staldinventaret var delvis ødelagt i form af bøjede og udstikkende jernstænger. Det konstateredes, at flere grise havde sår og rifter på hals og hen ad siden, ligesom grise kunne hænge fast i hovederne, når de stak disse gennem det ødelagte jerngitter. Flere fodertrug var brækket i stykker efterladende skarpe kanter. I besætning CHR nr. … var store slagtesvin opstaldet i en stald med enkeltdyrsbokse beregnet til søer samt i store fællesbokse og i stier beregnet til smågrise. I både CHR nr. … og CHR nr. … konstateredes huller i gulvet, der var så store, at grisene let kunne få benene ned i disse.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2f:

Har grisene ved ophold i de pågældende stier været holdt forsvarligt, herunder sikret mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?

Svar ad 2f:

Se svar ad 1f.

Spørgsmål 3f:

Kan grisene antages at have været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling?

Svar ad 3f:

Se svar ad 1f.

Spørgsmål 4f:

Giver ovenstående anledning til yderligere bemærkninger såfremt det lægges til grund, at grisene ved besætningen … har været opstaldet tæt?

Svar ad 4f:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at det konstateredes ved gennemgang af besætningen CHR nr. …, at grisene var opstaldet tæt, samt at der var tale om overbelægning. I nogle stier gik grisene så tæt, at det medførte besvær ved at bevæge sig rundt i stierne og besvær med at optage foder og vand.

På baggrund af opmåling af stierne og optælling af dyr konstateredes

Overbelægning i 55% af stierne, idet 74 ud af 134 havde overbelægning i varierende grad,
Overbelægningen medførte, at 72% af grisene var opstaldet på for lille et areal, idet 1840 grise ud af 2546 grise var udsat for overbelægning
I en sti var overbelægningen på 72% svarende til, at 43 grise opholdt sig i en sti, hvor der maksimalt var plads til 25
Og at overbelægningen varierede fra 9-72% i de 74 stier.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at udover de i svar ad 1f omtalte forhold, har grisene ved at være opstaldet ved for høje belægninger været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene holdtes har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål til forholdene vedrørende den 1. september 2015

Besætning 3:

På besætningen den pågældende dag findes 6 grise at være interessant for sagen.

Spørgsmål 1A:

I forhold til gris nr. 1, 4 og 6 bedes det oplyst, hvor længe grisene kan antages at have haft navlebrok, særligt under hensyn til navlebrokkenes størrelse og sårdannelse?

Svar ad 1A:

Af embedsdyrlægens udtalelse af 4. september 2015, samt det ledsagende bilags- og billedmateriale fremgår, at embedsdyrlægerne d. 1. september 2015 bistod politiet med vurderinger af dyreværnsmæssige forhold i sigtedes besætninger, herunder besætning CHR nr. ...

Gris 1 havde et ca. 30x20 cm stort navlebrok med sårdannelse med dannelse af reparationsvæv i bunden af broksækken. Gris 4 havde et navlebrok større end 15 cm. Gris 6 havde et ca. 25x20 cm stort navlebrok med kronisk sår på broksækken. De 3 grise var opstaldet blandt andre artsfæller i henholdsvis en tilsølet sti og stier med betonspaltegulv uden strøelse. Gris 3 på ca. 40 kg lå langs væggen på et betonspaltegulv og var opstaldet sammen med ca. 110 andre grise. Grisen havde besvær ved at rejse sig og havde en ømmende, forsigtig gang på alle fire ben. Ved gang haltede grisen mest på højre forben, og ved ro lagde grisen sig straks ned igen. Embedsdyrlægen vurderede, at tilstanden havde stået på i få dage.

Rådet finder, at grisene har haft navlebrok i længere tid (uger-måneder), hvorfor de langt tidligere burde have været anbragt i særligt indrettede sygestier, undersøgt og behandlet af dyrlæge eller aflivet. Ved undladelse heraf har de beskrevne grise været udsat for en høj grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2A:

Det bedes oplyst, såfremt dyrlægens beskrivelse lægges til grund, i hvilket omfang, at gris nr. 1, 4, 5 og 6 har været huset under forhold, der har været passende for grisenes fysiologiske og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 2A:

Vedr. gris nr. 1, 4 og 6 se svar ad 1A.

Af embedsdyrlægernes supplerende udtalelse af 6. oktober 2015 vedr. d. 1. september 2015 fremgår, at gris 5 lå i stald 3 på et betonspaltegulv. Grisen havde en hævelse på ca. 25 cm i diameter ud for venstre skulderled. Ved palpation føltes hævelsen hård som tegn på en længerevarende, kronisk tilstand. Grisen rejste sig med besvær og var springhalt på venstre forben, virkede nedstemt og smertepåvirket.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at gris 5 på et langt tidligere tidspunkt burde have været anbragt i sygesti, undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet. Ved undladelse heraf har gris 5 været udsat for en høj grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyret ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det rum og areal, hvor dyret blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dets behov, herunder en sikring af, at det havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3A:

Hvad kan antages at være dødsårsagen ved gris nr. 2?

Svar ad 3A:

Af embedsdyrlægernes supplerende udtalelse af 6. oktober 2015 og af det ledsagende billedmateriale fremgår, at i en tom sti i stald 5 konstateredes et oppustet og råddent kadaver i en pøl af råddent blod. Grisen vurderedes at veje ca. 60 kg. Der var rigeligt med blod ved kadaverets næse og mund, men ingen tegn på skudhuller i panden, hvor huden var intakt ligesom der ikke sås tegn på afblødning ved overskæring af store blodkar. Ved palpation kunne føles knoglestumper skurrende mod hinanden i kraniet. Ved obduktion fandtes en hævelse rundt om venstre haseled. Ved indsnit flød der et stinkende, cremeagtigt, gulligt sekret fra både den udvendige og indvendige side. Huden på nakke, pande og lidt ned af næseryggen blev fjernet, hvorved det konstateredes, at dyrets kranium var kvast. Embedsdyrlægen vurderede, at grisen havde lidt af kronisk og invaliderende haseledsbetændelse, hvilket formentligt var årsag til, at den blev aflivet med slag imod hovedet.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen er død efter læsioner som følge af slag imod hovedet, hvorfor grisen (ca. 60 kg legemsvægt) ikke har været skånet mod undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse, og den har derved været udsat for højeste grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4A:

Kan en eller flere af grisene 1-6 antages at have været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 4A:

Rådet forstår spørgsmålet således, at der spørges til grisene 1, 2, 4, 5 og 6.

Vedrørende gris 1, 4 og 6 se svar ad 1A.

Vedrørende gris 2, se svar ad 3A.

Af embedsdyrlægens supplerende udtalelse af 6. oktober 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at gris 5 lå i en sti med betonspaltegulv, hvor der yderligere var 7 andre grise. Grisen havde en 25 cm i diameter stor hævelse ud for venstre skulderled. Ved palpation konstateredes, at hævelsen var hård som tegn på en længerevarende og kronisk tilstand. Grisen kunne rejse sig med stort besvær, hvor den var springhalt på, venstre forben. Den var nedstemt og alment smertepåvirket og vægrede sig mod berøring af det syge ben. Grisen blev aflivet og venstre forben skåret af. Herved åbnedes til en byld med indhold af stinkende, hvidgulligt, flydende sekret.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen langt tidligere burde have været opstaldet i en særligt indrettet sygesti, undersøgt, behandlet af dyrlæge eller aflivet. Ved undladelse heraf, har grisen været udsat for en høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisen holdtes har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 5A:

Ved grisene opstaldet i sti nr. 4 og grisene i stald nr. 3 ønskes det oplyst, hvorvidt disse kan antages at være holdt, herunder huset, fodret og passet m.v. under hensyn til grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 5A:

Af embedsdyrlægernes udtalelse af 4. september 2015 fremgår, at alle grise opstaldet i 4. sti i første staldsektion var tilsølede med både tør og fugtig gødning som tegn på, at de ikke havde haft adgang til rent og tørt leje. Alle grise opstaldet i stald 3 var udsat for høj temperatur og begrænset luftskifte gennem en enkel åben vinduesramme og et mangelfuldt ventilationsanlæg. Ifølge ventilationsanlæggets betjeningspanel var temperaturen 28 ºC, og luften var tung, fortættet og fugtig med tydelig lugt af ammoniak.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene i 4. sti i første staldsektion samt alle grise i stald 3, ved henholdsvis ikke at have haft adgang til passende tørt leje og ved at være opstaldet under ikke passende temperatur- og luftregulerede forhold, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 6A:

Ved grisene opstaldet i sti nr. 4 og grisene i stald nr. 3 ønskes det oplyst, hvorvidt en eller flere af grisene kan antages at have været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 6A:

Se svar ad 5A.

Besætning 1:

Spørgsmål 1B:

Svar ad 1B:

Af embedsdyrlægernes udtalelse af 4. september 2015 og af det ledsagende billedmateriale fremgår følgende:

Gris 1 havde besvær ved at rejse sig og kunne vanskeligt bruge bagbenene. Den havde en 5 cm i diameter stor hævelse omkring venstre knæ. Begge forben var udtalt nedsunkne i kodeled. Grisen stod og gik med krummet ryg, Embedsdyrlægen vurderede, at grisen havde ledbetændelse. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum en uge.

Gris 2 havde muskelsvind i venstre bagben, som holdtes i en ufysiologisk og udad roteret stilling. Grisen tog kun støtte på tåen på venstre bagben og gik kun modvilligt med usikker gang. Grisen var nedstemt og under middel i foderstand. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum en uge.

Gris 3 havde et navlebrok på 7-8 cm og med et 5 cm stort sår samt væskeansamling på højre forben. Tilstanden vurderedes at have varet minimum 2 dage.

Gris 7 gik slinger og usikker som tegn på hjerne-/hjernehindebetændelse og i foderstand under middel. Grisens tilstand vurderedes at have varet i få dage.

Gris 9 var svært støttehalt på højre bagben. Grisen gik krumrygget, men der føltes ingen hævelser i bagbenet. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum få dage.

Gris 10 var springhalt på venstre forben, som holdtes løftet ved gang. Der føltes ingen hævelser. Grisen havde en temperatur på 40,1 ºC og virkede nedstemt. Tilstanden vurderedes at have varet i minimum 1-2 dage.

Gris 11 havde kronisk øjenbetændelse ved højre øje med kraftig væskeudskillelse og hævelse ved øjenlåget, således at højre øje næsten var lukket. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum få dage.

Gris 14 havde svært ved at rejse sig og gik trippende. Grisen havde akut halebid og var alment påvirket og nedstemt samt lidt under middel i foderstand. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum få dage.

Gris 15 virkede nedstemt, sløv med indsunkne flanker og fremstod under middel i foderstand. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum få dage.

Gris 16 havde en 5x10 cm stor fast hævelse på krydset ved haleroden. Hævelsen var fluktuerende og eftergivelig og øm for berøring. Grisen havde muskelsvind på bagparten og gik usikkert og slingrende med understillede bagben. Embedsdyrlægen vurderede, at grisen havde bylddannelse med spredning til rygsøjlen. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum en uge.

Gris 17 var siddende og kunne ikke rejse sig ved egen hjælp. Grisen havde en fluktuerende og øm hævelse ud for haseleddet på højre bagben. Den var nedstemt og satte sig straks efter at være hjulpet op. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum få dage.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise med de beskrevne lidelser på et langt tidligere tidspunkt burde have været sufficient behandlet, indsat i særligt indrettede sygestier eller aflivet. Ved undladelse heraf, har grisene været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2B:

Hvor længe kan det antages, at de enkelte grises sygdomme har stået på?

Svar ad 2B:

Lægges Embedsdyrlægernes vurdering til grund, har lidelserne haft en varighed fra minimum få dage til længere end en uge.

Spørgsmål 3B:

Det ønskes oplyst, hvorvidt en eller flere af grisene er holdt i rum eller areal, der ikke var passende for grisene under hensyn til grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 3B:

Se svar ad 1 B.

Spørgsmål 4B:

Har en eller flere af grisene været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 4B:

Se svar ad 1 B.

Besætning 4:

Spørgsmål 1C:

Svar ad 1C:

Af embedsdyrlægernes udtalelse af 4. september 2015 og af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der konstateredes en gris på ca. 45 kg (gris 1), der var liggende med påvirket almentilstand. Grisen var lam i bagparten og kunne ikke rejse hverken med eller uden hjælp. Grisens tilstand vurderedes at have varet i minimum 4-5 dage.

Alle grise opstaldet i besætningens fire stier var udsat for en betydelig overbelægning, og alle grise kunne ikke tilgå foderkrybber under udfodring. Alle grise var endvidere udsat for høj temperatur og begrænset luftskifte som følge af et mangelfuldt fungerende ventilationsanlæg.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 1 på et tidligere tidspunkt burde have været flyttet til en særligt indrettet sygesti, undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at være opstaldet under forhold med stor overbelægning og under høj temperatur med mangelfuld ventilation har grisene været udsat for en høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2C:

Hvor længe kan det antages, at gris nr. 1´s sygdom har stået på?

Svar ad 2C:

Lidelsens alder kan på det foreliggende grundlag ikke fastslås med sikkerhed.

Spørgsmål 3C:

Svar ad 3C:

Se svar ad 1C.

Spørgsmål 4C:

Har en eller flere af grisene været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 4C:

Se svar ad 1C.

Besætning 2:

Spørgsmål 1D:

Svar ad 1D:

Af embedsdyrlægernes udtalelse af 4. september 2015 og af det ledsagende billedmateriale fremgår følgende vedrørende de beskrevne grise:

Gris 1 kunne ikke rejse sig og lå ubevægelig på staldgangen og fremstod ekstrem nedstemt med en temperatur på 36 °C. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum flere dage.

Gris 2 med et 30x25 stort navlebrok med et 8x19 cm stort sår på bunden af broksækken. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum dage til uger.

Gris 3 lå på siden og kunne ikke rejse sig. Den var kraftigt nedstemt med en temperatur på 39,6 ºC. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum få dage.

Gris 4 fremstod utrivelig med et uforholdsmæssigt stort hoved og med fremstående knogler som følge af generel afmagring. Den fremstod endvidere nedstemt, dvask og stikkelhåret. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum flere uger.

Gris 5 var halt på venstre forben og højre bagben. Den gik med en ømmende, hoppende gang og havde en hævelse ud for venstre albueled, som føltes hård. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum en uge.

Gris 6 fremstod afmagret med en vægt på ca. 15 kg og et for stort hoved. Knogler i rygsøjle og bækken stod tydeligt frem. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum flere uger.

Gris 7 havde halebid med kraftig hævelse, rødme, væskeansamling og demarkationslinje mellem frisk og dødt væv i halestumpen, der var flosset i kanten. Grisen var under middel i foderstand. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum få dage.

Gris 8 havde halebid med kraftig hævelse, rødme, væskeansamling og demarkationslinje mellem frisk og dødt væv i halestumpen, der var flosset i kanten. Grisen var under middel i foderstand. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum få dage.

Gris 9 sad og kunne ikke rejse sig. Grisen rystede og sitrede ved gang. Den havde en stødende, hurtig vejrtrækning og temperatur 39,8 °C. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum få dage.

Gris 10, pustede og havde en hævelse ved venstre knæled. Den havde en slingrende, ømmende gang. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum dage til uger.

Gris 11 var mager med en hævelse omkring højre has, strækkende sig ned mod tåen. Der var rødme i huden i det samme område. Grisen havde overfladiske hudsår og diarre. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum dage til uger.

Alle grise opstaldet i stierne 64, 65 og 66 var udsat for en betydelig overbelægning.

Af embedsdyrlægernes supplerende udtalelse af 6. oktober 2015 fremgår endvidere, at 142 grise i stald 3 kun havde beskæftigelsesmateriale i form af en trækævle og en pind i særlig holder, hvilket af embedsdyrlægerne vurderedes som mangelfuld og utilstrækkelig rode- og beskæftigelsesmateriale. Desuden havde samtlige grise i stald 2 slet ingen adgang til rodemateriale.

I et udendørs bur var opstaldet kaniner uden adgang til hverken foder, rent vand eller ren og tør strøelse. Flere kaniner var magre, og 2 havde væskende sår på ryggen.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise 1 – 11 på et langt tidligere tidspunkt burde have været flyttet til en særligt indrettet sygesti, undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet. Ved undladelse heraf og ved at være opstaldet under forhold med overbelægning og uden adgang til passende rode- og beskæftigelsesmaterialeunder samt ved at være opstaldet uden adgang til foder, vand og tør strøelse har grisene og kaninerne været udsat for en høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2D:

Hvor længe kan det antages, at de enkelte dyrs sygdomme har stået på?

Svar ad 2D:

Se svar ad 1D.

Spørgsmål 3D:

Det ønskes oplyst, hvorvidt en eller flere af grisene og kaninerne er holdt i rum eller areal, der ikke var passende for grisene under hensyn til grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad 3D:

Se svar ad 1D.

Spørgsmål 4D:

Har en eller flere af grisene og kaninerne været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad 4D:

Se svar ad 1D.

Spørgsmål til forholdene vedrørende den 25. september 2015

Besætning 1:

Spørgsmål I A:

Såfremt dyrlægens beskrivelse lægges til grund bedes det oplyst, hvorvidt en eller flere af grisene kan antages at have været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe?

Svar ad IA:

Af embedsdyrlægernes udtalelse af 6. oktober 2015 og af det ledsagende billedmateriale fremgår, at embedsdyrlæger sammen med politiet deltog i en kontrol som opfølgning af politiets pålæg af 11. september 2015.

I besætning CHR nr. … konstateredes i en sti med betonspaltegulv 9 grise med halebid ud af ca. 20 grise. Embedsdyrlægen vurderede, at mindst 5 af de halebidte grise havde sår, der vurderet ud fra dannelse af reparationsvæv var mindst 6 dage gamle. Endvidere fandtes to blege, magre grise med diarre i en sti med betonspaltegulv. Embedsdyrlægen vurderede, at grisenes tilstand havde varet i adskillige dage.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise med halebid og diarre på et tidligere tidspunkt burde have været flyttet til en særligt indrettet sygesti, undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet. Ved undladelse heraf har grisene været udsat for mindst en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål IIA:

Hvor længe kan det antages, at de enkelte grises sygdomme har stået på?

Svar ad IIA:

Se svar ad IA.

Rådet vurderer jf. embedsdyrlægernes beskrivelser af skaderne, at lidelserne har varet adskillige dage, dvs. fra en lille uges tid til længere tid.

Spørgsmål IIIA:

Det ønskes oplyst, hvorvidt en eller flere af grisene er holdt i rum eller areal, der ikke var passende for grisene, under hensyn til grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov?

Svar ad IIIA:

Se svar ad IA.

Spørgsmål IVA:

Har en eller flere af grisene været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad IVA

Se svar ad IA.

Besætning 4:

Spørgsmål I B:

Svar ad IB:

I besætning CHR … konstateredes i stald 6, at der var varmt og fugtigt i sti 1. Luften føltes tung og vandmættet med en stærk og markant lugt af ammoniak. Belægningen var høj og dyrene sølede i deres egne efterladenskaber samt i krybberne, hvorfor alle fremstod beskidte.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne staldforhold for grisene har medført, at disse har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål IIB:

Svar ad IIB:

Se svar ad IB.

Spørgsmål IIIB:

Har en eller flere af grisene været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad IIIB

Se svar ad IB.

Besætning 2:

Spørgsmål I C:

Svar ad IC:

I besætning CHR nr. … konstateredes i staldafsnit 2 i anden sti til højre med betonspaltegulv 7 halebidte grise samt en gris med lemmelidelse. Grisene blev nummereret 1-8.

Gris 1 havde et kronisk, nekrotiserende sår på halestumpen og var springhalt på højre bagben. Ud for dettes knæled føltes en fast hævelse som tegn på en kronisk ledinfektion af varighed på minimum 1 uge.

Gris 2 kom med stort besvær på benene og bevægede sig kun nødigt med små, trippende skridt. Grisen vurderedes at have en blodforgiftning med spredning af bakterier til mange led. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum få dage.

Gris 3 rejste sig nødigt og var springhalt på højre forben, hvor der var en hævelse ved yderkloven strækkende sig fra klovrand til håndroden. Den havde et nekrotiserende, kronisk sår efter afstødelse af halestumpen. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum en uge.

Gris 4 havde et nekrotiserende, kronisk sår efter afstødelse af halestumpen med en infektion, der havde bredt sig til endetarmens lukkemuskel. Embedsdyrlægen vurderede, at grisens tilstand havde varet i minimum en uge.

Grisene 5 – 8 vurderedes at kunne helbredes ved fortsat behandling.

I sti 4 til højre var opstaldet en gris, der var springhalt på venstre bagben, hvor der omkring knæet var en fast hævelse. Embedsdyrlægen vurderede, at grisen havde en kronisk ledbetændelse i knæleddet, der havde varet i flere dage.

I staldafsnit 3 konstateredes i 5. sti til højre 25 grise ud af 30 med halehalebid. I stierne var der mangelfuld eller helt manglende rode- eller beskæftigelsesmateriale.

På staldgangen i staldafsnit 3 var udlagt 3 gummimåtter og opsat en varmelampe. Her var opstaldet 2 større slagtesvin med større navlebrok, hvoraf det ene med et nekrotiserende sår på broksækken. Embedsdyrlægen vurderede, at grisenes tilstand havde varet i minimum en uge. I samme sti var opstaldet en gris, der ikke kunne rejse sig som følge af, at den var delvis lam i bagkroppen. Embedsdyrlægen vurderede, at grisen var uhelbredelig syg, og tilstanden havde varet i flere dage.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene med de beskrevne lidelser på et langt tidligere tidspunkt burde have været anbragt i særligt indrettede sygestier, undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet. Ligeledes burde grisene have været tilbudt passende rode- og beskæftigelsesmaterialer. Ved undladelse heraf har grisene henholdsvis været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe samt en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor grisene blev holdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål IIC:

Hvor længe kan det antages, at de enkelte grises sygdomme har stået på?

Svar ad IIC:

Se svar ad IC.

Jf. Embedsdyrlægernes vurderinger har sygdommene varet i fra flere dage til minimum en uge.

Spørgsmål IIIC:

Svar ad IIIC:

Se svar ad IC.

Spørgsmål IVC:

Har en eller flere af grisene været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt en uforsvarlig behandling?

Svar ad IVC:

Se svar ad IC.

Generelt spørgsmål til alle 3 dage på alle 4 besætninger

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar:

Lægges ovennævnte forhold og svar til grund, finder Rådet samlet set, at de beskrevne forhold er mindst groft uforsvarligt.

Som sagen er forelagt Rådet, finder Rådet, at der i sigtedes besætninger i et stort antal tilfælde og igennem en længere periode er konstateret uforsvarlige og groft uforsvarlige forhold samt groft uforsvarlige forhold med karakter af mishandling. Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte landmand blev straffet med fængsel i 3 måneder, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2, 3 og 5, jf. stk. 1, stk. 2, og stk. 9, jf. § 1, § 2, § 3, stk. 1, § 13, stk. 1 og § 21, bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr § 13, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, § 7, stk. 2, og § 13, stk. 1, nr. 2, jf. Rådets forordning nr. 1099/2009, artikel 3, stk. 1 og artikel 4, stk. 1, jf. bilag 1, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, § 7, § 8, og § 13, og bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1, jf. § 4, § 9, stk. 1, § 13, stk. 1, 5 og 6, § 14, stk. 2 og § 23, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin § 37, stk. 1, jf. § 4, § 9, stk. 1, § 11 a, stk. 1, 5 og 6, § 12, stk. 2 og § 20, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1407 af 30. november 2018 om registrering af besætninger i CHR § 14, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, og § 8, stk. 1, stk. 4 og stk. 7, jf. til dels dagældende bekendtgørelse nr. 1237 af 30. oktober 2013 om registrering af besætninger i CHR § 16, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, og § 10, stk. 1, stk. 3 og stk. 6, bekendtgørelse nr. 744 af 7. juli 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 76, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 36 og § 42, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1383 af 15. januar 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder § 74, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 36 og § 41, bekendtgørelse nr. 1228 af 19. november 2019 om dyrejeres anvendelse af lægemidler til dyr mv. § 30, stk. 1, jf. § 5, stk. 1 og 2, § 6, og § 16, stk. 1 og 2, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1432 af 17. december 2014 og dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr mv. § 34, stk. 1, jf. § 5, stk.1 og 2, § 6, og § 15, stk. 1 og 2, bekendtgørelse nr. 1243 af 26. november 2019 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger § 38, stk. 1, jf. § 33, stk. 1, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 27. maj 2014 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger § 54, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og. 2, og § 9, stk. 1 og 2.

Straffen skulle ikke fuldbyrdes hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge passe eller slagte eller i det taget beskæftige sig personligt med svin i 5 år fra endelig dom.

Retten lagde vægt på forholdenes antal og grovhed, og at forholdene var begået i forbindelse med tiltaltes udøvelse af sit erhverv som landmand. Tiltalte var efter det oplyste fortsat ejer af 3 af de berørte ejendomme, og der forelå derfor gentagelsesrisiko for i hvert fald groft uforsvarlig behandling af svin.