Rådet udtalte 19. december 2018:
Forhold 1
Spørgsmål 1.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1.1:
Det fremgår af anmeldelse af 31. januar 2018, at embedsdyrlægerne ved et kontrolbesøg i en svinebesætning observerede en gris på 40-45 kg med ”et særdeles alvorligt halesår efter halebid. Grisen blev opdaget fra staldgangen ved at den udviste unormal adfærd, idet den ikke rejste sig, som de andre grise gjorde og ved, at den havde tydeligt besvær hermed… grisen gik i en sti med større slagtesvin og udviste uvilje og manglende evne til at rejse sig.
Grisen havde et halesår af gammel (mere end 7 dage) dato, hvor næsten intet var tilbage af halen.
Stedet, hvor halen havde basis, var dækket af en ca. 8 cm i diameter stort sårskorpe, hvorunder der var blødning.
Grisen var delvis lammet i bagparten og kunne kun med hjælp rejse sig. Når den var rejst op, kunne den kun kortvarigt holde bagparten oppe i stående stilling, hvorefter den faldt sammen igen…”, hvilket også fremgår af de medsendte videoklip.”Grisen havde tydeligt synlige rygknogler som tegn på underernæring, og hudtemperaturen var følelig højere end hos de andre grise i stien som tegn på feber.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at grisens situation skulle have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt ved de daglige tilsyn i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at grisen var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti og behandlet, og hvis tilstanden ikke hurtigt bedredes, var blevet aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at grisen, ved at være opstaldet i en almindelig sti sammen med andre svin i den beskrevne delvist lammede tilstand, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 1.2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, anmodes der om en vurdering af sårets alder?
Svar ad 1.2:
Der foreligger i sagens oplysninger ingen nærmere beskrivelse af såret, ligesom der ikke er foretaget patoanatomisk undersøgelse, inkluderende en specifik vurdering af graden af sårheling. Af fotomaterialet ses et sår af betydelig størrelse, der angives til at have en diameter på ca. 8 cm og være dækket af en sårskorpe. Halen var næsten manglende. Forandringerne er ikke af akut karakter og skønnes at have en alder af mindst flere dages varighed.
Forhold 2
Spørgsmål 2.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund vedr. Fødevarestyrelsens observationer i den gennemgået klimastald, har grisende i denne klimastald herved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.1:
Det fremgår af anmeldelsen, at der under gennemgangen af to klimastalde blev observeret overbelægning i en del af stierne.
Klimastaldene ”var indrettet med 2 gange 3 stier på hver side adskilt af en tilsynsgang.
Hver sti målte 2.15 m i bredden og 4 meter i dybden. Arealet i hver sti var 8,6 m2.
I hver sti gik der over 35 grise med en gennemsnitvægt på over 25 kg… Arealet skulle … som minimum have været 0,3 m2 x 35 = 10,5 m2. Overbelægningen er således på mindst 25 % …”
Det fremgår endvidere at ”Grisene var snavsede med tørre og våde belægninger af gylle og kunne ikke alle ligge ned samtidig.”
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at grisene, ved at være opstaldet i stier med for lidt plads, hvor de blev snavsede med belægninger på kroppen, og hvor de ikke alle kunne ligge ned og hvile samtidig, har været udsat for smerte, lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Forhold 1 og 2
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar?
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Forhold 1:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr ved den 8. december 2017 og i tiden forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have undladt at føre tilsyn med den driftsansvarliges pasning af besætningen, og derved være ansvarlig for at soen den 8. december 2018, der havde et større, ældre halesår og havde lammelse i bagpartiet, blev behandlet groft uforsvarligt.
Forhold 2:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens og bekendtgørelse om beskyttelse af svin ved den 8. december 2018 og i tiden forud herfor på besætningen i klimastald at have behandlet mindst 200 svin uforsvarligt, idet mindst 200 grise gik på et areal, der var væsentligt mindre end det krav på 0,3 m2 til hver gris, som dyrene ifølge bekendtgørelsen skulle tildeles.
Retten fandt i forhold til forhold 1, at der havde været en særlig anledning til at føre særlig tilsyn med den driftsansvarliges arbejde med de syge dyr samt give ham en grundigere instruktion i at identificere syge dyr og give dem relevant behandling. Besætningen havde samme år fået to indskærpelser og der havde været situationer, hvor tiltalte havde været nødsaget til at tage syge dyr ud, da den driftsansvarlige ikke havde gjort det. Som følge heraf og da grisens tilstand havde haft en varighed af flere dage, blev tiltalte fundet skyldig i at have undladt at foretage tilstrækkelig instruktion og tilsyn af sin ansatte.
Retten fandt efter bevisførelsen også tiltalte skyldig i forhold 2.
Straffen blev fastsat til en bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, at der i forhold 1 var tale om groft uforsvarlig behandling af en gris begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, og at der i forhold 2 var tale om uforsvarlig behandling af mindst 200 grise.
Tiltalte ankede sagen for landsretten.
Landsretten lagde til grund, at tiltalte i gennemsnit hver 3. dag havde været i stalden for at føre tilsyn med den driftsansvarliges tilsyn med pasning af besætningen. Der var herefter ikke grundlag for at finde tiltalte skyldig i forhold 1.
Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at bøden for forhold 2 efter forholdets karakter og omfang blev nedsat til 20.000 kr.
Driftsansvarlig:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr ved den 8. december 2017 og i tiden forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv som driftsansvarlig at have behandlet en so groft uforsvarligt.
Efter embedsdyrlægens forklaring om grisens tilstand på tidspunktet for tilsynet, herunder at tilstanden let kunne konstateres, den foreviste video og indholdet af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse blev det bevist at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, og alene havde været ansat uden det økonomiske ansvar for driften.