Rådet udtalte 15. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Har de 6 vietnamesiske hængebugsvin i flok 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af dyrlægeudtalelse af 30. januar 2017 fremgår, at de ti svin gik i to flokke, hvor flok 1 bestod af 6 vietnamesiske hængebugsvin. ”Der var ikke adgang til vand eller foder i indhegningen. Bunden i indhegningen var mudret og optrådt. Der var opstillet en trækasse på ca. 1 x 0,5 m, som svinene søgte læ i. Underlaget i kassen bestod af gennemvædet halm og mudder/gødning. Svinene viste tydelige tegn på at de frøs. De stod tæt sammen i kassen og rystede af kulde. Da de blev gennet ud vokaliserede de, bevægede sig med en sammenkrummet kropsholdning og skyndte sig ind i kassen igen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal være forberedt på at være udegående og være ved godt huld samt tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand, og dyrene skal have adgang til læskur eller bygning, hvor alle samtidig kan hvile på et tørt strøet leje.
Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at hængebugsvinene, ved i vinterperioden at være holdt i en lille mudret indhegning uden adgang til vand og foder, uden mulighed for at finde tørt leje og uden sufficient adgang til ly og læ hvor alle svin kunne hvile samtidig, så de ved besigtigelsen fremstod rystende af kulde og med sammenkrummet kropsholdning, har været udsat for høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder været huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. De arealer, dyrene blev holdt på, var ikke indrettet, så dyrenes behov blev tilgodeset, herunder havde dyrene ikke den fornødne bevægelsesfrihed, ligesom de ikke blev sikret mod vejr og vind.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har den sorte hoppe med føl derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af dyrlægeudtalelsen af 30. januar 2017, at der i besætningen var syv heste delt i to flokke. Flok 2 bestod af fire heste, herunder en 30 år gammel sort hoppe med føl. Flokken gik nord for ejendommen i en fold, der var mudret og optrådt og med mindre højere liggende områder med tør bund. Hestene havde adgang til vand fra et kar. En opstillet foderhæk var tom. Sigtede oplyste, at hestene blev fodret i stalden og havde adgang til stalden om natten. Der var vandkopper i boksene i stalden. Uden for stalden var en bigballe hø og en bigballe halm, der var leveret samme dag.
Det fremgår endvidere, at ”Den sorte hoppe var mager med fremstående ribben og hofteparti samt svind af muskulatur… Hoppens yver var slapt selv om hun havde et føl ved siden…” Hoppen gik med dækken og havde en gammel trykning på manken, der hvor kanten af dækkenet ligger over manken, så huden var fortykket.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at følhoppen ved at være unddraget sufficient fodring og omsorgsfuld pasning, så den ved besigtigelsen fremstod mager med fremstående rygsøjle, ribben og hofteparti, svind af muskulatur, nedsat mælkeydelse samt trykning på manken, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har føllet - som det er fremstået ved såvel kontrollen den 4. januar 2017 som den 23. januar 2017 - derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsoplysningerne, at føllet d. 4. januar 2017 gik sammen med følhoppen i en flok med 4 heste på en fold, der var mudret og optrådt med mindre højtliggende tørre områder. Det fremgår endvidere, at hestene blev fodret inde og havde adgang til stalden om natten, samt at ”Der var ikke strøet i boksene, hvor bunden bestod af et lag våd gødning.” I perioden 4.– 23. januar 2017 var følhoppen blevet aflivet, da den var faldet i stalden.
Af dyrlægeudtalelsen af 30. januar fremgår, at føllet ved besøget d. 4. januar 2017 ”var utriveligt, dvs. lille af sin alder (som blev oplyst til at være 4 måneder), muskelfattigt og svækket.” Det fremgår endvidere, at føllet ved besøget den 23. januar 2017 ”.. ifølge det forklarede blevet fodret med specialfoder til føl og ungheste samt hø. Føllet var stadig i dårlig kondition. Det var muskelfattigt og i ringe huld. På albuer, bug og lår havde føllet store mængder fastsiddende indtørret gødning i pelsen.”
Føl har behov for at ligge og hvile/sove mange timer i døgnet, og kan i modsætning til udvoksede heste ikke stå op og sove.
Lægges ovennævnte, svar ad 1 og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at føllet ved at være unddraget sufficient fodring, herunder supplerende fodring og adgang til hvile på et tørt, strøet leje, så det ved kontrollerne fremstod utriveligt, muskelfattigt, i ringe huld og kondition og med store mængder fastsiddende gødning på store dele af kroppen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, væsentlig ulempe og muligvis varigt mén, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for besætningens dyr. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Der henvises endvidere til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fælles udtalelse af 8. november 2012 om dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og perioder med vinterlignende vejr.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr.