Rådet udtalte 14. marts 2018:
Spørgsmål 1:
Jeg skal anmode om en udtalelse om, hvorvidt behandlingen af hunden, som det fremgår af sagen, indebærer en uforsvarlig behandling af hunden eller eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af sagens akter, at politiet 24. juni 2017 fandt hunden lukket inde på et område på ca. 6 kvm bestående af badeværelse og en del af en fordelingsgang. Der var afføring på gulvet og ingen vand eller foder til hunden. Det blev antaget, at hunden havde drukket vand fra toilettet. Hunden var i starten bange og aggressiv, men faldt til ro og var venlig, glad og nysgerrig og kunne medtages til et internat. Hunden var en tæve, blandingshund på størrelse med en labrador. Den var tynd, således at man kunne se dens ribben, havde lange klør og et sår på hovedet. På baggrund af mængden af hundeafføring blev det vurderet, at hunden havde været efterladt i flere dage uden tilsyn og uden at være luftet.
Af afhøringsrapporten af anmelder fremgår, at hunden havde været alene i lejligheden uden tilsyn i 7 dage.
Af dyrlægens anmeldelse af 11. juli 2017 fremgår følgende:
”Ved indlevering var hunden meget stresset og vogtende i sit bur, men efter et par dage tøede hun op og kunne nemt håndteres. Dyrlægeundersøgelse viste en markant afmagret hund med tydelige knogler over både ribben og hofter. Nærmere undersøgelse af påviste øregangsbetændelse, en knækket hjørnetand med blottet pulpa samt en byld på toppen af hovedet venstre side. Hud og hår var snavset, tørt og skællende, samt ildelugtende. Kløerne var så lange at det afficerede hundens benstilling og bevægelse som efter kloklip var rigtig fin. Auskultation afslørede normale hjertelyde men øgede lyde henover lungerne. Der fandtes store mælkekirtler bagest på bugen og de omkringliggende lymfekirtler var ligeledes forstørrede. Grundet hundens alder og afmagrede tilstand, udtoges en blodprøve som havde blodværdier i grænseområdet, sandsynligvis grundet underernæringen, men var ellers normal. Under hele sit forløb havde … diarre af ukendt årsag. Røntgen undersøgelse den 3/7 viste desværre at brystkræften havde spredt sig til lungevævet, og hunden blev herefter aflivet”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssig behov. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodese sige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Det fremgår af sagsakterne og sagens billedmateriale, at hunden var afmagret, havde sår i panden og knuder i mælkekirtlerne, med mistanke om cancer med spredning til lungerne. Rådet finder, at hundens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge med henblik på nærmere undersøgelse, diagnostik og iværksættelse af relevant behandling eller aflivning.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hunden, ved at være efterladt i en lejlighed uden dagligt tilsyn, spærret inde på 6 kvm under uhygiejniske forhold og uden adgang til foder og rent drikkevand, ikke er blevet huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Samlet set har hunden været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og stk. 3.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger
Svar ad 2:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for hunden. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Hundeejer tiltalt for overtrædelse af to forhold.
- Overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk.1, jf. § 1, § 2 og § 3 ved i en periode på mindst 7 dage frem til politiets ankomst, at have behandlet sin hund groft uforsvarligt.
Retten lagde til grund, at de helbredsmæssige forhold, der var beskrevet i anklageskriftet var konstateret ved de efterfølgende undersøgelser hos Dyreværnet, og afmagringen og den generelt særdeles sølle tilstand også kunne ses direkte af fotoene af hunden.
Ved de veterinære udtalelser og dyrlægens forklaring var det godtgjort, at hunden i længere tid, sandsynligvis flere måneder, ikke havde fået tilstrækkelig mad, at der ikke på forsvarlig vis var taget hånd om dens helbredsmæssige problemer, og at den i det hele havde været udsat for uforsvarlig behandling, som beskrevet i anklageskriftet.
- Forholdet omtales ikke nærmere.
Tiltalte fik en fællesstraf og der blev bl.a. lagt vægt på grovheden af forhold 1, der imidlertid isoleret ville have medført en bødestraf.
Under hensyn til de markante forbedringer af tiltaltes forhold, der efter de positive oplysninger herom fra Kriminalforsorgen og fra det forsorgshjem, hvor tiltalte det sidste år havde opholdt sig, siden forholdene blev begået, fandt retten, at en del af straffen skulle gøres betinget.
Vedrørende påstanden om rettighedsfrakendelse fandt retten, at der efter de specielle omstændigheder bag tiltaltes uforsvarlige behandling af hunden sammenholdt med den tid, som siden var forløbet, ikke var tilstrækkeligt grundlag for nu at foretage frakendelse af retten til dyrehold.
Tiltalte blev straffet med fængselsstraf i 3 måneder.
To måneder af straffen skulle ikke afsones, hvis tiltalte overholdt følgende vilkår:
- Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart igen inden for en prøvetid på 1 år fra endelig dom
- Tiltalte skulle inden for de første 6 måneder af prøvetiden under tilsyn af kriminalforsorgen udføre samfundstjeneste i 80 timer.
- Tiltalte skulle i tilsynsperioden fortsætte behandling mod alkoholmisbrug.