Rådet udtalte 2. juli 2018:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hunden derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 23. februar 2017, at der ved aflæggelse af besøg på en ejendom fandtes en schæferhund, og at ”Hunden havde tydelig muskelatrofi af bagparten og den havde en slingrende gang på bagparten. Halepartiet og bagparten var indsmurt i gødning, og på højre haseparti var en trykning. Hunden sank helt ned i haserne under gang, og trådte ikke igennem på begge bagpoter under sin gang, idet at den ved hvert skridt knækkede sammen i hofte og haser.
Efter kort gang sank hunden sammen og lagde sig straks ned. Den var tydelig halt på begge bagben, og der var muskelatrofi af begge lårmuskler og lændemusklerne langs den bagerste del af ryggen.
Især hundens højre has med trykning var fortykket og pegede udad og vrikkede rundt under gangen, hvorefter den faldt sammen over imod højre side. Den ville helst ligge ned. Hunden havde endvidere et stort hårløst parti på ryggen, som følge af en kronisk hudlidelse, der har medført hårtab og/eller kløe”.
Embedsdyrlægen vurderede, at hundens lidelser havde stået på i længere tid.
Ejer oplyste, at hunden ikke havde været til dyrlæge i flere år. Han var bekendt med hundens hofteproblemer.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hundens lidelser har medført tydelig og let erkendelig halthed. Hundens situation burde for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende burde være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet/ aflivet.
Hunden har været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Hunden er ikke blevet passet og plejet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Under henvisning til ovenstående, sagens akter og det fremsendte billede- og videomateriale, finder Rådet, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for hunden. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Sagen blev afgjort ved, at tiltalte fik en advarsel.