Rådet udtalte 21. august 2018:
Af politiets fremskrivelsesbrev fremgår bl.a. følgende:
”tilhørende hund x, som den 8. juni 2017 blev fundet død i havnebassinet i nærheden af ... Hunden var bundet fast til pæle i vandet med reb, som var fastgjort til hundens venstre for- og bagpote. Endvidere var der fastgjort en betonklods til hundens halsbånd, således at hundes hoved var under vand.
Af obduktionsattesten af 28. juni 2017 udarbejdet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Landbohøjskolen), Københavns Universitet, fremgår det, at hunden har været udsat for vold i form af to stiklæsioner i nakken kort før dødens indtræden. Der henvises til attesten, sagens bilag 1-24. Det fremgår endvidere, at hunden ikke er død ved drukning.”
Spørgsmål 1:
Kan det lægges til grund, at hunden død af de to stiklæsioner?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af obduktionsattest af 28. juni 2017, fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Sektion for patologi, KU/Sund:
”Beskrivelse:
Kadaveret vejede 31,4 kg og var i udtalt forrådnelse. Der fandtes flere hårløse partier især på hals og nakke. Et blåt reb var bundet omkring venstre bagben over hasen. I nakkeregionen fandtes to aflange sår i huden. Begge sår havde skarpe sårrande og spidse ender (foto 1) og var omgivet af blødninger i de dybere strukturer. Sår nr. 1 var 20 mm langt og havde en retning på tværs af dyrets længdeakse. Ved sondering af såret fandtes det at strække sig ind til kraniet til højre for og over nakkeleddet (foto 2).
Sår nr. 2 var 30 mm langt og lignede sår nr. 1. Det var lokaliseret 10 mm til højre og 5 mm bag sår nr. 1 (foto 1). Ved sondering af såret fandtes det at strække sig i dybden 80 mm ind under tindingens tyggemuskel (musculus temporalis) i højre side (foto 3 og 4).
Første halshvirvels vinge (ala atlantis) var sæde for akut fraktur af den forreste kant i højre side.
Lunger var sammenklappede, men havde en normal konsistens, og alle undersøgte lungeprøver flød på vand.
Maven indeholdt sparsomme mængder grødet materiale. Der var rigelige mængder indhold i den bagerste del af tyktarmen, men ellers var tarmkanalen tom, bortset fra små mængder slimet indhold.
I venstre nyre fandtes kronisk skade i form af små bindevævsindkærvninger.
Uterus (livmoderen) var normal.
Mikroskopisk undersøgelse:
Mikroskopisk undersøgelse af lungerne viste ingen forandringer ud over postmortelt henfald.
Undersøgelse af sårrandene fra sår nr. 1 og 2 viste ingen tegn på en betændelsesreaktion.
Konklusion:
Årsagen til hundens død blev ikke afdækket ved den patoanatomiske undersøgelse. Der er intet, der tyder på, at den er død ved drukning. Hunden har været udsat på vold i form af to stiklæsioner i nakken kort tid inden dødens indtræden. De to stik har ikke ramt vitale strukturer. Det observerede brud på første halshvirvel er lokaliseret tæt på de to stiklæsioner og kan være opstået samtidigt.
Graden og omfanget af postmortelle forandringer vanskeliggjorde i øvrigt undersøgelse af huden og underhuden for blødninger og stumpe”.
Adspurgt af Politiet oplyser obducenten, at hunden var i live, såvel da den fik, som efter at have fået de 2 stiklæsioner, og ligeledes oplyser obducenten overfor Politiet, at læsionerne ikke var umiddelbart dødelige, fordi de ikke havde ramt vitale strukturer. Yderligere oplyser obducenten overfor Politiet, at hunden ikke er død af blodtab.
På baggrund af ovennævnte kan Rådet ikke udtale sig om, hvorvidt de to læsioner har medført hundens død.
Spørgsmål 2:
Hvor længe har/kan hunden have været i live efter, at den blev tildelt de 2 stiklæsioner?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet det ikke muligt nærmere at angive en tidshorisont for, hvor lang tid hunden har været i live efter de påførte læsioner.
Spørgsmål 3:
Har hunden været udsat for uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller har forholdet haft karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at hunden ved at blive påført de 2 stiklæsioner, som nærmere beskrevet i svar ad 1, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hunden har været udsat for grov uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt det Veterinære Sundhedsråd anledning til andre bemærkninger?
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk.1, jf. § 1, og bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2017 om slagtning og aflivning af dyr § 13, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 stk. 2, jf. stk. 1, ved at have udsat en hund (blanding af Berner Sennen/Labrador), for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet tiltalte med henblik på at aflive hunden formentlig med en kniv påførte den to dybe stiklæsioner i nakken, hvorunder der skete brud på 1. halshvirvel, lokaliseret tæt på de to stiklæsioner. Stiklæsionerne var ikke umiddelbart dødelige, hvorved hunden i tiden derefter har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, indtil den af ukendt årsag afgik ved døden.
Tiltalte blev straffet med fængsel i fire måneder, hvoraf to måneder af straffen skulle afsones med det sammen, mens øvrige del ikke skulle afsones, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på et år fra endelig dom. Tiltalte skulle inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer og tiltalte skulle i prøvetiden være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skulle efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af alkohol.
Tiltalte blev i øvrigt frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i tre år fra endelig dom under henvisning til overtrædelsens karakter og grovhed.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger, dog således at 3.000 kr. med tillæg af moms af forsvarssalæret skulle betales af statskassen.