Rådet udtalte 30. august 2018:
Spørgsmål 1:
Har de pågældende hundehvalpe ved den beskrevne halekupering været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling?
I bekræftende fald har der været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af de pågældende hvalpe?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagens akter, at hundehvalpene af racen FT Springer Spaniels inden for de 3 første timer efter fødsel fik klippet det yderste 1-2 cm af halen med en saks, og efterfølgende blev halestumpen brændt med bagsiden af en opvarmet ske. Indgrebet blev foretaget af ejeren selv uden bedøvelse og uden efterfølgende smertebehandling.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Halekupering af hunde er et operativt indgreb, der udelukkende må foretages af en dyrlæge, under bedøvelse og kun hvis påkrævet af veterinære hensyn. Undtaget herfor er visse racer, jf. § 1, stk. 3 og § 2 i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr samt bekendtgørelse om halekupering af visse racer.
Retten til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge iht. § 3, stk. 1 eller stk. 3, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning iht. bestemmelser fastsat i medfør af § 35, jf. dyrlægelovens § 2, stk. 2.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hundehvalpene, ved blive halekuperet ved den ovenfor nævnte metode, har været udsat for højeste grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 14, stk. 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 9, jf. bekendtgørelse nr. 1402 af 29. november 2018 § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, og § 2, ved i tiden forud for den 6. december 2016 i forbindelse med udøvelse af erhverv som opdrætter at have behandlet 3 kuld hvalpe groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet han selv halekuperede hvalpene uden bedøvelse, og foretog det operative indgreb, selvom han ikke var uddannet dyrlæge.
Under hensyntagen til at indgrebene var foretaget uden forudgående bedøvelse og uden efterfølgende smertebehandling, lagde retten til grund, at behandlingen af hvalpene var groft uforsvarlig med karakter af mishandling.
Tiltalte blev idømt en betinget fængselsstraf på 30 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Retten fandt endvidere, at en ubetinget rettighedsfrakendelse ville være uforholdsmæssigt byrdefuld for tiltalte, som drev erhverv med opdræt og træning af hunde i forhold til forseelsens karakter og omfang. Tiltalte fik på denne baggrund betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for en periode på 3 år, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 2. Den betingede frakendelse skete dermed på vilkår af, at den tiltalte i en prøvetid på 3 år, der regnedes fra endelig dom, ikke overtrådte dyreværnsloven, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 2