2018-32-0151-00095

Kalv med ældre brud af lårbenshovedet - transporteret separat

14-03-2018

Skrivelse af 15. januar 2018 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00056-16).
En kalv blev leveret som skånetransport til slagteri. Den var alene i et aflukke på lastbilen. Ved undersøgelse konstateredes det, at kalven under gang var støttehalt på venstre bagben. Desuden sås trykninger på begge lår, svarende til at dyret havde ligget meget ned gennem længere tid. Efter slagtning sås ældre brud af lårbenshovedet. Ejer oplyste, at han d. 29. februar fandt omhandlede kalv med sår/skade på venstre bagben. Kalven blev isoleret på dybstrøelse og behandlet med smertestillende og antibiotika. Han havde ikke haft mistanke om brud. Han oplyste, at det var en ringe kalv, og at den lå ned mere end almindelige kalve, men åd og drak. Da den ikke blev bedre, sendte han den til slagtning d. 13. maj.

Rådet udtalte 14. marts 2018:

Spørgsmål 1:

Finder Rådet, at sigtede ved ikke at lade kalven med ckr.nr. … undersøge af en dyrlæge eller lade kalven aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, og herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén eller væsentligt ulempe?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. juni 2016, at kalven ved ankomst til slagteriet var adskilt fra de øvrige dyr i et velstrøet aflukke. Da den bevægede sig ud fra bilen ”sås det tydeligt at den var støttehalt på venstre bagben. Dyret var af middel foderstand og der sås trykninger på begge lår”.  

Det fremgår af sagens akter, at materiale fra kalven er blevet sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND.

Af sektionsattest af 8. november 2017 fremgår følgende:

”Ved inspektion af præparatet fandtes en epifysiolysisfraktur af caput femoris (lårbenshovedet). Ligamentum capitis ossis femoris (ligamentet, der forbinder lårbenshovedet og hofteskålen) var intakt og fastholdt caput femoris i hofteskålen. Den resterende del af femur var luxeret fra sin normale position og den distale (nederste) fraktur ende, som var deformeret, havde givet anledning til dannelse af et pseudoled i den omkring­liggende muskulatur. Pseudoleddet var belagt med ca. 3-4 mm granulationsvæv og underliggende nydannet bindevæv, der havde en tykkelse på ca. 1,5 cm. Omkring hofteleddet fandtes ligeledes nydannet bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 1,5 cm. I frakturområdet fandtes blødning og laceration af den omkringliggende muskulatur.

Der blev udtaget væv fra repræsentative områder (fra pseudoleddet) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes granulationsvæv og binde­væv.

Konklusion:
Der foreligger en kronisk epifysiolysisfraktur af caput femoris med periartikulær gra­nulationsvævs- og bindevævsnydannelse samt dannelse af et pseudoled. Dertil blød­ning og laceration af det omkringliggende væv. Læsionerne vurderes at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.

Det fremgår af sagens akter, at kalven d. 29. februar findes med sår/skade på venstre bagben og isoleres på dybstrøelse. Kalven bliver af ejer behandlet med antibiotika og smertestillende, men ikke tilset af en dyrlæge. Ejer oplyser endvidere, at kalven ligger meget ned og er ”ringe”, men ”den gik dog rundt og den både spiste og drak ”.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed. Kalvens situation burde have været afhjulpet allerede, da det blev konstateret, d. 29. februar, at den var kommet til skade. Kalven burde da have været tilset af en dyrlæge med henblik på nærmere undersøgelse, diagnostik og behandling eller aflivning.

Under sygdomsforløbet i besætningen har kalven været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Kalven er ikke blevet passet og plejet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalven under det lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 3, 1. punktum. 

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald finder Rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af kalven?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Finder Rådet at sigtede ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, og herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén eller væsentlig ulempe?

Svar ad 3:

Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 20. juni 2016, at ”kalven var adskilt fra de øvrige dyr på bilen og at der var godt strøet i indelukket. Da dyret bevægede sig ud af bilen, sås det at den var støttehalt på venstre bagben.” ”…. Der sås trykninger på begge lår, svarende til at dyret har ligget meget ned gennem længere tid”.

Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kalven ikke burde have været transporteret levende til slagtning. Under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst samt væsentlig ulempe.

Rådet finder, at kalven ved at blive transporteret levende til slagtning har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

I bekræftende fald finder Rådet at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af kalven?

Svar ad 4:

Se svar ad 3.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2 jf. stk. 9 og stk. 11, jf. §§ 1 og 2 samt overtrædelse af bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat en kalv for groft uforsvarlig behandling, idet selskabet undlod at lade kalven undersøge af en dyrlæge eller lade den aflive, selv om kalven havde brud af ledhovedet i ledskålen i venstre hofteled, hvorved dyret ikke var beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyret ikke blev behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Sagen blev afgjort med bødeforlæg på 20.000 kr.