Rådet udtalte 29. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at sigtede ved ikke at tilkalde dyrlæge til behandling af kalven ckr.nr. … eller lade kalven aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, og herunder undladt at beskytte det bedste muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. juli 2017, at kalven ved ankomst til slagteriet var adskilt i særligt aflukke sammen med endnu en kalv. Ved aflæsning konstaterede embedsdyrlægen, at kalven var lettere gangbesværet. Dyret blev undersøgt nærmere, og ved undersøgelsen blev det konstateret, at ”kalven under gang var lettere støttehalt på venstre bagben. Bagfra kunne der ses en smule mindre muskelfylde på venstre lår…”. Efter aflivning konstaterede embedsdyrlægen ”ved indsnit på venstre hofteled, at der var tale om et ældre brud af ledhovedet på lårbenet. Ligamentet, der normalt holder ledhovedet fast i ledskålen, var intakt men fastgjorde kun den øverste del (”kalotten”) af ledhovedet i ledskålen. Resten af lårbenet blev kun holdt sammen med hofteskålen ved hjælp af dyrets lårmuskulatur.”
Af sektionsattest af 7. december 2017 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en epifysiolysisfraktur af caput femoris (lårbenshovedet). Ligamentum capitis ossis femoris (ligamentet, der forbinder lårbenshovedet og hofteskålen) var intakt og fastholdt caput femoris i hofteskålen. I frakturområdet fandtes blødning og laceration af den omkringliggende muskulatur.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder (frakturenderne og omkringliggende væv) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes der ved frakturenderne knogledebris, granulationsvæv, blødning, fibrin og ødem. I det omkringliggende væv fandtes granulationsvæv, blødning og infiltration af inflammatoriske celler.
Konklusion:
Der foreligger en epifysiolysisfraktur af caput femoris med blødning og laceration af det omkringliggende væv. Læsionerne vurderes at have en alder på flere dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den påviste læsion har medført tydelig og let erkendelig halthed på skadestidspunktet. Kalvens situation burde ved de daglige tilsyn have været identificeret og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende burde være sket ved, at den blev aflivet allerede, da det i besætningen blev konstateret, at den var kommet til skade.
Under sygdomsforløbet i besætningen har kalven været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Kalven er ikke blevet passet og plejet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalven under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald finder rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af kalven?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
At sigtede ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, og herunder undladt at beskytte det bedste muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagens akter, at kalven var transporteret i særligt aflukke sammen med en anden kalv.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kalven ikke burde have været transporteret levende til slagtning. Under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst samt væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kalven ved at blive transporteret levende til slagtning har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald finder rådet, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af kalven?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 (transportforordningen) artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved den 6. juni 2017 og i tiden op til, under udførelse af erhverv som landmand at have behandlet en kalv groft uforsvarligt og udsat den for smerte, lidelse, angst og varigt mén og undladt at behandle kalven omsorgsfulgt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet kalven havde gået i besætningen i flere dage, uden at den var blevet behandlet eller aflivet, uagtet kalven havde pådraget sig et brud på ledhovedet på venstre lårben. Endvidere blev kalven transporteret fra besætning til slagteri, uagtet kalven grundet bruddet ikke var transportegnet, og hvorved kalven yderligere blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Sagen blev afgjort med en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen herfor var fængsel i 14 dage.
Tiltalte skulle endvidere betale sagens omkostninger.