Rådet udtalte 15. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Har kalven under sit ophold i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 16. juni 2017, at kalven ved ankomst til slagteriet var adskilt fra de øvrige dyr. Ved aflæsning konstaterede embedsdyrlægen, at ”kalven var tydeligt halt på højre bagben. Den gik forsigtigt, og i tillæg til haltheden bevægede den sig med korte stive skridt. Når den stod stille, holdt den højre bagben frem, så der ingen vægt var på benet”. ”Kalven var skæv (assymetrisk) over bækkenet og havde mindre muskelfylde på højre bagben sammenlignet med venstre bagben”.
Chaufføren bekræftede, at kalven også var halt ved pålæsningen, og at den derfor var transporteret adskilt.
Af sektionsattest af 31. januar 2018 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af af præparatet fandtes en epifysiolysisfraktur af caput femoris. Ligamentum capitis ossis femoris (ligamentet, der forbinder lårbenshovedet og hofteskålen) var intakt og fastholdt caput femoris (lårbenshovedet) i hofteskålen. Omkring hofteleddet fandtes nydannet bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 2 cm. Den distale (nederste) frakturende var afglattet, og distalt herfor fandtes knoglenydannelser, der målte op til ca. 0,5 cm. Endvidere fandtes proliferation af synovialmembranen (op til ca. 1,5 cm).
Konklusion:
Der foreligger en kronisk epifysiolysisfraktur af caput femoris med nydannelse af bindevæv og knoglevæv samt proliferation af synovialmembranen. Læsionerne vurderes at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den påviste læsion har medført tydelig og let erkendelig halthed. Kalven burde for længst have været tilset af en dyrlæge og aflivet, eller aflivet straks da det i besætningen blev konstateret, at den var kommet til skade.
Under sygdomsforløbet i besætningen har kalven gennem uger været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Kalven er ikke blevet passet og plejet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalven under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har kalven da været egnet til transport?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagens akter, at kalven var transporteret adskilt fra øvrige dyr.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kalven ikke burde have været transporteret levende til slagtning. Under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst samt væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kalven ved at blive transporteret levende til slagtning har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har kalven ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Har kalvens tilstand været let erkendelig forud for transporten?
Svar ad 4:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, at have udsat en kalv for groft uforsvarlig behandling, både under kalvens sygdomsforløb i besætningen, og ved at lade den transportere levende til slagtning, og undladt at behandle den omsorgsfuldt, herunder huse og passe den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet han lod kalven transportere fra besætningen til slagteriet, selvom den haltede på højre bagben som følge af et flere uger gammelt brud af ledhovedet på lårbenet, og for længst burde være tilset af dyrlæge og aflivet straks i besætningen, da det blev konstateret, at den var kommet til skade, ligesom den ikke var egnet til levende transport, alt hvorved kalven igennem længere tid har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.