2018-24-0151-00111

Kreaturer ude af stand til at rejse sig var anbragt på en gårdsplads medio marts uden muligheder for ly, læ og tørt leje

14-09-2018

Skrivelse af 31. maj 2018 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00041-18).
Afmagrede og lamme kreaturer anbragt på en gårdsplads medio marts. Kreaturer i stald havde ingen strøelse og var uden adgang til foder og vand.

Rådet udtalte 14. september 2018:

Spørgsmål 1:

Har de 6 kreaturer på gårdspladsen ved at være bragt i den nævnte afmagrede tilstand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Af embedsdyrlægens veterinærfaglige erklæringer af 16. marts og 1. maj 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne sammen med en kollega d. 15. marts 2018 besøgte sigtedes ejendom, hvortil politiet blev tilkaldt.

Ved besøget konstateredes 6 kreaturer på gårdspladsen, hvoraf de 5 ikke kunne rejse sig:

  • En ko (CKR …) var døende. Den havde indsunkne øjne og kunne ikke rejse sig. Bag og under dyret var der en stor mængde gødning som tegn på, at koen ikke havde kunnet rejse sig op i mindst et døgn. Ved en efterfølgende obduktion på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, konstateredes kadaveret generelt tilsmudset og kakektisk med muskel- og fedtatrofi. Koen havde ledskred af venstre hofteled med blødning og omkringliggende laceration (sønderrivning) af muskulaturen. Der var udbredte nekroser i lårmuskulaturen i begge bagben.
  • En kvie (CKR …) var døende. Kvien var afmagret med spids rygsøjle og hoftehjørner og nedstemt med indsunkne øjne. Den kunne ikke rejse sig. Den lå i en mængde gødning bag sig som tegn på, at dens lammelse som følge af afkræftelse ikke var opstået akut.
  • Tre andre kreaturer (CKR …, … og …) kunne ikke rejse sig. Ifølge ejeren skyldtes det hofteskred.
  • En kvie stod opbundet. Kvien var mager med spids rygsøjle og hoftehjørner og havde strittende pels. Kvien havde en benstilling, hvor den sank ned i has og koder.

De 6 kreaturer opholdt sig på gårdspladsen uden muligheder for ly, læ og tørt leje. 

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne kreaturer langt tidligere burde have været undersøgt af en dyrlæge, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at henligge på gårdspladsen i vinterhalvåret uden muligheder for ly, læ og tørt leje har dyrene været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Arealet, hvor dyrene var anbragt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring mod vind og vejr.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 2:

Har de 6 kreaturer på gårdspladsen ved at have pådraget sig hofteskaderne og herefter anbragt på gårdspladsen i tre dage uden at være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Har de 72 kreaturer på stald uden adgang til vand, foder og tørt leje, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Af embedsdyrlægens dyrlægefaglige erklæringer af 16. marts og 1. maj 2018 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at der i en stald var 2 rækker kreaturer á 23-24 stk. I stalden var der ingen vand eller foder til dyrene, og der var ingen strøelse. Gulvet var glat og beskidt, og i stalden var der inventar, som var itu, og 2 dyr trådte på træ og søm. Flere af kreaturerne havde dårlig muskelfylde på lår, hvor lårbensknoglens afgrænsning kunne ses. Desuden erkendtes tværtappe og ribben hos flere dyr. Kreaturerne var tilsølede af vådt mudder helt op til bugen og op ad lårene.

12 unge tyre var opstaldet i en beskidt stald uden strøelse samt uden vand og foder.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de mange beskrevne dyr, ved ikke at være sufficient fodrede, ved at opholde sig i beskidte staldområder uden strøelse og uden mulighed for tørt leje og uden adgang til vand og foder, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Staldarealerne, hvor dyrene var anbragt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Rådet finder, henset det store antal af involverede dyr, at dyrene samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 3 og stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Frakendelsen var betinget på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom, ikke overtrådte dyreværnslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.