2018-24-0151-00116

Kreaturer var i uacceptabel foderstand og opstaldet under dårlige forhold

23-11-2018

Skrivelse af 18. juli 2018 fra Østjyllands Politi (4200-89111-00001-7).
Fødevarestyrelsen modtog en anmeldelse om vanrøgt af dyr, og besøgte ejendommen sammen med politiet. Der var 13 kreaturer på ejendommen, heraf var 11 dyr opstaldet i en misligholdt bindestald uden adgang til vand, foder og tørt leje. Dyrene var alle magre med skønnet huld under to. En syg ko kunne ikke rejse sig.
Ved et opfølgende besøg fire måneder senere var forholdene uændrede. Fem dyr i meget dårlig stand blev aflivet, og de resterende dyr flyttet fra ejendommen.

Rådet udtalte 23. november 2018:

Vedrørende besøg d. 10. marts 2017:

Det fremgår af sagsoplysningerne, at Østjyllands Politi d. 10. marts 2017 aflagde besøg på ejendommen sammen med en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen, der havde modtaget en anmeldelse om uforsvarlige forhold i et kreaturhold.

Af politiets fremsendelsesbrev fremgår, at ”I bindestalden på ejendommen var der 11 kreaturer og en kalv af racen hereford krydset med jersey. Alle dyr blev skønnet med en huldgrad under 2. De havde kantede hoftehjørne og synlige ribben.

Underlaget bestod af gødning og fugtigt strøelse, og alle dyr havde lårkager og hårløse områder på lår og nogle på bugen.

Dyrene havde ikke adgang til vand…

Der lå en syg ko uden øremærke, der ikke kunne rejse sig. Den blev efter opfordring af embedsdyrlæge Y aflivet samme dag. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelse af koen. X oplyste, at den havde været syg et par dage og ikke længere ville stå op. Han havde givet den et hjemmelavet ”hejseværk” på i går for at forhindre den i at skulle lægge sig helt ned, og derved få mavesyre, der løb, i lungerne. Koen havde tabt sit øremærke ...

Kalven, der var fra juli 2016 var endnu ikke øremærket…

Der stod en kvie i laden. Laden er indrettet med båse, lavet af paller. Der foreligger ikke særskilt udtalel­se om kvien, eller uddybelse af opstaldningsforholdene.”

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund har de 11 kreaturer og en kalv i bindestalden været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af den veterinærfaglige udtalelse af 10. marts 2017, at embedsdyrlægen ved besøget konstaterede, at i en bindestald med 11 kreaturer og en kalv havde alle dyr ”huld under 2 dvs. de er magre, de har kantede hoftehjørner og synlige ribben. Alle dyr har lårkager og hårløse områder på lår og nogle på bugen. Underlaget består af gødning og fugtig strøelse.”  

Af sagsoplysningerne fremgår, at der ca. 2 år tidligere var indgivet anmeldelse til Fødevarestyrelsen vedrørende lignende forhold i besætningen.

Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at kreaturerne i bindestalden i perioden op til besøgsdagen ikke var fodret og vandet tilstrækkeligt, samt ikke havde adgang til tørt og rent leje, så de d. 10. marts 2017 fremstod magre med kantede hoftehjørner og synlige ribben, samt med områder med gødningskager og hårløse partier på kroppene. Herved har kreaturerne været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været fodret, vandet, passet eller behandlet omsorgsfuldt og under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at kreaturerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund vedrørende den syge ko, der ikke kunne rejse sig og som blev afli­vet samme dag, har den været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller gro­vere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse, at ”Der lå en syg ko uden øremærker der ikke kunne rejse sig…” Det fremgår endvidere af afhøringsrapport af 10. marts 2017, at ejer oplyste, at ”hans ko havde været syg i et par dage og ikke længere ville stå op… Han havde givet den et hjemmelavet ”hejseværk” på i går, for at forhindre den i at ligge sig helt ned…”

Lægges ovennævnte, sagsakterne, de medsendte fotos samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at den syge ko på et tidligere tidspunkt burde have været flyttet til sufficient indrettet sygeboks, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har koen været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Vedrørende opfølgende besøg d. 13. juli 2017:

Det fremgår af sagsoplysningerne, at politiet d. 13. juli 2017 aflagde opfølgende besøg på ejendommen sammen med en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Dyreholdet på ejendommen bestod af 12 kreaturer, heraf stod 8 bundet i bindestalden, og 3 gik løse. I en lade gik en løs kvie.

Af politiets fremsendelsesbrev fremgår, at ”følgende forhold blev observeret:

I bindestalden på ejendommen stod 11 kreaturer af racen hereford krydset med jersey. Der var ikke noget foder… Dyrene havde ikke ad­gang til vand. Da et af dyrene afsatte urin, forsøgte nabokreaturet at drikke urinen. Dyrene stod på beton­gulv med ophobet gødning og sparsom fugtig strøelse. Dyrene havde ikke tørt leje. Nogle af dyrene havde indtørret gødning på lår og bug. Tre af dyrene gik løse…

I en lade for sig selv gik en kvie, …, i 1 m høj gødningsmåtte. Kvien havde ikke tørt leje eller adgang til vand. Boksen var omgivet af et træværk, som var ca. 30 cm. højt ud mod gården.

Kvien var 9 år, lille af vækst, vommet, stort hoved i forhold til kroppen, indtørret gødning i pelsen på bug og forknæ.

Dyrene …, …, …, … og … var efter embedsdyrlæge … opfattelse i så dårlig konstitution, at der ikke ville kunne rettes op på dem. Hun vurderede, at de havde lidt i en sådan grad, at lidelsen skulle slutte ved at få dem aflivet.

3 af kreaturerne: …, … og … blev sendt til obduktion på KU Sund, hvor de blev obduceret d. 14. juli 2017. Der henvises til udtalelse af 11. august 2017… Hos kreatur … sås der man­gelfuld beskæring af samtlige klove og kreatur … var meget lille af vækst…”

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund har de 11 kreaturer i bindestalden været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Det fremgår af den veterinærfaglige udtalelse af 17. juli 2017, at ”I den mørke bindestald stod de 8 kreaturer af racen hereford krydset med jer­sey. Der var ikke noget foder. … oplyste, at han fodrede med græs og hø. Dyrene havde ikke adgang til vand. Da et af dyrene afsatte urin, forsøgte nabokreaturet at drikke urinen. Dyrene stod på betongulv med ophobet gødning og sparsom fugtig strøelse. Dyrene havde ikke tørt leje. Nogle af dyrene hav­de indtørret gødning på lår og bug... I det følgende beskri­ves hvert dyr enkeltvis:

… …: Ko 11 år nedstemt, mager med fremstående hoftehjørner, hofte­led og sædebensknuder, indtørret gødning på lår, haser og bug, lange klove, mangel på muskulatur i begge lår, mat pels og hårløse partier på bagparten. Aflivet.

… …: Tyr 3½ år nedstemt, mager med udstående ribben, fugtig på høj­re lår, hvor den havde ligget på vådt underlag.

… …: Tyr 9 år nedstemt med stort hoved i forhold til resten af kroppen, sygelig afmagret med udstående lårbensknogler, hoftehjørner og knæled, lan­ge klove, hårløse partier på bagparten og henad ryggen, mangel på muskulatur i lårene, små sår ud for sædebensknuden venstre side. Aflivet.

… …: Kvie 6½ år nedstemt, mager med udstående sædebensknuder og hoftehjørner, mangel på muskulatur i lårene, lange klove, hovedet var for stort i forhold til resten af kroppen.

… …: Tyr 8 år nedstemt, meget mager med udstående ribben, sæde­bensknuder, hoftehjørner, knæled, skulderblad og tværtappe.

… …: Tyr 8 år nedstemt, stort hoved i forhold til resten af kroppen, sygelig afmagret, svind af ryg- og bagpartsmuskulatur, udstående hoftehjør­ner, sædebensknuder, lårben, hårløse partier på ryg og bagpart. Aflivet.

… …: Tyr 9½ år nedstemt, stort hoved i forhold til kroppen, sygelig afmagret med synlige tværtappe, hofteled, lårben og rygsøjle, indfaldne lår med svind af muskulatur, lange klove. Aflivet.

… …: Tyr 6½ år nedstemt, lille af vækst med stort hoved, udstående hoftehjørner, mangel på muskulatur i lår og hårtab på bagpartiet.

… …: Løs kvie 7 mdr. nedstemt, lignede en kalv på 1 måned, stort ho­ved i forhold til kroppen, vommet med mat hårlag, meget mager, udstående knoglefremspring kunne erkendes ved berøring, mangel på muskulatur i lår. Intet øremærke på billeder. Aflivet.

… …: Kalv ca. 1½ måned gammel, så normal ud, intet øremærke på billedet.

… …: Løs tyr 2½ år nedstemt, mager, stort hoved, lille af vækst, hårlø­se partier på bagpart og ryg, lange klove.

I en lade for sig selv gik en kvie i 1 m høj gødningsmåtte. Kvien havde ikke tørt leje eller adgang til vand. Boksen var omgivet af et træværk, som var ca. 30 cm højt ud mod gården. Kvien kunne nemt hoppe ud over træværket og komme til skade ved at falde 1 m ned.

… …: Løs kvie 9 år, lille af vækst, vommet, stort hoved i forhold til kroppen, indtørret gødning i pelsen på bug og forknæ.

Dyrene …, …, …, … og … var efter min vurdering i så dår­lig konstitution, at der ikke ville kunne rettes op på dem. Jeg vurderede, at de havde lidt i en sådan grad, at lidelsen skulle slutte ved at få dem aflivet.”

Tre af de aflivede kreaturer blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Materiale:
Den 13. juli 2017 modtog Instituttet tre kreaturer med henblik på patoanatomisk undersøgelse. Det drejede sig om følgende tre dyr:

Dyr 1: Tyr, krydsningsrace, født …, CKR-nr. …

Dyr 2: Ko, krydsningsrace, født …, CKR-nr. ….

Dyr 3. Kvie, krydsningsrace, født …, CKR-nr. …

Ifølge de ledsagende dokumenter var der tale om en sag om mulig vanrøgt, hvor der ønskedes en vurdering af dyrenes tilstand, herunder huld/foderstand - langvarig sult/tørst, væksthæmning, kakeksi, utøj/årsag til hårtab og generel pleje…

Beskrivelse:
Dyr 1: Tyren var beskidt med store gødningskager på siderne. Der var udbredte hårløse og skællende områder på bagparten og ryggen. Der var flere kroniske sår med skorpedannelse på knoglefremspring. Et sår, 5 cm i diameter, var lokaliseret lateralt på højre carpus (forknæ). Tyren var afmagret med begyndende serøs fedtatrofi på hjerte og i knoglemarv.

I leveren fandtes kronisk cholangitis (galdegangsbetændelse), men der påvistes ingen leverikter.

Der var rigeligt vomindhold med normal lugt og beskaffenhed.

Dyr 2: Koen var meget beskidt med store gødningskager især lateralt på låret. Der var mindre hårløse partier omkring anus og vulva.

Der sås mangelfuld beskæring af samtlige klove.

Nyrerne var små med øget tekstur og små indkærvninger.

Der var rigeligt fast, men normalt lugtende, indhold i vommen.

Koen var afmagret med begyndende serøs fedtatrofi på hjerte og i knoglemarv.

Dyr 3: Kvien var vommet, afmagret og meget lille i forhold til alder. Der var rigeligt fast, men normalt lugtende, indhold i vommen.

Der sås udbredt serøs fedtatrofi på hjerte og i knoglemarv.

Mikroskopisk undersøgelse:
Dyr 1:I huden fandtes overfladisk betændelsesreaktion med mange ektoparasitter (lus).

Dyr 2:I nyrerne fandtes kronisk interstitiel nephritis.

Hos samtlige dyr blev forekomsten af serøs fedtatrofi verificeret.

Konklusion:
Hos alle tre dyr konstateredes sygelig afmagring (kakeksi) uden påvi­selig underliggende sygdom, hvilket er foreneligt med, at forandrin­gerne skyldes manglende og/eller mangelfuld fodring. Utilstrækkelig klovpleje (dyr 2) og dårlig tilvækst (dyr 3) er yderligere tegn på man­gelfuld pleje.

De udbredte hudforandringer hos især dyr 1 skønnes at være sekundæ­re til den generelle svækkelse.

Lever- og nyreforandringerne hos henholdsvis dyr 1 og 2 skønnes at være uden betydning for dyrenes tilstand.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at det beskrevne kreaturhold igennem længere tid - mange måneder - har været fodret og vandet utilstrækkeligt samt ikke passet sufficient. Herved blev dyrene bragt i en uacceptabel foderstand som medførte dårlig tilvækst hos alle dyr, undtaget kalven på 1½ måned, samt aflivning af fem dyr, som var i så dårlig konstitution, at de ikke kunne rettes op. Heraf blev mindst tre dyr fundet at være sygeligt afmagrede. Dyrene har herved været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Vedrørende kvien i laden, såfremt ovennævnte lægges til grund har kvien været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Se svar ad 3.

Spørgsmål 5:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 5:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit kreaturhold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Besætningsejer (virksomhed herefter T1) og landmand/driftsansvarlig (herefter T2).

Begge tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. til dels stk. 13, jf. § 2 og til dels § 3, og bekendtgørelse nr. 1743 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels stk. 4, jf. § 30, ved d. 10. marts 2017 og i nogen tid forud herfor på besætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og som landmand/driftsansvarlig at have behandlet 11 kreaturer og en kalv uforsvarligt.

Samt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk.3, jf. stk.2, jf. stk. 12, jf. til dels stk. 13, jf. § 2 og til dels § 3, og bekendtgørelse nr. 1743 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. til dels stk. 4, jf. § 30, ved d. 13. juli 2017 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og som landmand/driftsansvarlig at have behandlet 11 kreaturer groft uforsvarligt med karakter af mishandling.

T1 blev straffet med en reduceret/nedsat bøde på 45.000 kr.

T2 blev straffet med fængsel i 40 dage. Fuldbyrdelsen af straffen skulle udsættes og bortfalde efter forløbet af en prøvetid på 1 år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte i dette tidsrum ikke begik strafbart forhold.

Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed samt den omstændighed, at de tiltalte reelt havde forholdt sig passive i tiden mellem de to kontrolbesøg, henholdsvis den lange sagsbehandlingstid samt de godt 4 år, der var forløbet, siden lovovertrædelserne blev begået.

Da T2 blev fundet skyldig i groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, ligesom han under sagen gav udtrykt for opfattelser og synspunkter, der klart viste, at han ikke havde nogen indsigt eller forståelse for dyrs behov, beskyttelse, pleje og/eller en omsorgsfuld behandling af dem, fandtes han at burde frakendes retten til at eje, bruge, passe eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr for et tidsrum af 3 år fra endelig dom, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1.

På baggrund af den lange sagsbehandlingstid blev det bestemt, at statskassen skulle betale sagens omkostninger.