2018-32-0151-00104

Kvier i dårlig foderstand, små af vækst og opstaldet i våde, gødningsforurenede bokse uden mulighed for at finde tørt leje

21-08-2018

Skrivelse af 20. februar 2018 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00053-17).
Politiet foretog i juni 2017 tilsyn på en ejendom med kvier og heste i forbindelse med lukning af strømmen på ejendommen. Tilkaldte embedsdyrlæge fandt nogle af kvierne magre og undervægtige, og en kvie var støttehalt. De hygiejniske forhold i stalden var utilfredsstillende. Hestene var i normal foderstand.
Ved opfølgende tilsyn i november 2017 fandt embedsdyrlægen de fleste af kvierne i dårlig foderstand, og flere kviekalve var ikke i alderssvarende vækst. Kvierne gik i bokse dels på dybstrøelse dels på spalter. Mange kvier havde gødningskager på ben, bug og lår, og havde ikke adgang til tørt leje.

Rådet udtalte 21. august 2018:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at fodre dyrene tilstrækkeligt eller med tilstrækkelig lødig foder, således at dyrene var undervægtige/magre eller meget magre, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?

Svar ad 1:

Det fremgår af sagens oplysninger, at politiet i juni 2017 foretog tilsyn på en ejendom med ca. 115 kvier og 21 heste i anden anledning. Embedsdyrlæge blev tilkaldt og fandt, at nogle af kvierne var magre og undervægtige, en kvie var støttehalt, og de hygiejniske forhold i stalden utilfredsstillende. Hestene var i normal foderstand.

Det fremgår endvidere af embedsdyrlægens erklæring af 2. februar 2018, at denne sammen med politiet d. 14. november 2017 foretog tilsyn med de 106 kvier og 18 heste på ejendommen. De fleste kvier var opstaldet i 20 bokse i kostalden. De forreste to bokse var med dybstrøelse resten med spaltegulve. Syv kalve stod i bokse i hestestalden. Hestene gik ude. Fire heste gik på gårdspladsen og 14 heste på folde omkring ejendommen.

Ved gennemgang af besætningen observerede embedsdyrlægen følgende:

Kvier i kostalden:

  • Kalv 1:meget mager med fremstående ribben, rygrad og hofteparti, den havde diarré og dens bagpart var indsmurt i afføring. Kalven havde et sår på ca. 6 cm i diameter i højre lyske.
  • Kalv 2: meget mager med fremstående ribben, rygrad og hofteparti. Den virkede nedstemt og stod med hængende ører og matte øjne. Den havde ringorm.
  • Kvie 3: ”meget mager med fremstående rygrad med synlige torn- og tværtap­pe, fremstående ribben… hofte- og bækkenknogler… havde lang og pjusket pels og matte øjne. Ifølge CHR … 10 mdr. gammel. Normalvægten … er ca. 250 kg… blev skønnet til at veje omkring 100 kg.”
  • Kvie 4: ” mager med fremstående rygrad, ribben og hofteknogler… pels var pjusket og mat. Ifølge CHR … 14 måneder gammel. Normalvægten … er ca. 350 kg. Kviens vægt blev skønnet til under 250 kg.”
  • Kvie 5: ”meget mager. Ifølge CHR … 18 mdr. gam­mel. Normalvægten… over 400 kg… skøn­net til under 150 kg. En sådan vægtdifference er kun mulig i forbindelse med sygdom eller ekstrem under- og fejlernæring.”
  • Kvie 6: meget mager med fremståen­de ribben, rygrad og hofteknogler. Dens pels var mat og pjusket.
  • Kvie 7 (ikke registreret i CHR): meget mager med fremståen­de ribben, rygrad og hofteknogler. Dens pels var mat og pjusket.
  • Kvie 8: meget mager med fremstående rygsøjle, synlige torn- og tværtappe,… ribben og skarp markeret hofte- og bækkenparti. ”Ifølge registreringen … 12 måneder gammel. Ved normal tilvækst ville den have vejet omkring 300 kg… skønnet til under 200 kg.”
  • Kalv 9 (ikke er registreret i besætningen): ”var mager og vommet, hvilket kan tyde på en lidelse i mave-tarmkanalen.”
  • Kalv 10 ”var mager. Ifølge CHR … 11 måneder gammel. Såfremt registreringen er korrekt, er kalven meget lille af vækst, hvilket tyder på lang tids underernæring.”
  • Kalve 11, 12 og 13 (registreret på anden mands ejendom) og 14, 15, 16 (ikke er registreret i CHR på ejendommen): ”var små af deres alder og magre med fremstående knoglestruktur. Pelsen var tør og pjusket, øjnene matte.”
  • Kvie 17 og 18: ”ifølge CHR knap 10 måneder gamle… alt for små af deres alder og under­vægtige… vægt skønnes til under 120 kg. Ved normal tilvækst skulle de have vejet omkring 250 kg.”
  • Kvie 19, 20 og 21, 22 (ikke i CHR): ”var magre med fremstående rygsøjle, ribben og hofteknogler.”
  • Kvie 23, 24 og 25 var magre.
  • Kvie 26: ”ifølge CHR 2 år gammel og burde ved normal tilvækst veje over 500 kg…skønnet til under 300 kg.”
  • Kvie 27: ”ifølge CHR 18 mdr. gammel … skønnet til at veje mellem 250 og 300 kg. Normalvægten… er over 400 kg.”
  • Kvie ”28, 29 (ikke registreret på ejendommen i CHR) og én, hvis nummer ikke blev aflæst var magre med fremstående knoglestrukturer.”
  • Kvie 30: mager med fremstående knoglestrukturer.
  • Kvie 31 og 32: ”ifølge CHR knap 3 år og 2,5 år gamle. Deres huld var lidt under middel og deres vægt blev skønnet til knap 500 kg. Normalvægten… er omkring 600 kg.”
  • Tre kvier i boks 20 var i tilnærmelsesvis normal foderstand.

 Kvier i hestestalden:

  • I en hesteboks gik seks kvier på mellem 9 og 11 måneder, hvis foderstand var under middel. De vejede ca. 150-200 kg. Normalvægten er 200-300 kg.
  • Kvie 33: ”Ifølge CHR … 2,5 år gammel og skulle ved normal tilvækst have vejet over 600 kg… skønnet til at veje under 300 kg. En sådan vægtdifference ses kun ved ekstrem underernæring eller svær sygdom.”

Hestene gav ingen anledning til bemærkninger, ”dog var de fire heste på gårdspladsen i lidt under middel foderstand.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at de 106 kvier ved igennem lang tid at være unddraget sufficient adgang til foder, således at 103 kvier d. 14. november 2017 fremstod i foderstand under middel, magre eller meget magre, mange med pjusket pels, matte øjne og ikke i aldersvarende vækst, og kun tre kvier i tilnærmelsesvis normal foderstand, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.

Rådet vil samlet set karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald, finder rådet at dyrene eller nogle af dyrene derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at rengøre og strø tilstrækkeligt under kvierne, såle­des at mange af dyrene var henvist til at ligge på vådt og gødningsforurenet underlag derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?

Svar ad 3:

Af embedsdyrlægens erklæring af 2. februar 2018 fremgår, at dyrene i 14 af de 20 bokse i kostalden ikke kunne finde hvile på et tørt leje, da gulvene var våde og gødningsforurenede. I fire af boksene var gulvet helt eller delvis dækket af et ca. 10 cm højt lag gødning. Flere af dyrene fremstod med kager af gødning på ben, lår og bug, som det også fremgår af de medsendte fotos.

Lægges ovennævnte og det medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at kvierne, ved at være opstaldet i våde og gødningsforurenede omgivelser og derved være unddraget adgang til hvile på et tørt leje, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

I bekræftende fald, finder rådet at dyrene eller nogle af dyrene derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?

Svar ad 4:

Se svar ad 3.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Oplysningerne i sagen peger på, at de sigtede igennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for kvierne. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

To landmænd og et I/S selskab (ejet af de to landmænd) tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven, ved den 14. november 2017 og i tiden forud herfor på besætningsadressen, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og landmænd at have behandlet 106 kvier groft uforsvarligt. 

  • idet kreaturerne i besætningen ikke var blevet fodret tilstrækkeligt eller med tilstrækkeligt lødigt foder,
  • idet kalvene i boksene 2 - 15 ikke havde mulighed for at ligge rent og tørt, idet strøelsen i disse bokse var gødningsforurenet og/eller vådt. 

Retten fandt det på baggrund af vidneforklaringen fra embedsdyrlægen sammenholdt med fotomapperne og den ene tiltaltes forklaring bevist, at de tiltalte var skyldige i overensstemmelse med tiltalen, og at forholdet måtte vurderes som grovere uforsvarlig behandling af dyr.

I/S selskabet blev straffet med en bøde på 40.000 kr.

De to landmænd blev hver især straffet med en bøde på 10.000 kr.

Retten fandt, at den samlede bøde burde være 60.000 kr., der blev fordelt som anført.

I/S´et var dømt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven flere gange tidligere på baggrund af dyreholdet på den omhandlede ejendom. Det var de tiltalte, der havde stået for det praktiske i driften, og de var nu begge dømt for grovere uforsvarlig behandling af dyr.

På den baggrund blev påstanden om rettighedsfrakendelse taget til følge, og det fandtes ikke tilstrækkeligt med en betinget frakendelse.

De tiltalte havde siden gerningstidspunktet selv kraftigt beskåret dyreholdet, og der var ikke længere tale om erhvervsmæssig drift. Der var gået 1 år 4 måneder siden gerningstidspunktet. Embedsdyrlæge havde forklaret, at der var god mulighed for løsdrift vedrørende hestehold på ejendommen.

På den baggrund fandt retten, at det var betænkeligt at antage, at der var nærliggende fare for, at de tiltalte igen ville overtræde dyrevelfærdsloven ved pasningen af de antal dyr, som de selv havde reduceret bestanden til, 2 kvier og 16 heste.

Rettighedsfrakendelsen blev derfor formuleret således, at de tiltalte for bestandig blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr i et antal, der oversteg 2 kvier og 16 heste for de tre tiltalte i alt.