Rådet udtalte 15. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Har de 13-18 dage gamle grise ved at blive kastreret efter det 7. levedøgn uden forudgående bedøvelse og uden længerevarende smertebehandling, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. november 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved et kontrolbesøg d. 1. november 2017 i sigtedes bedrift konstaterede, at pattegrisene i 12 kuld havde størknet og frisk blod på kroppe og især på bagparter. Ved nærmere eftersyn havde alle grisene friske sår efter halekupering, og hangrisene havde friske sår på pungen efter kastration. Hos en af grisene var dele af tarme (blindtarm m.m.) faldet ud gennem kastrationssåret, og grisen havde overvejende frisk blod smurt ud over bagparten. Blindtarmen hang ca. 5 cm ud og var hævet og mørkerød som følge af hindret blodafløb (stase). Den pågældende gris blev fundet i pattegrisehulen, men flygtede ved undersøgelse og senere berøring. Den lagde sig hurtigt ned, straks den blev ladt i fred. Den blev straks aflivet. Det blev oplyst, at grisene var kastreret og halekuperet dagen forinden, hvor grisene i de 11 af kuldene var mellem 13 og 18 dage gamle, mens grisene i det 12. kuld var 6 dage gamle.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise, ved at være kastreret efter det 7. levedøgn i en alder på 13-18 dage uden forudgående bedøvelse og uden indgift af længerevarende smertebehandling, derved har været udsat for en høj grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder endvidere, at den beskrevne gris, der blev kastreret med efterfølgende tarmfremfald, på et betydeligt tidligere tidspunkt burde have været observeret og undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet. Ved undladelse heraf har grisen været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere dette forhold som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har de 6-18 dage gamle grise ved at blive halekuperet efter det 4. levedøgn uden forudgående bedøvelse og uden længerevarende smertebehandling, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. november 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved et kontrolbesøg d. 1. november 2017 i sigtedes bedrift konstaterede, at pattegrisene i 12 kuld havde størknet og frisk blod på kroppe og især på bagparter. Ved nærmere eftersyn havde alle grise friske sår efter halekupering. Grisene i de 11 af kuldene var mellem 13 og 18 dage gamle, medens grisene i det 12. kuld var 6 dage gamle. Alle grisene var halekuperet uden forudgående bedøvelse eller behandling med længerevarende smertebehandling. Ligeledes foreligger der ingen oplysninger om veterinær begrundelse for halekupering eller forudgående forebyggende tiltag imod halebid i besætningen.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne grise, ved at være halekuperet efter det 4. levedøgn i en alder på hhv. 13-18 og 6 dage uden forudgående bedøvelse og uden indgift af længerevarende smertebehandling, derved har været udsat for en høj grad af smerte lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. Bekendtgørelse nr. 1324 af 29. november 2017 (tidligere nr. 1462 af 7. december 2015) om halekupering og kastration af dyr § 10, stk. 1, jf. § 4, stk. 5, jf. § 1, stk. 1, jf. § 2, og § 7, stk. 3, jf. § 5, stk. 1, jf. § 6, ved under udøvelse af erhverv som landmand at have udsat mindst 120 pattegrise for groft uforsvarlig behandling og undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder at behandle og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet mindst 120 pattegrise blev halekuperet efter deres 4. levedøgn uden forudgående bedøvelse og uden indgift af længerevarende smertebehandling, ligesom ca. 55 heraf blev kastreret efter det 7. levedøgn uden forudgående bedøvelse og uden indgift af længerevarende smertebehandling, og en havde efterfølgende tarmfremfald og burde pa et tidligere tidspunkt været observeret og undersøgt, behandlet og tilset af en dyrlæge, alternativt aflivet, alt hvorved pattegrisene blev udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 40.000 kr.