Rådet udtalte 19. januar 2018:
Spørgsmål 1:
Er der efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller evt. mishandling af liggende kvie.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af d. 22. juni 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 7. juni 2017 (af politirapporten fremgår, at besøget skete d. 6. juni 2017) bistod politiet i en kontrol af sigtedes dyrehold. Herved konstateredes en kvie liggende i dybstrøelsen i en fællesboks, hvor der opholdt sig ca. 20 andre kvier tæt omkring kvien. Kvien lå udstrakt fladt på sin højre side med nakken drejet bagud og benene stift udstrakte. Kvien gjorde ikke noget forsøg på at løfte hovedet. Kviens øverste synlige (venstre) øje var indfaldent med det hvide af øjet synligt. Dyret var magert med synlige og palperbare knoglestrukturer. Ribben, hoftehjørner, sædeben, lårben og skulderparti var tydeligt fremstående. Der var ingen afføring bag kvien og ved at trække i huden på siden af halsen konstateredes, at hudfolden blev stående i unormal lang tid – 10-15 sekunder som tegn på væskemangel. Kvien havde tydelig hørbar tænderskæren som tegn på smerter samt porcelænshvide slimhinder i mundhulen.
Den ansvarlige for dyreholdet oplyste, at kvien havde lagt sig dagen forinden. Embedsdyrlægen vurderede på baggrund af spor i dybstrøelsen efter dens forsøg på at rejse sig, at kvien mindst har ligget i den oplyste tidsperiode. På baggrund af kviens huld vurderedes det, at kvien over en længere periode på en til flere uger ikke havde indtaget den mængde foder, indeholdende et tilstrækkeligt ernæringsmæssigt niveau for at kunne opretholde en acceptabel sundhedsmæssig og fysiologisk tilstand.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvien på et langt tidligere tidspunkt burde have været underkastet en nærmere veterinærfaglig undersøgelse, behandling og anbringelse i særligt indrettet sygesti eller aflivet. Ved undladelse heraf har kvien i den beskrevne tilstand været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Den boks og arealet, hvor kvien holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 2:
Kan Rådet udtale sig om, hvor længe kviens tilstand har varet og evt. hvor længe kvien har været liggende.
Svar ad 2:
På baggrund af kviens beskrevne foderstand skønner Rådet, at kvien igennem mindst en til flere uger ikke havde indtaget sufficient foder. Rådet kan på baggrund af sagens akter ikke vurdere nærmere om, hvor lang tid kvien har været liggende udover det oplyste.
Spørgsmål 3:
Er der efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller evt. mishandling af de ca. 70 kreaturer, såfremt der lægges til grund, at de ikke havde adgang til tørt leje og adskillige kreaturer ”gik i møg og pløre” op til forknæ og haser.
Svar ad 3:
Af politirapporten af 6. juni 2017, af embedsdyrlægens udtalelse af 22. juni 2017 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at et antal kreaturer i to større fællesbokse til venstre og til højre i laden gik i fugtig dybstrøelse med større våde og mudrede områder samt synlige pytter og vandspejl med gyllelignende karakter. Ved et vandtrug var et større område på flere m2 et stort vandigt pløre, hvor kreaturerne havde synligt møg og pløre til forknæ og haser, ligesom de sank i dybstrøelsen, når de gik og stod. Flere kreaturer havde lårkager af nyt og gammelt møg.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne kreaturer ved at opholde sig i staldområder, der ikke ydede passende muligheder for tørt leje, har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bokse og arealer, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Rådets side.
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 20.000 kr. dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. § 1, § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.
Tiltalte landmand blev straffet med bøde på 25.000 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 og dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2.