Rådet udtalte 21. august 2018:
Spørgsmål 1:
Har tyr … ved at være bragt i den beskrevne tilstand derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens kontrolrapport af 9. november 2016 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne samme dag bistod politiet ved vurdering af dyreværnsmæssige forhold i sigtedes besætning. Her konstateredes en tyr …, der var afmagret med synlige ribben, skarpe hoftehjørner og manglende muskelfylde på lår og over ryg. Tyren havde indsunkne øjne, skar tænder under kontrollen samt slikkede på inventaret. Den havde tykke lårkager på begge lår. Tyrens klove var forvoksede på alle fire ben. Der var ikke adgang til foder, og der var ikke nok strøelse til, at tyren kunne ligge tørt og rent.
Af den praktiserende dyrlæges erklæring af 11. november 2016 fremgår, at denne d. 11. november tilkaldtes til sigtedes dyrehold. Her vurderedes tyren i huld noget under middel, men at slagtning eventuelt kunne foretages tidligst 2 måneder senere under iagttagelse af øjeblikkelig klovbeskæring, permanent adgang til vand og rigeligt foder, samt hvis der var strøet tørt og rigeligt.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne tyr igennem længere tid, ved ikke at være fodret sufficient til en acceptabel foderstand, ved at være unddraget passende klovpleje samt ved at opholde sig i en boks uden passende strøelse, derved har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Den boks, hvor tyren holdtes har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har tyr … ved at være bragt i den beskrevne tilstand derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens kontrolrapport af 9. november 2016 samt af det ledsagende billemateriale, at en tyr … lå afmagret i en hesteboks. Ved palpation føltes ribben og hoftehjørner kantede, og der manglede muskelfylde på lår og ryg. Tyren kunne ikke rejse sig, og bag dyret var der en stor mængde afføring, der tydede på, at årsagen ikke var akut. Årsagen, til at tyren ikke kunne rejse sig, kunne ikke identificeres. Den skar tænder og havde indsunkne øjne, ligesom en hudfold på nakken blev stående som tegn på voldsom dehydrering. Tyren havde ikke adgang til foder eller vand. I boksen var der ingen strøelse, hvorfor tyren lå på betongulvet med rigelige mængder afføring.
Af den praktiserende dyrlæges erklæring af 11. november 2016 fremgår, at tyren var liggende i en boks, meget afmagret, tilsmudset og ude af stand til at rejse sig. Tyren blev straks aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne tyr på et langt tidligere tidspunkt burde have været underkastet nærmere undersøgelse, behandling eller aflivet. Ved at være unddraget dette samt at henligge ude af stand til at rejse sig, ved ikke at være fodret sufficient til en acceptabel foderstand, ved at opholde sig i en boks uden passende strøelse samt ved at være uden adgang til foder eller vand, har tyren været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Den boks, hvor tyren holdtes har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har ponyen i hesteboks med forvoksede hove og hårløst område på ryggen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens kontrolrapport af 9. november 2016 samt af det ledsagende billedmateriale, at en pony i en hesteboks var i normalt huld. Ponyen havde ikke adgang til foder eller vand, og der var en begrænset mængde strøelse, som ikke ydede mulighed for at ligge tørt. Ponyen havde forvoksede hove.
Af den praktiserende dyrlæges erklæring af 11. november 2016 fremgår, at en islænderhest havde forvoksede hove.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at ponyen på et tidligere tidspunkt burde have været passende beskåret, ligesom den burde have haft passende adgang til foder, vand og tørt leje. Ved at være unddraget dette, har den været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Den boks, hvor ponyen holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Har 4 magre ponyer i hallen, herunder den meget magre og slinger mørkebrune pony med indsunkne øjne, ved at være bragt i den nævnte tilstand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens kontrolrapport af 9. november 2016: ”I en større hal gik 8 ponyer. Der var 3 ponyer ved normal huld ved palpation og en der havde huld under middel. De resterende ponyer var magre ved palpation kunne man mærke ribben, de havde skarpe hoftehjørner og manglende muskelfylde på ryg og lår. En mørkebrun meget mager pony havde indsunkne øjne og var slinger”.
Af den praktiserende dyrlæges erklæring af 11. november 2016 fremgår: ”Mht. de 9 islænder heste var de alle i huld under middel i huld, men fejlede tilsyneladende ikke noget. De 8 kan transporteres uden videre sammen. Den 9. der gik i en boks for sig selv, havde forvoksede hove og kan transporteres hvis den står adskilt fra de andre i lastbilen, men skal hovbeskæres hurtigst muligt og senest mandag”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at 4 af de beskrevne ponyer/islændere på et tidligere tidspunkt burde have været fodret sufficient. Disse heste var magre ved palpation, hvor ribben kunne mærkes, ligesom de havde skarpe hoftehjørner og havde manglende muskelfylde på ryg og lår.
Ponyen/islænderen, som blev beskrevet som meget mager og havde indsunkne øjne og var slinger, burde på et tidligere tidspunkt have været fodret sufficient, undersøgt af en dyrlæge, behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene ved undladelse af passende fodring, undersøgelse og behandling har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt ikke er blevet fodret sufficient og behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at hestene har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, § 2, og § 3, stk. 1, ved i en længere periode at have behandlet 5 heste og 1 tyr uforsvarligt og 1 tyr groft uforsvarligt, og undladt at behandle dem omsorgsfuldt, herunder at huse, fodre, vande og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet en tyr var afmagret med synlige ribben, skarpe hoftehjørner og manglende muskelfylde på lår og over ryg, havde indsunkne øjne og skar tænder, og havde forvoksede klove på alle fire ben, ligesom den ikke havde adgang til foder, og ikke havde strøelse til at ligge tørt og rent, en tyr lå afmagret og dehydreret uden at kunne rejse sig, og uden adgang til foder, vand, eller strøelse at ligge, en pony i boks havde forvoksede hove, og uden adgang til foder, vand og tørt leje og 4 ponyer var magre, med mærkbare ribben og skarpe hoftehjørner og manglende muskelfylde på ryg og lår, hvorved dyrene igennem længere tid havde været unddraget sufficient foder, vand, strøelse, pasning og pleje og på et tidligere tidspunkt burde have være tilset af dyrlæge, alternativt aflivet, alt hvorved dyrene har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 10.000 kr.