Rådet udtalte 10. april 2018:
Af politiets fremsendelsesbrev fremgår følgende vedrørende sagens omstændigheder:
”Den 9. marts 2017 foretog Fødevarestyrelsen ved embedsdyrlægerne X og Y kontrolbesøg på bedriften, hvor følgende forhold blev observeret:
Pkt. 1:
16 grise med halebid:
I klimasektion 6 i næstnederste sti på højre side, fandtes 37 smågrise (ca. 36 kg's) i en sti med areal 2,10 m x 4,35 m, hvoraf 16 grise havde halebid af varierende grad, flere af ældre karakter. Se video nr. 2. Der blev givet en indskærpelse vedrørende overbelægningen (se video 1 og kontrolrapporten).
De 16 grise med halebid havde ikke tidligere fået og var ikke på tidspunktet for kontrolbesøget underlagt medicinsk behandling. Dyrene var opstaldet i en almindelig sti med overbelægning, jf. video 1 og 2.
Flere af disse halebid vurderedes at være af ældre karakter, som indikerer, at tilstanden er opstået over mindst 3-5 dage, hvorved besætningsejer har haft mulighed for at agere og sørge for en passende opstaldning og behandling. Passende behandling vil være antibiotikabehandling samt isolering i sygesti med lav belægning og blødt leje.
Pkt. 2:
6 grise med brok:
I samme sti fandtes 6 smågrise (ca. 36 kg's) med navlebrok á diameter på ca. 6-10 cm. Der henvises til fotomappen, fotos 1-2. Grisene med navlebrok var opstaldet i en almindelig sti med overbelægning.
a. 5 grise med brok.
For så vidt angår de 5 grise vurderedes det, at brokkene sammenholdt med dyrenes størrelse var af en sådan størrelse, at opstaldningsforholdene samt broktilstanden udgjorde en væsentlig risiko for, at der kunne tilstøde komplikationer. Grisene burde have været opstaldet i en sti uden overbelægning og på blødt underlag.
b. 1 gris med brok med sår.
For så vidt angår én af de 6 grise, havde den et brok med en diameter på ca. 8 cm. og et større sår (på ca. 4 cm. i diameter) på undersiden af brokket. Se fotomappe, foto 1. Såret havde fortykkede sårrande og blottet underhud. Det vurderedes, at der var tale om et stort brok, idet brokstørrelsen ses i sammenhæng med, at der var tale om en gris på 36 kg.
Sårets dybde og rande indikerer, at såret er opstået over ca. 1 uge. Grisen burde have været opstaldet i sygesti med lav belægning og blødt leje, dyrlægetilsyn eller aflivning.
Pkt. 3:
2 støttehalte grise:
a. Gris støttehalt på højre forben.
I samme sti fandtes 1 gris (ca. 30 kg.), der var støttehalt på højre forben. Der blev konstateret voldsom hævelse omkring skulder/bovparti. Dens huld var lidt under middel, og var blevet behandlet med antibiotika (ældre udviskede streger på ryggen).
Den havde absolut ingen halestump tilbage. Se video 4.
Den havde ingen tegn på akut betændelse, sår eller lignende omkring basis af den manglende hale. At der kun er en halestump tilbage giver anledning til mistanke om, at ledbetændelsen kan stamme fra en betændelse i halen efter halebid, der nu er afhelet. Der blev ikke konstateret grise, der var blevet kuperet mere end halvdelen af halen. Derfor er halebid formentlig årsag til den korte halestump. Der henvises til fotomappen foto 4-6, og video nr. 3 og 4 og 5.
Grisen var støttehalt. Den lå helst ned og kunne ved opdrivning med besvær rejse sig. Grisen ville ikke gerne tage støtte på højre forben som tegn på smerte.
Dyret blev aflivet under tilsynet og obduceret, hvorved der fandtes kronisk ledbetændelse i højre skulderled med en stor byld udgående fra leddet med ca. 3 dl. pus. Tilstanden vurderedes at have en varighed på mindst 2 uger. Grisen burde have været indsat i sygesti med blødt underlag og tildelt behandling, alternativt aflivet.
b. Gris støttehalt på venstre bagben.
I samme sti fandtes 1 gris (ca. 25 kg.), der var støttehalt på venstre bagben. Dyret viste tegn på smerte. Den lå helst ned og kunne ved opdrivning med besvær rejse sig. Se video 6,
Dyret havde tidligere fået medicinsk behandling (ældre streger på ryggen).
Tilstanden vurderedes at have en varighed på mindst 1 uge. Ejer oplyste, at den ville blive aflivet, inden vi forlod besætningen.
Grisen burde på et tidligere tidspunkt have været indsat i sygesti med blødt underlag og behandlet, alternativt aflivet.
Pkt. 4:
1 meget halt gris:
1 gris ca. 30 kg. var meget halt og med fortykket venstre bagben, var opstaldet i den 3. bagerste sti på højre side i en almindelig sti. Ejer oplyste, at den ville blive aflivet, inden vi forlod besætningen.
Dyret var meget halt og vurderedes at være smertepåvirket. Den lå helst ned og kunne ved opdrivning med besvær rejse sig. Tilstanden vurderedes at have en varighed på mindst 3-5 dage.
Dyret havde ikke tidligere fået, og var ikke på tidspunktet for kontrolbesøget underlagt medicinsk behandling (ingen streger på ryggen). Den burde have været indsat i sygesti med blødt underlag og behandlet, dyrlægetilset eller aflivet.
Der ses ikke at være foto eller video af grisen.
Pkt. 5:
1 gris med brok:
I klimasektion 5 (i første sti på venstre side) fandtes en lille gris (ca. 15 kg.) med et stort brok med en diameter på ca. 8 cm. Se foto nr. 3. Grisen var opstaldet i en almindelig sti. Det vurderedes, at der var tale om et stort brok, idet brokstørrelsen ses i sammenhæng med, at der var tale om en lille gris på 15 kg. Brokkets størrelse indikerer, at tilstanden er opstået over længere tid (flere uger).
Grisen burde have været indsat i sygesti og tildelt passende behandling, tilset af dyrlæge, alternativt aflivning.”
Spørgsmål 1:
Har de 16 grise med halebid (ad pkt. 1) derved været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 11. maj 2017, at embedsdyrlæger ved et kontrolbesøg i besætningen observerede 16 smågrise med halebid af varierende grad. Grisene gik i en almindelig sti i klimasektionen med i alt 37 smågrise. Efter opmåling af stien kunne det konstateres, at der var et areal på ca. 0,25 m2 til rådighed pr. gris. Gældende minimumskrav til areal for grise større end 30 kg er 0,40 m2 pr. gris. Af de medsendte videoklip af bevægelseshæmmede grise fremgår, at nogle af disse havde røde halespidser med nyere sår, og andre grise kortere, tykkere bidte haler med ældre halesår.
Det fremgår endvidere af sagsoplysningerne, at ”Flere af disse halebid vurderes, at være af ældre karakter, som indikerer, at tilstanden er opstået over mindst 3-5 dage…”, samt at ingen af grisene var i behandling.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn med rødme og sår af varierende alder på halerne, og burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved at grisene blev anbragt i sufficient indrettet sygesti med lav belægning, tilset af en dyrlæge og behandlet, eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og medsendte video til grund, finder Rådet, at de halebidte smågrise, under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet, under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har de 7 beskrevne grise med brok, store brok? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 2:
Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne i klimasektionen observerede seks smågrise med en legemsvægt på ca. 36 kg, der havde navlebrok. Grisene gik i en almindelig sti med overbelægning. Fem af grisene havde brok med en diameter på ca. 6-10 cm, og embedsdyrlægerne vurderede, at brokkene ”var af en sådan størrelse, at opstaldningsforholdene samt broktilstanden udgjorde væsentlig risiko for, at der kunne tilstøde komplikationer.”
Én af smågrisene havde et brok på ca. 8 cm i diameter med et større sår på ca. 4 cm på undersiden af brokket. ”Såret havde fortykkede sårrande og blottet underhud.”
Embedsdyrlægerne vurderede, at ”der var tale om et stort brok, idet brokstørrelsen ses i sammenhæng med at der var tale om en gris på 36 kg. Sårets dybde og rande indikerer, at såret er opstået over ca. 1 uge.”
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægerne i en anden klimasektion observerede en gris med et brok på ca. 8 cm i diameter. Grisen var opstaldet i en almindelig sti. Det vurderedes, at ”der var tale om et stort brok, idet brokstørrelsen skal ses i sammenhæng med at der var tale om en lille gris på 15 kg.”
Rådet finder, at navlebrok med en diameter på ca. 6 – 10 cm hos svin med en legemsvægt på ca. 15 – 36 kg kan vurderes som værende store brok.
Rådet finder endvidere, at brok af alle størrelser vil kunne medføre dyreværnsmæssigt betænkelige situationer, hvorfor brokkets størrelse dels skal ses i relation til grisens størrelse, hvor et betydeligt omfang kan hæmme grisens bevægelse i varierende grad, ligesom huden over broksækken, ved slid mod underlaget og stifællers tråd, kan blive stærkt læderet, og dels vil der kunne opstå dyreværnsmæssigt betænkelige forhold som følge af indeklemning af bughuleindhold, bughindebetændelse o. a.
Spørgsmål 3:
Har de 5 grise med brok (ad pkt. 2.a) derved været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsakterne, at fem grise med navlebrok gik med i alt 37 grise i en almindelig sti, hvor der højst var plads til 23 grise af pågældende størrelse. Det fremgår endvidere, at i samme sti gik en gris med navlebrok med sår på broksækken.
Rådet finder, at grisenes situation, for så vidt angår overbelægning, skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyrene var blevet isoleret i en sti med tilstrækkeligt med plads, i en sygesti med blødt underlag eller ved straks at være blevet aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne, de medsendte fotos samt svar ad 2 til grund, finder Rådet, at de fem grise med 6-10 cm store navlebrok, ved at være opstaldet i en sti med overbelægning, i særlig grad har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra stifæller. Herved har grisene været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet, under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2
Lægges ovennævnte, sagsakterne, de medsendte fotos samt svar ad 2 til grund, finder Rådet, at grisen med det 8 cm store navlebrok med sår på broksækken, ved ikke at være opstaldet i en sygesti, har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra stifæller. Herved har grisen været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset eller passet, under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Har grisen med brokket med sår (ad pkt. 2.b) derved været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Har grisen, der var støttehalt på højre forben (ad pkt. 3.a) derved været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægerne under tilsynet konstaterede følgende halte dyr:
Gris på ca. 30 kg, der var støttehalt på højre forben: ”Den lå helst ned og kunne ved opdrivning med besvær rejse sig. Grisen ville ikke gerne tage støtte på højre forben som tegn på smerte.” ”Der blev konstateret voldsom hævelse omkring skulder/bovparti. Dens huld var lidt under middel… Den havde absolut ingen halestump tilbage… Den havde ingen tegn på akut betændelse, sår eller lignende omkring basis af den manglende hale…” Dyret var opstaldet i en almindelig sti med overbelægning.
Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden havde en varighed på mindst to uger.
Dyret blev aflivet under tilsynet og obduceret, hvorved der fandtes kronisk ledbetændelse i højre skulderled med en stor byld udgående fra leddet.
Gris på ca. 25 kg, der var støttehalt på venstre bagben:
Af anmeldelsen fremgår, at grisen helst ville ligge ned. Den ”kunne ved opdrivning med besvær rejse sig. Grisen ville ikke støtte på højre forben som tegn på smerte.” Dyret var opstaldet i en almindelig sti med overbelægning.
Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden havde en varighed på mindst en uge.
Gris på ca. 30 kg, der var meget halt med fortykket venstre bagben:
Det fremgår af anmeldelsen, at grisen var meget halt på venstre bagben og vurderedes at være smertepåvirket. Den lå helst ned og kunne ved opdrivning med besvær rejse sig. Dyret var opstaldet i en almindelig sti.
Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden havde en varighed på mindst 3 - 5 dage.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at lidelserne har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn i besætningen med atypisk adfærd, hvor grisene foretrak at ligge ned, havde besvær med at rejse sig og udviste tydelig halthed ved gang. Rådet finder, at grisenes situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at grisene blev isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset/behandlet af en dyrlæge eller aflivet. Grisene har herved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Har grisen, der var støttehalt på venstre bagben (ad pkt. 3.b) derved været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Har grisen, der var meget halt på venstre bagben (ad pkt. 4) derved været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 8:
Har den lille gris, med brok (ad pkt. 5) derved været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 8:
Af anmeldelsen fremgår, at embedsdyrlægerne i klimasektionen observerede en lille gris på ca. 15 kg med et stort navlebrok på ca. 8 cm i diameter. Grisen var opstaldet i en almindelig sti.
Embedsdyrlægerne vurderede, at brokkets størrelse indikerede, at ”tilstanden er opstået over længere tid (flere uger).”
Rådet finder, at grisens situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret var blevet isoleret i en sygesti og underlagt løbende vurdering, eller ved at blive aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og svar ad 2 og 3 til grund, finder Rådet, at en gris på 15 kg med et 8 cm stort navlebrok, ved at være opstaldet i en almindelig sti, har været udsat for en stor risiko for bid, tråd, puf og stød fra stifæller. Herved har grisen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset eller passet, under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 9:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 9:
Rådet skal endvidere henvise til Rådets udtalelse om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok af 2. december 2008.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 45.000 kr.