2018-32-0151-00096

Nødslagtet tyrekalv med gammelt lårbensbrud

15-06-2018

Skrivelse af 27. december 2017 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00083-17).
En nødslagtet tyrekalv blev indleveret til slagteri. Ved nærmere undersøgelse blev det konstateret, at venstre lårben var brækket, og at bruddet havde en vis alder, idet der bl.a. var bindevævsnydannelse.

Rådet udtalte 15. juni 2018:

Spørgsmål 1:

Lægges ovennævnte til grund skal jeg forespørge, om besætningsejer … ved at have undladt at behandle tyrekalven, eller ladet dyret aflive har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat koen for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 31. oktober 2017, at der blev leveret en nødslagtet tyrekalv til slagteri. Af dyrlægens nødslagtningsattest af 27. september 2017 fremgik, at kalven var 10 mdr., af racen simmentaler, let halt venstre bag, obs. skade af krydset af ældre dato og ikke egnet til transport levende. Tyren blev aflivet i dyrlægens påsyn. Ved embedsdyrlægens nærmere undersøgelse post mortem konstateredes, at dyrets to lår ikke havde samme muskelfylde, understøttes tydeligt af foto nr. 1 og 2. ”Ved indsnit på venstre hofteled, kunne det konstateres, at lårbenet var brækket. Der er tale om et brud af ledhovedet på lårbenet”. ”Ligamentet, der normalt holder ledhovedet fast i ledskålen, er intakt, men fastgør kun den øverste del (”kalotten”) af ledhovedet i ledskålen”.

”Resten af lårbenet blev kun holdt sammen med ”kalotten” i hofteskålen ved hjælp af dyrets lårmuskulatur samt den store cirkulære dannelse, der ligger uden om hele leddet”.

Af sektionsattest af 11. december 2017 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU-SUND fremgår følgende:

”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en epifysiolysisfraktur af caput femoris. Ligamentum capitis ossis femoris (ligamentet, der forbinder lårbenshovedet og hofteskålen) var intakt og fastholdt caput femoris i hofteskålen. Omkring hofteleddet fandtes nydannet bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 1,5 cm. Den distale (nederste) frakturende var deform, belagt med ca. 1,5 cm tykt granulationsvæv og omgivet af en ca. 1,5 cm tyk nydannet bindevævskapsel. Ved den distale frakturende fandtes blødning, bruskfragmenter samt knoglenydannelser, hvoraf den største målte ca. 2x3x4 cm.

Konklusion:
Der foreligger en kronisk epifysiolysisfraktur af caput femoris med nydannelse af granulationsvæv, bindevæv og knoglevæv. Læsionerne vurderes at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den påviste læsion har medført tydelig og let erkendelig halthed. Kalvens situation burde for længst ved de daglige tilsyn have været identificeret og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende burde være sket ved, at den blev aflivet straks skaden var sket.

Under sygdomsforløbet i besætningen har kalven været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Kalven er ikke blevet passet og plejet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalven under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 2, og 3, stk.3.

Spørgsmål 2:

Om besætningsejer .. derved har udsat tyrekalven for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. §§ 1 og 2, jf. stk. 9 samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved som deltidslandmand at have behandlet en tyrekalv groft uforsvarligt, idet tyrekalven havde gået i besætningen igennem nogle uger med et brud på ledhovedet på venstre lårben, uden at kalven havde været behandlet eller aflivet, hvorved tyrekalven var udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Sagen afgjort med bødeforlæg på 20.000 kr.