Rådet udtalte 23. november 2018:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … ved at have undladt at behandle slagtesvinet, eller ladet dyret aflive, og ved at have ladet slagtesvinet transportere til slagtning, har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat svinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 30. april 2018, at embedsdyrlægen på slagteriet ved det levende syn observerede et slagtesvin med halebid. Slagtesvinet var ikke adskilt fra andre svin under transporten.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at ”halen var hævet i hele sin længde og at halespidsen var dækket med sårskorper.” Svinet var i normalt huld.
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter slagtning fandtes ”et sår på halespidsen med nekrose (vævsdød) af sårkanter.”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
1: Stumphale med påsiddende hudstykke målende ca. 32x31 cm. Huden var nåletatoveret med nr. …
2: Tre ribben og omkringliggende muskulatur målende ca. 18x14cm. Ved modtagelsen var det midterste ribben gennemsavet sagittalt.
Sektionsfund:
1: Ved inspektion af præparatet fandtes en stumphale målende ca. 12x3,5x3,5 cm. På spidsen af stumphalen fandtes et ca. 3,5 cm bredt sår gående hele vejen rundt om halen. Såret var belagt med nekrotisk væv (vævsdød). Ved sagittal gennemsavning af stumphalen fandtes underliggende nydannet bindevæv, der antog en tykkelse på op til 0,2 cm samt nekrose af de to yderste halehvirvler.
2:Ved inspektion af præparatet fandtes purulent osteomyelitis (knogleinfektion) i det midterste ribben. Den osteomyelitiske proces var omgivet af en bindevævskapsel, der var ca. 0,2 cm tyk.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med kronisk nekrotiserende sårdannelse på spidsen af stumphalen med underliggende bindevævsnydannelse og nekrose af to halehvirvler. Endvidere fandtes kronisk purulent osteomyelitis i et ribben. Det vurderes, at forandringerne har en alder på ikke under ca. 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at den hævede stumphale med det kroniske sår med vævsdød på halespidsen har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen. Slagtesvinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at dyret var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer … derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Om transportvirksomheden … og chauffør … ved at lade slagtesvinet transportere til slagteriet derved har udsat svinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 3:
Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret uden adskillelse fra de andre svin, har været udsat for risiko for puf, bid og tråd fra de andre dyr eller stød mod vognens sider. Slagtesvinet har under læsning og transport været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt styrelsen anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge- og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Chauffør tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed som fører og ledsager af lastbil, at have transporteret et svin, der havde et halesår med komplikationer og som derfor ikke var transportegnet fra besætning til slagteri, hvorved svinet blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § 1 og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. stk. 3, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede et ikke transportegnet svin fra besætning til slagteri.
Retten lagde til grund, at grisen ved ankomsten til slagteriet havde et åbent sår på halespidsen med nekrose af sårkanter, samt at halen var hævet i hele sin længde og at forandringerne havde en alder på ikke under ca. en uge.
Herefter og henset til udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, fandt retten, at grisen ved transporten havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Det var på baggrund af embedsdyrlægens forklaring og de fremlagte fotos usikkert, hvor tydeligt halesåret havde fremstået for chaufføren ved pålæsningen, og retten fandt herefter ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at chaufføren havde handlet uagtsomt ved at overse grisen med halesåret. Det var derfor ikke bevist, at han ved uagtsomhed var skyld i, at grisen ved transporten blev udsat for en groft uforsvarlig behandling, hvorfor han blev frifundet. Transportvirksomheden blev på baggrund af dette også frifundet.
Landsretten tiltrådte på baggrund af de samme grunde, som anført af byretten, at grisen ved transporten blev udsat for groft uforsvarlig behandling. Med henvisning til Rådets udtalelse om, at grisens hale havde været let erkendelig ved de daglige tilsyn, lagde retten til grund, at skaden på halen, selvom den var snavset, havde været let erkendelig.
Landsretten fandt, at kravene til chaufførens opmærksomhed i en situation, hvor læsningen var besværliggjort af forholdene på stedet, og hvor der allerede var konstateret skader, måtte skærpes.
Efter halesårets karakter fandt landsretten, at chaufføren burde have opdaget skaden, og det derfor kunne tilregnes ham som uagtsomt, at han ikke havde frasorteret grisen.
Chaufføren var derfor skyldig i tiltalen, ligeledes var transportvirksomheden, da chaufføren var ansat i virksomheden.
På baggrund af praksisændringen, jf. Fødevarestyrelsens vejledning af 29. september 2020, fandt landsretten, at der forelå sådanne omstændigheder, at straffen for chaufføren skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83.
Under hensyn til forholdets karakter og grovhed sammenholdt med antallet af tidligere straffe for ligeartede forhold, samt at straffen var en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til afgørelserne fra 2018 og 2021, fandt landsretten, at straffen for transportvirksomheden passende kunne fastsættes til en bøde på 40.000 kr.
Sagen havde haft en samlet varighed på 3 år og 7 måneder. Efter en samlet vurdering af sagens karakter og forløb fandt landsretten, at sagsbehandlingstiden ikke i så væsentligt et omfang havde oversteget det rimelige, at der var grundlag for at nedsætte straffen.