Rådet udtalte 6. marts 2018:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at besætningsejer/driftsleder ved at lade dyret gå i besætningen gennem flere uger med omhandlede lidelse, uden at tilkalde dyrlæge til behandling eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulempe.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 7. marts 2017, at der ved det levende syn på slagteriet d. 7. februar 2017, observeredes et slagtesvin med elefantøre af en størrelse, der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse. Svinet blev transporteret samme med de andre grise under transporten.
Følgende kunne endvidere ved embedsdyrlægens kliniske undersøgelse konstateres:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyrets almentilstand var påvirket. Dyret sitrede let i hudoverfladen og havde let forøget vejrtrækning. Dyret føltes varmt på hele hudoverfladen. Ved måling af dyrets temperatur rektalt, kunne det konstateres, at dyret havde forhøjet temperatur (39,3 grader). Grundet den forhøjede temperatur, fik dyret lov at hvile i ro i sygefolden i ca. 20 minutter, hvorefter undertegnede foretog en ny temperaturmåling. Dyrets temperatur var på daværende tidspunkt steget til 39,5 grader, foreneligt med en febertilstand.
Dyret havde et meget forstørret venstre øre. Øret var spændt, rødt og meget varmt ved berøring. Øret var ømt for berøring, og dyret vægrede sig, når øret blev berørt. Flere steder på oversiden af øret kunne der iagttages rifter og revner i huden, specielt omkring ørets basis. Ved at løfte øret forsigtigt, kunne det lade sig gøre at undersøge området under øret. Her kunne det konstateres, at huden omkring øjet var irriteret og fortykket, samt at der var irritation af øjets slimhinde (øget kartegning og rødme). En stor del af øret var dækket af fastgroet gødning. Der kunne observeres moderat træk i huden på dyrets hoved grundet den store vægt af det forstørrede øre.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes tilsvarende det ovenfor beskrevne. Øret blev skåret af til nærmere undersøgelse og slagtekroppen sendt til destruktion.
Ved undersøgelsen af det afskårne øre, fandtes det forstørrede øre at være ca. 17 x 21 cm i størrelse og ca. 5 cm i tværsnit på det tykkeste sted. På huden og omkring rifterne fandtes rødme som tegn på den igangværende betændelsestilstand. Grundet betændelsen i øret er der sket en kraftig hævelse af vævet.”
På Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-Sund, har præparatet undergået nærmere undersøgelse. Af sektionsrapporten fremgår følgende:
”Ved sektion fandtes øret at være fortykket ca. 3,3 cm og det havde en fast konsistens. På den indvendige og den udvendige overflade fandtes multiple ulcerationer med en bredde på ca. 0,2 til 0,5 cm og en længde på ca. 1,3 til 5,5 cm. Ved ørets apex fandtes et gennemgående hul hvor huden var afhelet.
Ved gennemskæring af øret fandtes ørebrusken intakt og omgivet af nydannet ødematøst bindevæv med en tykkelse på mellem ca. 0,8 cm til 2,5 cm på hver side af brusken.
Forandringerne i øret er forenelig med botryomykose/elefantiasis forårsaget af bakterien Staphylococcus aureus. På baggrund af mængden af nydannet bindevæv vurderes tilstanden at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
De påviste læsioner har været tydelige og let erkendelige i besætningen med voldsom forstørrelse af øret. Sagens akter klargør ikke, om besætningsejeren har haft tilkaldt dyrlæge eller på anden måde søgt tilstanden afhjulpet. Rådet finder, at slagtesvinets situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende, bedst ville være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller ved at aflive det.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at ved at have gået i besætningen igennem længere tid med elefantøre, således at slagtesvinet ved levering til slagteriet fandtes alment påvirket med et forstørret/tungt venstre øre, som dækkede for svinets venstre øje, kompromitterede dets orienterings- og balanceevne, og medførte irritation af det samsidige øje, har slagtesvinet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at besætningsejer/driftsleder/chauffør/vognmandsfirma ved at lade svinet transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Svar ad 3:
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til levende transport. Ved at være transporteret levende til slagteriet har slagtesvinene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Rådet skal henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 33.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § § 1, og 2, og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5.
Tiltalte driftsleder blev straffet med bøde på 10.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, og 2, jf. stk. 9, jf. § 1, og § 2, og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 — transportforordningen - artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte landbrugsmedarbejder blev straffet med bøde på 10.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, og 2, jf. stk. 9, jf. § 1, og § 2, og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 8, stk. i jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Tiltalte chauffør og transportvirksomhed blev frifundet.
Anklagemyndigheden ankede dommen for så vidt angår chauffør og transportvirksomhed til landsretten.
Landsretten ændrede byrettens dom således, at tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 5.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, og § 35, stk. 1, nr. i, i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 (Transportforordningen), artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og 2.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.
Landsretten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om ét tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold, og at chaufføren var chauffør på transporten.
Landsretten fastsatte straffen for tiltalte transportvirksomhed til bøde på 18.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, og stk. 11, jf. § 1, og § 35, stk. 1, nr. I, og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 (Transportforordningen), artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. i og 2, jf. straffelovens § 89.
Landsretten lagde ved straffastsættelsen til grund, at forholdet, der vedrørte ét tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr i erhvervsmæssigt forhold, efter det oplyste skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde. Straffen blev fastsat som en tillægsbøde til tidligere bødedom, jf. straffelovens § 89.