Slagtesvin med et stort navlebrok med ældre sår i bunden af broksækken

Rådet udtalte 30. januar 2018:

Spørgsmål 1:

Har grisen under sit ophold i besætningen, da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af anmeldelse af 23. juni 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et navlebrok af en størrelse og karakter der gjorde, at svinet blev sorteret fra til nærmere undersøgelse.

Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse fandt, at slagtesvinet havde et brok, der målte 22 cm i bredden og 20 cm i højden med et ca. 5 x 8 cm stort ældre uregelmæssigt sår i bunden af broksækken. ”Såret havde tydeligt granulationsvæv med skorpedannelse langs kanten af såret. Det var fugtigt og klæbrigt i midten… og såret væskede lidt. Det anses som sandsynligt at såret er opstået ved, at broksækken har slæbt hen ad underlaget gennem længere tid.”

Ved undersøgelsen af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling fandt embedsdyrlægen ”en broksæk placeret ca. midt under bugen. Brokporten var 7 cm i diameter, og det var muligt at have hele hånden nede i sækken gennem brokporten. I bunden af broksækken fandtes et uregelmæssigt sår, der målte 5x8 cm… Der blev ikke konstateret forandringer af tarmene.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at såfremt det vurderes, at et stort brok hos en gris ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives/slagtes straks, skal dyret anbringes i sygesti med et tykt lag strøelse, da det er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken ved dens kontinuerlige slid mod underlaget. Rådet finder endvidere, at grise med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr.

Lidelsen har været tydelig og let erkendelig med stort navlebrok med sårdannelse med tydeligt granulationsvæv med skorpedannelse langs kanten af såret.

Rådet finder, at grisens situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyret blev isoleret i en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, at det løbende blev undersøgt for afheling af såret, eller blev aflivet/hjemmeslagtet.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, uanset om det var opstaldet i sufficient indrettet sygesti, ved det daglige tilsyn ikke har været underlagt en tilstrækkelig omhyggelig, løbende vurdering og rettidig indgriben. Herved har grisen ved leveringen til slagteriet fremstået med et stort navlebrok med komplikationer i form af kronisk sår på broksækken med granulationsvæv med skorpedannelse langs kanten og væskende midte. Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§1 og 2.

Spørgsmål 2:

Har grisen været egnet til transport?

Svar ad 2:

Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Slagtesvin med navle- eller lyskebrok over 15 cm uden de ovenfor nævnte komplikationer kan transporteres, når de er adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag egnet strøelse. Dyrene skal før, under og efter transporten holdes adskilt fra raske dyr ved velbefæstede skillerum, og vognen skal være forsynet med skridsikkert underlag.

Af anmeldelsen fremgår, at slagtesvinet under transporten ikke var adskilt fra andre svin. Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke som skånetransport, og at den ved at være læsset og transporteret har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 3:

Har grisen været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Har grisen ved at blive transporteret været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 5:

Har grisens tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket om­fang?

Svar ad 5:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 6:

Kan grisens tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket om­fang?

Svar ad 6:

Rådet finder på det foreliggende grundlag ikke grund til at antage, at grisens almentilstand var forværret under transporten, men Rådet kan ikke afvise, at læsionen på broksækken kan være forværret under transporten, hvor den har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 7:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok.

Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 28. januar 2021 fra Statsadvokaten i Viborg:

Spørgsmål 8:

Under henvisning til det i sagen foreliggende materiale samt fagdyrlæge ...s besvarelse af advokatens spørgsmål 1, kan Rådet så oplyse hvilken betydning om nogen, fraværet af en patoanatomisk undersøgelse har for den veterinærfaglige vurderingen af sagen?

Svar ad 8:

Embedsdyrlægens beskrivelse sammenholdt med fotodokumentationen indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af forandringerne og svinets tilstand til, at der kan foretages en sikker vurdering af svinets transportegnethed, og i hvilket omfang svinet er blevet påvirket af tilstanden. Fraværet af en patoanatomisk undersøgelse har således ikke i den aktuelle sag haft betydning for Rådets veterinærfaglige vurderingen af sagen.

Spørgsmål 9:

Under henvisning til det i sagen foreliggende materiale samt fagdyrlæge ...s besvarelse af advokatens spørgsmål 6 og 9, kan Rådet så oplyse, om grisen var transportegnet, herunder hvis det lægges til grund, at grisen havde et stort navlebrok på 22x20 cm med komplikationer i form af et åbent sår på 5x8 cm?

Svar ad 9:

Rådet finder, som begrundet i Rådets tidligere udtalelse i denne sag, at svinet ikke var transportegnet.

Spørgsmål 10:

Under henvisning til det i sagen foreliggende materiale samt fagdyrlæge ...s besvarelse af advokatens spørgsmål 10, kan Rådet så oplyse, om Rådet er enig i fagdyrlægens konklusion om, at hverken brokket eller i særlig grad såret har været umiddelbart synligt ved pålæsningen?

Svar ad 10:

Rådet er uenig i fagdyrlægens konklusion. Embedsdyrlægens beskrivelse af svinet på slagteriet suppleret med og dokumenteret af sagens fotomateriale, viser entydigt, at både brokket og såret på dettes underside var tydelige og let erkendelige – også ved pålæsningen i besætningen.

Spørgsmål 11:

Afsluttende skal jeg forespørge om erklæringen fra fagdyrlæge ... giver anledning til yderligere bemærkninger, herunder om fagdyrlægens erklæring af 29. september 2020 giver anledning til, at Rådet ønsker at ændre eller komme med tilføjelser til Rådets udtalelse af 30. januar 2018?

Svar ad 11:

Fagdyrlæge ...s erklæring omfatter en række fejlagtige påstande, hvorfor Rådet finder det nødvendigt at påpege nogle af disse over for Retten, da de grundlæggende stiller spørgsmålstegn ved Rådets tidligere udtalelse.

Fagdyrlæge ... påstår bl.a. at:

1. ”Den beskrivelse af forandringerne på grisen (særligt såret) som er foretaget af embedsdyrlægen er ikke tilbundsgående og savner den detaljeringsgrad som en patoanatomisk undersøgelse indeholder”. Rådet er uenig i dette. Embedsdyrlægens beskrivelse sammenholdt med fotodokumentationen indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af forandringerne og svinets tilstand til, at der kan foretages en sikker vurdering af svinets transportegnethed, og i hvilket omfang svinet er blevet påvirket af tilstanden.
2. ”Erfaringen fra andre sammenlignelige sager er tillige at der kan være afgørende forskelle i bedømmelsen af forandringerne mellem hvad der beskrives ved embedsdyrlægens undersøgelse på slagteriet og hvad en senere patoanatomisk undersøgelse kommer frem til”. Rådet er uenig i dette, og det er Rådets erfaring, at når der foreligger sårdannelse som i den aktuelle sag, så er der ikke afgørende forskelle i embedsdyrlægernes beskrivelse sammenholdt med Rådets egen vurdering af fotodokumentationen og de læsioner, som beskrives i de patoanatomiske redegørelser, der udfærdiges af Sektion for Patologi, KU SUND.
3. ”En patoanatomisk undersøgelse inkluderer altid en mikroskopisk undersøgelse af relevante vævsprøver”. Dette er ikke korrekt og for sår på udposninger i navleregionen, herunder brok, decideret fejlagtig. Mikroskopisk undersøgelse af kroniske sår i huden på broksække vil ikke bidrage med yderligere oplysninger af betydning for vurderingen af transportegnethed og andre dyreværnsmæssige forhold.
4. ”Fravær af den detaljeringsgrad som en patoanatomisk undersøgelse tilfører, gør at en entydig veterinærfaglig vurdering i sagen ikke er mulig”. Rådet finder at sagen er belyst i et omfang, der tillader entydig veterinærfaglig vurdering, når det samtidig tages i betragtning, at Rådet er i besiddelse af den rette og nødvendige veterinærfaglige kompetence.
5. ”Sammenlagt betyder det at hverken brokket eller i særlig grad såret har været umiddelbart synligt ved pålæsningen”. Rådet finder, at lidelsen har været tydelig og let erkendelig.

Rådet bemærker i øvrigt, at fagdyrlæge ... stiller spørgsmålstegn ved, om der er tale om et alvorligt åbent sår. Rådet undrer sig over, at fagdyrlæge ... tilsyneladende finder det aktuelle svin transportegnet, da det er velkendt viden, at svin med sår på undersiden af en broksæk ikke er transportegnede. Organisationen Seges Svineproduktion har eksempelvis udarbejdet illustreret informationsmateriale om transport af svin med navlebrok, der må antages at være svinefagdyrlæger bekendt.

Det fremgår endvidere af udskriften af dombogen, at ejeren af transportfirmaet ...udtaler at ”Vedrørende foto 5 har han forklaret, at hvis der er tale om sårsk­orper, så er de mørke og ophelede, og grisen er derfor transportegnet” Rådet skal bemærke, at såfremt der er sårskorper på et sår på en broksæk, så betragtes såret ikke som værende ophelet. Sådanne svin er derfor ikke er transportegnede.

Rådet finder ikke på baggrund af fagdyrlæge ...s erklæring eller sagens øvrige akter anledning til at ændre sin tidligere udtalelse.

Afgørelse:

Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 20.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, og transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr.1, jf. transportforordningen artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.

Der blev ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt på, at der var tale om et 1. gangs tilfælde.

Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 7.500 kr. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, jf. transportbekendtgørelsen § 35, stk. 1, nr. 1, jf. transportforordningen artikel 3, litra b og artikel 8, stk.1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.

Der blev ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på, at der var tale om et 2. gangs tilfælde af uforsvarlig behandling af et slagtesvin.

Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med bøde på 13.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1, jf. transportbekendtgørelsen § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. transportforordningen artikel 3, litra b og artikel 6, stk.3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, og litra b.

Der blev ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på, at der var tale om et 1. gangs tilfælde af uforsvarlig behandling af slagtesvin.

Dommen blev anket til landsretten.

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen for chauffør og transportvirksomhed bortfaldt. På baggrund af den praksisændring, der fremgik af Fødevarestyrelsens vejledning om ny model for sanktionering og opfølgning på transportområdet af 29. september 2020, fandt landsretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at straffen for chauffør og transportvirksomhed i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83.

Straffen til besætningsejeren fandtes passende, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 5, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.