Rådet udtalte 30. august 2018:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer …ved at have undladt at behandle svinet, eller ladet dyret aflive, og ved at have ladet soen transportere til slagtning, har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat soen for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligt ulempe.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis anføre, at der ikke foreligger en afhøring af besætningsejeren.
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 10. januar 2018, at et slagtesvin med halesår blev transporteret ikke adskilt fra de andre dyr til slagteriet. Af den kliniske undersøgelse af dyret fremgår følgende:
”at dyret havde et alvorligt betændt sår på halen med vævsdød. Dyret var af normalt huld. Ved undersøgelse af halen, fandtes denne at være sæde for rødmen og vævsdød. Selve halen fandtes fortykket og øm ved berøring. Ved berøring trak dyret halen tæt ind til sig.
Efter måling af dyrets temperatur i endetarmen, kunne det konstateres at dyret havde feber (40 grader celsius). Dyret var derfor ikke slagteegnet, men blev aflivet og destrueret efter afskæring af præparat.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret, fandtes for enden af halen en halespids undergået vævsdød. Halespidsen var kun fastsiddende til halen i to sener. I midten af halespidsen var en tydelig haleknogle. Huden for enden af halen var rødlig og betændt”.
Af sektionsattest af 15. marts 2018 fra Institut for veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Patologi, KU-Sund fremgår følgende:
”Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en stumphale med delvist på siddende halespids. Halespidsen målte ca. 3x2 cm og var kun fastholdt af to ligamenter. Halespidsen var nekrotisk (vævsdød). På spidsen af stumphalen fandtes et ca. 2 cm bredt sår belagt med granulationsvæv, der strakte sig i hele halens omkreds.
Ved sagittal gennemsavning af halen kunne det erkendes, at granulationsvævet havde en tykkelse på op til ca. 0,5 cm.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med kronisk sårdannelse på spidsen af stumphalen med granulationsvævsdannelse samt en nekrotisk halespids. Det vurderes, at forandringerne har en alder på ikke under ca. 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at det kroniske sår på spidsen af stumphalen med granulationsvævsdannelse samt den nekrotiske halespids har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn i besætningen. Slagtesvinets situation burde for længst have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at dyret var blevet eller forblevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet i et omfang, således at de efterfølgende kunne blive transportegnede, eller at den var blevet aflivet. Under sygdomsforløbet i besætningen, uagtet om den har været i sygesti, samt under læsning og transport har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet i besætningen under sygdomsforløbet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer …derved har udsat svinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Om transportvirksomheden… og chauffør …ved at have ladet svinet transportere til slagteriet derved har udsat svinet for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 samt fremsendte sagsakter herunder foto til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ved at blive transporteret, tillige ikke adskilt fra de andre grise, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 4:
Rådet skal henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 18. januar 2021 fra Nordjyllands Politi:
Spørgsmål 5:
Af sagens bilag 1/2 fremgår foto 2, 4, 5, 6 og 7 som alle viser at halespidsen er revet løs fra selve halen. Af bilag 1/5 som er ...s erklæring vedrørende det pågældende dyr fremgår følgende formulering: ”ved inspektion af præparatet fandtes en stumphale med delvist påsiddende halespids. Halespidsen målte ca. 3 gang 2 cm og var kun fastholdt af to ligamenter. Halespidsen var nekrotisk død (vævsdød) på spidsen af stumphalen fandtes et ca. 2 cm. bredt sår belagt med granulationsvæv, der strakte sig i hele halens omkreds”. Det veterinære Sundhedsråd anmodes om at svare på om det kan afvises:
- At halen har været udsat for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra vognens sider under transporten
- At den pågældende halestump derved er blevet revet af halen under transporten.
Svar ad 5:
Rådet kan ikke afvise, at den yderste del af halen, der bestod af dødt væv, har løsnet sig fra den granulerende sårflade på halestumpen under transporten. Løsning af den nekrotiske del af halespidsen kan være sket grundet puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra vognens sider under transporten. At et område med vævsdød (nekrose) løsner sig og slutteligt afstødes er led i en normal helingsproces, hvor det døde væv sekvestreres. Når det døde væv er afgrænset (demarkeret) kan løsning af dette fremskyldes ved fysisk påvirkning, eksempelvis i form af puf, bid og tråd fra andre svin eller stød fra vognsider og -inventar under transport.
Spørgsmål 6:
Det veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere og svare på om det kan afvises at sårets udseende og tilstand er blevet forværret under transporten.
Svar ad 6:
Jf. svar ad 5, kan Rådet ikke afvise, at sårets udseende har ændret sig under transporten i form af yderligere løsning af den nekrotiske halestump. Rådet kan derimod afvise, at sårets grundlæggende tilstand/karakter i form af et alvorligt åbent halesår med nekrotisk halespids er blevet påvirket (forværret) af transporten. Der ses ikke i fotomaterialet indikation på, at tilstanden er blevet akut forværret under transporten, da der i den levende del af halestumpen ikke ses blødning.
Spørgsmål 7:
Det veterinære Sundhedsråd anmodes om at svare på om det kan afvises at dyret i en situation hvor halen er såret, vil sænke og forsøge at skjule halen for at beskytte den imod puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra lastvognens sider under transporten.
Svar ad 7:
Det fremgår af embedsdyrlægens beskrivelse at ”Ved undersøgelse af halen, fandtes denne at være sæde for rødmen og vævsdød. Selve halen fandtes fortykket og øm ved berøring. Ved berøring trak dyret halen tæt ind til sig.”
Rådet finder det på denne baggrund sandsynligt, at svinet har forsøgt at skærme den læderede og ømme hale i situationer, hvor det er blevet udsat for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra lastvognens sider.
Spørgsmål 8:
Anklagemyndigheden ønsker i tilknytning til ovenstående tillige at spørge om sagens fakta i øvrigt giver anledning til bemærkninger.
Svar ad 8:
Rådet skal understrege, at svinet gennem længere tid har haft et alvorligt åbent halesår, der har været let erkendeligt i form af nekrose af de yderste 3 cm af halen samt rødme og fortykkelse af denne. Dette har været tydeligt erkendeligt i besætningen og under læsningen af svinet. Rådet skal bemærke, at indretning og lysforhold på et læsningsområde skal være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt dyr kan inspiceres af chaufføren, således at dyr, som ikke er transportegnede, kan identificeres i flokken.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1 og § 2, samt bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, jf. stk. 2, ved den 22. november 2017 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer på besætningen, at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet dyret havde gået i besætningen i ikke under ca. en uge med et alvorligt, betændt sår på halen uden at dyret var givet en passende behandling eller aflivet. Endvidere blev grisen den 22. november 2017 transporteret fra besætningen til slagteriet, selvom grisen grundet den beskrevne lidelse ikke var egnet til transport.
Retten fandt det på baggrund af oplysningerne i Fødevarestyrelsens skriftlige anmeldelse, herunder især de optagne fotos, sammenholdt med vidneforklaringen fra embedsdyrlægen og udtalelserne fra Det Veterinære Sundhedsråd bevist, at halesåret burde være opdaget af tiltalte.
Retten fandt det endvidere bevist, at tilstanden havde bestået i ikke under en uge. Retten fandt, at grisen ikke burde være overgivet til transport til slagteriet, og at behandlingen af grisen under sygdomsforløbet burde karakteriseres som groft uforsvarligt.
Anklagemyndigheden reducerede bødepåstanden fra 35.000 kr til 15.000 kr. på grund af lang sagsbehandlingstid.
Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr. Retten fandt ikke grundlag for yderligere reduktion eller bortfald af bøden. Retten bemærkede herved, at sagen ikke havde været ukompliceret, og at den seneste rådsudtalelse fremkom i maj 2021.