Rådet udtalte 15. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har slagtesvinet under sit ophold i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med et åbent, inficeret halesår.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne konstatere, at ”dyret havde en akut infektion i halen med rødme, varme og hævelse af det omkringliggende væv ved haleroden og anus. Der var et inficeret sår på halespidsen, som var flænset og beskidt… Dyret var normal i huld, men virkede nedstemt.”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivningen fandtes ”et åbent sår på halespidsen med nekrose af sårkanter og et nekrotisk stykke knogle (led af halen) stikkende frem. Der var tydelig inflammation af hale og halerod med rødme og hævelse af det omkringliggende væv… Desuden var dyret anæmisk, og havde kronisk hjertesækbetændelse, kronisk lungebetændelse samt en byld i hovedet. Dyret blev totalkasseret.”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparatet bestod af en hale med en længde på ca. 8 cm samt et påsiddende hudstykke målende ca. 23 x 29 cm. Præparatet var nåletatoveret med nr. 49652 og nr. 12. Ved inspektion fandtes et granulerende sår med delvis sårskorpe strækkende sig omkring hele den yderste del af halen med en længde på mellem ca. 2,5 og 3,5 cm. Ved halens apex manglede flere halehvirvler, og den yderste halehvirvel var blotlagt, nekrotisk og manglede den yderste del (tab af diafyse og den caudale epifyse).
Ved gennemsavning af præparatet fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til 0,7 cm under såret. Ved halens basis var et område med granulationsvæv med en tykkelse på ca. 2,5 cm. Langs halehvirvlerne i fedt-/bindevævet fandtes flegmonedannelse med multiple abscesser med en diameter på ca. 0,3 til 0,4 cm omgivet af binde- vævskapsler med en tykkelse på ca. 0,2 til 0,4 cm.
Halen er sæde for en ulceration med blotlægning, nekrose og tab af halehvirvler. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at halesåret med flænset halespids med sårdannelse med nekrose og blotlæggelse og tab af haleknogle har været tydeligt og let erkendeligt ved det daglige tilsyn i besætningen, samt at slagtesvinets situation skulle have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at slagtesvinet var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet da været egnet til transport?
Svar ad 2:
Nej. Rådet anser ikke dyr med alvorlige, åbne sår og påvirket almentilstand for egnede til transport.
Spørgsmål 3:
Har tilstanden/komplikationerne været erkendelige forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Kan sårets tilstand og udseende være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 4:
Af anmeldelsen fremgår, at slagtesvinet under transporten ikke var adskilt fra andre svin.
Rådet kan ikke udelukke, at sårets tilstand eller slagtesvinets almentilstand er forværret under transporten, hvor slagtesvinet har været udsat for risiko for bid, puf, og stød fra de andre svin samt stød mod vognsiderne.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være transporteret levende til slagteriet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 6:
Kan det udelukkes, at såret havde skorpe på og ingen åbne sår forud for transporten, som forklaret af besætningsejer og chauffør til politirapport, jf. bilag 2 og 4?
Svar ad 6:
Det fremgår af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende slagtesvin konstaterede, at der på dyrets halespids var et åbent inficeret sår, og at halespidsen var flænset og beskidt, som det også fremgår af den medsendte fotodokumentation.
Det fremgår endvidere af den patoanatomiske undersøgelse, at halen var sæde for en ulceration med blotlægning, nekrose og tab af halehvirvler samt at forandringerne vurderes til at have en alder på flere uger.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet det ikke sandsynligt, at der var sårskorpe og intet åbent sår på slagtesvinets halespids forud for transporten.
Spørgsmål 7:
Såfremt besætningsejers og chaufførs forklaringer lægges til grund har slagtesvinet da været egnet til transport?
Svar ad 7:
Nej. Se endvidere svar ad 6.
Spørgsmål 8:
Såfremt besætningsejers og chaufførs forklaringer lægges til grund, har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 8:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 9:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 9:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om syge og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev i skrivelse af 7. maj 2020 fra Statsadvokaten anmodet om at besvare supplerende spørgsmål:
Spørgsmål 10:
Af Det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål 1 i sagen fremgår det at Det Veterinære Sundhedsråd anvender begrebet ”nedstemt”. Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om, at redegøre for hvilket tegn på nedstemthed det pågældende slagtedyr viser og det vil sige hvilke træk ved det pågældende slagtedyr som får embedslægen og dermed Det Veterinære Sundhedsråd til at anvende begrebet ”nedstemt”.
Svar ad 10:
I den veterinære kliniske beskrivelse af et dyrs almenbefindende kan dyret udvise en afvigende adfærd i form af at være nedstemt, apatisk, opstemt, aggressiv o.a. Et svin, som er nedstemt, afviger adfærdsmæssigt ved at udvise ligegyldighed over for sine omgivelser, og derved skiller det sig ud fra flokken og ses ofte at trække sig fra denne. Svin har normalt en undersøgende og floksøgende adfærd, ved håndtering bliver de ophidsede og sætter sig som regel til modværge, en adfærd som hos et nedstemt svin er fraværende/dæmpet.
Embedsdyrlægen har ved at beskrive svinet som nedstemt således anvendt en velkendt veterinær beskrivelse af dyrs adfærd.
Med hensyn til yderligere information vedrørende normaladfærd hos svin, skal der henvises til lærebogsmateriale på området.
Spørgsmål 11:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere og svare på om et forudgående hvil i udleveringsrummet eller i egen sti, vil kunne påvirke dyrets grad af nedstemthed under selve læsningen.
Svar ad 11:
Rådet finder ikke, at et forudgående hvil i udleveringsrummet eller i egen sti, har påvirket dyrets grad af nedstemthed under selve læsningen.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr., jf. dyreværnsloven § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9, jf. § 1 og 2 og artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og litra b i transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport samt § 5, jf. § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på 40.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 9, samt artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og litra b i transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 i transportbekendtgørelsen.
Retten lagde ved fastsættelse af bøden vægt på chaufførens forstraffe for ligeartet kriminalitet.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Tiltalte vognmandsforretning blev straffet med bøde på 40.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og 11, jf. § 1, samt artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og litra b i transportforordningen, jf. § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i transportbekendtgørelsen.
Retten lagde ved fastsættelse af bøden vægt på vognmandsforretningens forstraffe for ligeartet kriminalitet.
Dommene vedrørende chauffør og vognmandsforretning blev anket til landsretten.
Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen for tiltalte chauffør bortfaldt. På baggrund af den praksisændring, som fremgår af Fødevarestyrelsens vejledning af 29. september 2020 fandt landsretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at straffen skulle bortfalde, jf. straffelovens § 83.