Rådet udtalte 30. januar 2018:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelsen af 2. oktober 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med navlebrok. Svinet var ikke adskilt fra andre dyr under transporten.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr fandtes slagtesvinet at have et navlebrok med sår i bunden af broksækken, og at dyret var i normal foderstand. Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivningen fandtes, at dyret havde ”et navlebrok på 12 x 15 cm. I bunden af broksækken var et sår på ca. 11 x 11 cm med vævsdød i den midterste del af såret og begyndende arvævsdannelse i en 1 - 5 cm bred kant udenom.”
Embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde en varighed af mindst 6-7 dage, og havde været forbundet med smerter.
Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets vurdering, at slagtesvinet havde et stort brok med komplikationer.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet vurderer broksække større end 15 cm i diameter som værende store brok. Rådet finder, at såfremt det vurderes, at et stort brok hos et svin ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives straks, skal dyret anbringes i en sygesti med et tykt lag strøelse, da det er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken. Rådet finder endvidere, at svin med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorvidt slagtesvinet set over tid har været behandlet forsvarligt i oprindelsesbesætningen. Det er imidlertid Rådets vurdering, at navlebrokket i dagene op til transporten d. 28. august 2017, uanset om svinet havde været anbragt i en særlig velstrøet sygesti, havde antaget et omfang og en karakter, der var uforenelig med videre ophold i besætningen eller levende transport til slagteriet.
Det fremgår af sagsakterne, at ejer oplyste, at han nogle dage forinden havde talt med sine ansatte om, at et af svinene havde navlebrok.
En visuel vurdering af navlebrokkets overflade ville have afsløret, at svinet på dagen for leveringen til slagteriet fremstod med stort navlebrok med komplikationer i form af sårdannelse i bunden af broksækken med vævsdød og begyndende arvævsdannelse.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at navlebrokket løbende var blevet observeret, således at aflivning alternativt eventuelt slagtning på stedet havde fundet sted, da lidelsens omfang blev konstateret. Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet da været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 3:
Rådet anser slagtesvin med brok med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almenbefindende eller andre komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse o.lign. for uegnede til transport.
Lægges ovennævnte og svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke adskilt fra andre dyr som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet sammen med de andre slagtesvin, har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 6:
Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 7:
Kan slagtesvinets tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 7:
Det fremgår af anmeldelsen, at slagtesvinet under transporten ikke var adskilt fra andre svin. Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet ikke grund til at antage, at slagtesvinets almentilstand var forværret under transporten, men Rådet kan ikke afvise, at den i besætningen tilstedeværende læsion på broksækken kan være forværret under transporten, hvor svinet har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Rådet finder, at lysforholdene i udleveringsfaciliteterne skal være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt slagtedyr kan inspiceres, og dyr som ikke er transportegnede kan identificeres og vurderes på et sikkert grundlag. Der skal henvises til Rådets udtalelse af 26. marts 2003 vedrørende udleveringsrum og udleveringsvogne til svin.
Der skal endvidere henvises til Rådets udtalelse om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok af 2. december 2008, samt Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr.