Rådet udtalte 2. oktober 2018:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade svinet gå i besætningen med ovenfor beskrevne lidelse igennem flere uger - uden at lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 18. september 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med en stor udposning ved navlestedet af en størrelse og karakter, så det blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
Ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet konstaterede embedsdyrlægen, at dyret havde en stor, pendulerende udposning ved navlestedet, der svingede frem og tilbage under gang. ”Brokket fandtes varmt, spændt og med lidt mere rødme end den øvrige hudoverflade. Der fandtes et slidsår på undersiden af brokket. Ved let berøring af slidsåret skete der afsmitning af frisk blod til undersøgerens fingre… Dyret vægrede sig ved berøring af brok og slidsår ved at forsøge at trække sig væk…”.
Ved undersøgelsen af slagtekroppen efter aflivningen fandtes, at udposningens indhold ikke kunne reponeres. I bunden af slidsåret blev fundet granulationsvæv og frisk blødning.
Præparater fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Identifikation:
Udposning fra navleregionen med påsiddende hudstykke. Udposningen målte ca. 22x16x12 cm og hudstykket målte ca. 46x11 cm. Hudstykket var nåletatoveret med nr.: ….
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparatet fandtes en fast, hudbeklædt udposning fra navleregionen. Udposningen var beliggende ved siden af et af yverets rækker af patter. Ventralt (på undersiden) af udposningen fandtes et trekant-formet sår, der målte ca. 12x6 cm. I såret kunne der erkendes bindevæv, der antog en maksimal tykkelse på ca. 0,5 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes multiple cyster med serohæmoragisk indhold foreneligt med et enterocystom (medfødt misdannelse, hvor dele af blommesækgangen ikke tilbagedannes).
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder (såret) til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes såret at være belagt med granulationsvæv.
Konklusion:
De observerede forandringer er forenelige med et enterocystom med kronisk ventral sårdannelse. Det vurderes, at såret har en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det fremgår af afhøringsrapport af 6. oktober 2017, at ejer oplyste, at slagtesvinet var sendt til slagtning ved en fejl, og at det var mærket op til aflivning.
Rådet finder, at tilstanden, der har været tydelig og let erkendelig, burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sygesti med et tykt lag strøelse, løbende blev undersøgt for afheling af såret eller blev aflivet, så snart svinets videre ophold i besætningen blev fundet uden videre formål.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, uanset om det var opstaldet i en sufficient indrettet sygesti, ikke har været underlagt en tilstrækkelig omhyggelig løbende vurdering eller rettidig indgriben ved det daglige tilsyn. Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Svinet har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet at besætningsejer ved at lade svinet transportere til slagtning derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Rådet finder, at svin med åbne sårdannelser er uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten.
Af anmeldelsen fremgår, at slagtesvinet blev transporteret som skånetransport adskilt fra andre svin, men sammen med et svin med lyskebrok. Ved ankomsten til slagteriet fremstod svinet med en stor udposning ved navlestedet med sårdannelse. Udposningen pendulerede fra side til side ved gang.
Det fremgår endvidere, at der ved berøring af slidsåret i forbindelse med den kliniske undersøgelse af svinet skete ”afsmitning af friskt blod til undersøgerens fingre.”
Rådet kan ikke afvise, at sårdannelsen på udposningen er forværret under transporten, hvor det har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra det andet slagtesvin eller mod vognens sider.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke adskilt fra andre dyr som skånetransport, og at det ved at være læsset og transporteret har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Finder rådet at chauffør/transportvirksomhed ved at transportere svinet fra besætningen til slagteriet som skånetransport, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 5:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 6:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 6:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og § 2, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, samt Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport mv. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transportbekendtgørelse § 35, stk. 1, nr. 1 samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, jf. § 19 stk.1, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet eller ladet en gris med et ca. 14 cm stort brok målt fra bug til underkant af brok, ca. 17 cm i længden og ca. 57 cm i omkreds behandle groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen igennem flere uger uden at lidelsen var blev afhjulpet eller grisen aflivet i besætningen, ligesom grisen blev læsset og transporteret til slagtning, selvom grisen på grund af brokket ikke var transportegnet, alt hvorved den blev udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe ligesom den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt.
Sagen blev afgjort med bødeforlæg på 35.000 kr.