Rådet udtalte 14. september 2018:
Forhold 1
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Det fremgår af skrivelse af 9. maj 2017 fra Fødevarestyrelsen, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 29. marts 2017 observerede et slagtesvin med et navlebrok af en størrelse og karakter, der gjorde, at svinet blev sorteret fra til nærmere undersøgelse.
Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af det levende svin konstaterede, at ”dyret havde et navlebrok på 20 cm i diameter med et ældre sår på ikke under 5 cm i diameter på undersiden af broksækken. Såret fandtes med fugtigt granulationsvæv (reparationsvæv) i sårområdet og afrundede arvævskanter i sårets rand. Ved berøring af såret forsøgte dyret at undvige. Dyret havde normalt almenbefindende og var af normal ernæringstilstand.
Ved undersøgelsen af slagtekroppen efter aflivningen fandtes, at dyret havde ”en cystedannelse (enterocystom) ved navlestedet… Der sås en kronisk reaktion i bughinden i enterocystomets omkreds (lokal kronisk bughindebetændelse). På broksækken fandtes et sår på ikke under 5 cm i diameter. Ved gennemskæring af såret fandtes 1,5 cm bindevæv. Endvidere kunne det konstateres, at der var sket en forandring af nogle af de store muskelgrupper (kamme og mørbrader) foreneligt med stressbetinget nedbrydning af muskelvævet (PSE).”
Det var embedsdyrlægens vurdering, at lidelsen havde en varighed på ikke under tre uger og var forbundet med smerter.
Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets vurdering, at slagtesvinet havde en stor hævelse under bugen med komplikationer.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet ved ikke at være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorvidt slagtesvinet set over tid har været behandlet forsvarligt i oprindelsesbesætningen. Det er imidlertid Rådets vurdering, at hævelsen i dagene op til transporten d. 29. marts 2017, uanset om svinet havde været anbragt i en særlig velstrøet sygesti, havde antaget en karakter, der var svært forenelig med videre ophold i besætningen og uforenelig med levende transport til slagteriet.
Hævelsen har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og en visuel vurdering af hævelsens overflade ville have afsløret, at svinet på dagen for leveringen til slagteriet fremstod med en hævelse med komplikationer i form af en mindst 5 cm stor ældre sårdannelse ventralt på hævelsen med fugtigt granulationsvæv i sårområdet og arvæv langs sårkanten.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at hævelsen løbende var blevet observeret, således at aflivning, alternativt eventuelt slagtning på stedet, havde fundet sted, da lidelsens omfang blev konstateret. Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet været transportegnet?
Svar ad 3:
Rådet anser ikke svin med åbne sårdannelser for egnede til transport.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt fra andre svin som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet sammen med andre svin, har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1. Se endvidere svar ad 6.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport adskilt fra andre dyr?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Har tilstanden været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 5:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 6:
Kan tilstanden være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet ikke grund til at antage, at slagtesvinets almentilstand var forværret under transporten. Rådet kan ikke afvise, at den i besætningen tilstedeværende læsion på hævelsen kan være forværret under transporten, hvor svinet har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider. Rådet kan endvidere ikke afvise, at den beskrevne tilstand PSE er opstået i forbindelse med transporten.
Spørgsmål 7:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Se svar ad 3.
Forhold 2
Spørgsmål 8:
Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 8:
Det fremgår af anmeldelse af 22. januar 2018, at embedsdyrlægen ved et levende syn på slagteriet d. 11. december 2017 observerede et slagtesvin med et navlebrok af en størrelse og karakter, der gjorde, at det blev sorteret fra til nærmere undersøgelse. Slagtesvinet var ikke adskilt fra andre svin under transporten.
Ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet kunne det konstateres, at ”dyret havde et stort navlebrok på 22 cm x 25 cm med et sår… Der fandtes et ældre sår på 16 cm x 18 cm på undersiden af broksækken. Såret var med fugtigt granulationsvæv… Dyret var i normal ernæringstilstand. Kropstemperaturen blev målt til 39,3◦ C, som er lidt over den øvre grænse for normaltemperatur … for slagtesvin.”
Ved undersøgelsen af slagtekroppen efter aflivningen fandtes ”broksækken med blodigt, nekrotisk (dødt vævs) materiale. Der fandtes kronisk tarmbetændelse samt kronisk bughindebetændelse. Endvidere fandtes der områder af tyndtarmen, hvor der var flere afgrænsede steder med akut betændelse. Det kunne også konstateres, at der var sket en forandring af nogle af de store muskelgrupper foreneligt med stressbetinget nedbrydning af muskelvæv (PSE)…”.
Det var embedsdyrlægens vurdering, at tilstanden (i.e. brokket) havde en varighed på mindst tre uger og har været forbundet med smerter.
Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets vurdering, at slagtesvinet havde et stort navlebrok med komplikationer.
Spørgsmål 9:
Har slagtesvinet ved ikke at være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 9:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvorvidt slagtesvinet set over tid har været behandlet forsvarligt i oprindelsesbesætningen. Det er imidlertid Rådets vurdering, at navlebrokket i dagene op til transporten d. 11. december 2017, uanset om svinet havde været anbragt i en særlig velstrøet sygesti, havde antaget en karakter, der var svært forenelig med videre ophold i besætningen og uforenelig med levende transport til slagteriet.
Navlebrokket har været tydeligt og let erkendeligt ved det daglige tilsyn i besætningen, og en visuel vurdering af navlebrokkets overflade ville have afsløret, at svinet på dagen for leveringen til slagteriet fremstod med et stort navlebrok med komplikationer i form af en 16 x 18 cm stor ældre sårdannelse ventralt på broksækken med fugtigt granulationsvæv i sårområdet.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at navlebrokket løbende var blevet observeret, således at aflivning, alternativt eventuelt slagtning på stedet havde fundet sted, da lidelsens omfang blev konstateret. Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 10:
Har slagtesvinet været transportegnet?
Svar ad 10:
Rådet anser slagtesvin med brok med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken for uegnede til transport.
Lægges ovennævnte og svar ad 8 og 9 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke som skånetransport. Ved at være læsset og transporteret til slagteriet sammen med andre svin, har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, og derved for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1. Se endvidere svar ad 13.
Spørgsmål 11:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport adskilt fra andre dyr?
Svar ad 11:
Se svar ad 10.
Spørgsmål 12:
Har tilstanden været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 12:
Se svar ad 9.
Spørgsmål 13:
Kan tilstanden være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 13:
Lægges svar ad 8 til grund, finder Rådet ikke grund til at antage, at slagtesvinets almentilstand var forværret under transporten, men Rådet kan ikke afvise, at den i besætningen tilstedeværende læsion på broksækken kan være forværret under transporten, hvor svinet har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Spørgsmål 14:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 14:
Se svar ad 10.
Spørgsmål 15:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 15:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge- og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Forhold 1.a:
Besætningsejer og chauffør (T1) tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen ved i perioden op til den 29. marts 2017, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og som chauffør på strækningen mellem besætning og slagteriet, at være ansvarlig for, at et slagtesvin blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet svinet ved ankomst til slagteriet havde et stort brok på 20 cm i diameter med et ældre sår på ikke under 5 cm i diameter.
Forhold 1.b:
Transportvirksomheden (T2) blev tiltalt for at være ansvarlig for, at T1 transporterede det ovenfor beskrevne svin fra besætning til slagteri.
Forhold 2.a:
Besætningsejer (T3) tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have behandlet et slagtesvin grovere uforsvarligt ved at have ladet T2 transportere slagtesvinet fra besætning til slagteri, selv om svinet ikke var transportegnet alt hvorved svinet blev påført høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, idet svinet ved ankomst til slagteriet havde et stort brok på 22 cm x 25 cm med et ældre sår på 16 cm x 18 cm.
Chauffør (T1, samme person, som er tiltalt i forhold 1.a) tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør for T2, at have udsat det ovenfor beskrevne slagtesvin for groft uforsvarlig behandling.
Forhold 2.c:
T2 tiltalt for at være ansvarlig for at T1 transporterede det ovenfor beskrevne svin fra besætning til slagteri.
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifandt retten T1 i anledning af, at han havde været chauffør under transporten af begge svin til slagtning, jf. Fødevarestyrelsens ændrede sanktioneringspraksis.
Efter det, der fremgik af vidneforklaringerne fra dyrlægerne, fotos og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd lagde byretten til grund, at de to svin havde haft brok af en sådan størrelse og karakter, at der efter rettens vurdering forelå groft uforsvarlig behandling af begge svin, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Alle tre tiltalte, herunder også T1, som besætningsejer, blev fundet skyldige i den rejste tiltale.
T1 og T3 blev straffet med en bøde på 25.000 kr.
T2 blev straffet med en bøde på 100.000 kr.
T2 ankede dommen for landsretten. Landsretten tiltrådte, på baggrund af de samme grunde, som byretten havde anført, skyldsspørgsmålet.
Under hensyn til forholdenes karakter og grovhed sammenholdt med antallet af tidligere straffe for ligeartede forhold, tiltrådte landsretten, at der var grundlag for at fastsætte tillægsbøden ud fra princippet om absolut kumulation, og at tillægsbøden var fastsat som sket. Uanset den tid der var gået, siden forholdene var begået, var der under henvisning til sagens forløb og karakter ikke grundlag for at nedsætte bøden. Landsretten stadfæstede derfor dommen.