Rådet udtalte 14. marts 2018:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet under opholdet i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 21. november 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet d. 16. november 2017, observerede et slagtesvin med et navlebrok af en størrelse, der gjorde, at svinet blev taget fra til nærmere klinisk undersøgelse. Slagtesvinet var under transporten ikke adskilt fra de andre svin.
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort navlebrok med et synligt åbent sår på højre side af broksækken med granulationsvævsdannelse. Umiddelbart synedes dyret ikke at være alment påvirket og lignede et stort normalt slagtesvin …
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes brokken at være i en størrelse på 20x17x10 cm, det åbne sår med granulationsvævsdannelse målte 20x11 cm…
Ved undersøgelse efter slagtemæssig behandling fandtes brokken med det åbne sår at bestå af en udviklingsmæssig forstyrrelse (enterocystom) målende 30x30x50 cm i omfang. Der blev tømt ca. 5-6 liter gulligt og ildelugtende væske ud af den flerkamrede cyste.Ved nærmere undersøgelse fandtes slagtesvinet at være magert med en kronisk bughulebetændelse, muskulaturen, organerne og huden var meget lys og slagtesvinet blev efterfølgende kasseret…”.
Materiale fra slagtesvinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Sektion for patologi modtog den 15. september 2017 et præparat fra et slagtesvin til patoanatomisk undersøgelse. Præparatet, …, omfattede et hudstykke fra bugen samt en udposning fra bugvæggen med en højde på ca. 7 cm og en diameter på ca. 12 cm….
Ved inspektion af præparatet fandtes udposningen at udspringe fra bugvæggens midtlinje. På overfladen af udposningen var et cirkulært sår målende ca. 10 cm. Såret var hovedsageligt dækket af granulationsvæv, hvorunder der fandtes ca. 7 cm nydannet bindevæv. Et område af såret målende 4x1,5 cm var gennemgående til bughulen.
På den indvendige side af præparatet fandtes multiple åbne cyster adskilt af tynde bindevævsdrag og med en diameter fra ca. 2,5 til 7 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af ca. 7 cm nydannet bindevæv.
Udposningen på bugvæggen var sæde for to læsionstyper, et enterocystom med sår på dettes overflade. Et enterocystom er en medfødt misdannelse som følge af manglende tilbagedannelse af en del af blommesækgangen. Baseret på mængden af bindevæv under såret vurderes dette at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Såfremt det vurderes, at et stort brok hos et svin ikke er af en sådan karakter, at dyret skal slagtes/aflives straks, skal svinet anbringes i en sygesti med et tykt lag strøelse, da det er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken ved kontinuerligt slid mod underlaget. Rådet finder, at svin med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr.
Lidelsen har været tydelig og let erkendelig med en stor navlebroklignende udposning på navlestedet med åben sårdannelse og tydelig granulationsvævsdannelse, som det også fremgår af de medsendte fotos.
Rådet finder, at slagtesvinets situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet undersøgt og i fornødent omfang behandlet eller var blevet aflivet.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, uanset om det var opstaldet i sufficient indrettet sygesti, ved det daglige tilsyn ikke har været underlagt en tilstrækkelig omhyggelig løbende vurdering og rettidig indgriben. Herved har slagtesvinet ved leveringen til slagteriet fremstået med et stort navlebroklignende enterocystom med komplikationer i form af et kronisk, åbent sår med granulationsvævsdannelse.
Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet været egnet til transport?
Svar ad 2:
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Slagtesvin med navle- eller lyskebrok over 15 cm uden de ovenfor nævnte komplikationer kan transporteres, når de er adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag egnet strøelse. Dyrene skal før, under og efter transporten holdes adskilt fra raske dyr ved velbefæstede skillerum, og vognen skal være forsynet med skridsikkert underlag.
Af anmeldelsen fremgår, at slagtesvinet under transporten ikke var adskilt fra andre svin. Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke som skånetransport, og at det ved at være læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten?
Svar ad 4:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Kan slagtesvinets tilstand være blevet forværret under transporten, og i givet fald i hvilket omfang?
Svar ad 5:
Rådet kan ikke afvise, at slagtesvinets almentilstand eller læsionen på enterocystomets overflade kan være forværret under transporten, hvor det har været udsat for risiko for bid, tråd, puf og stød fra de andre svin og mod vognens sider.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Nej.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål fra forsvarsadvokaten i skrivelse af 12. oktober 2018 fra Midt- og Vestjyllands Politi:
Spørgsmål A:
Er den beskrevne broklignende ”enterocystom” forbundet med smerte hos svin?
Svar ad A:
Den beskrevne broklignende tilstand ”enterocystom” kan variere i størrelse og indhold, hvilket alt andet lige også vil være af betydning for tilstedeværelse af smerter og smerteniveau – tilsvarende for navlebrok i al almindelighed. I det konkrete tilfælde, hvor enterocystomet med en udvendig størrelse på 20x17x10 cm havde et indhold af 5-6 liter gulligt og ildelugtende indhold sammenholdt med, at slagtesvinet var lidende af en kronisk bughindebetændelse og med lys muskulatur, organer og hud, finder Rådet, at slagtesvinet har været smertelidende såvel i besætningen som under transporten.
Spørgsmål B:
Er det angivne kriterium på 15 cm i Det Veterinære Sundhedsråds vejledning relevant for broklignende enterocystomer hos svin?
Svar ad B:
Rådet finder, at uanset enterocystomer og navlebrok umiddelbart diagnostisk kan være vanskelige at differentiere, vil eventuelt tilhørende komplikationer i form af lokale betændelser, sår eller cyster udover størrelse tilsige yderligere opmærksomhed og aktiv handling ved sufficient inspektion af et dyrs situation.
Rådet har jf. udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok angivet, at broksække større end 15 cm i diameter vurderes som store brok med deraf følgende anvisninger. Rådet finder, at disse anvisninger bør anvendes i tilfælde af den broklignende tilstand enterocystom.
Spørgsmål C:
Vedrører kriteriet på 15 cm brokken størrelse i bredden eller brokkens højde?
Svar ad C:
En brokdannelse eller broklignende dannelse udgående fra bugvæggens nedre flade og midtlinje vil oftest have en tilnærmelsesvis cirkulær/rund form, så diameteren kan måles både i længderetningen og bredden. Ingen af disse bør overstige 15 cm. Den dyreværnsmæssige betydning af højden afhænger dels af dennes længde, dels af højden på grisens ben. Brok, der skraber mod underlaget, vil uanset brokkets højde være dyreværnsmæssige problematiske uanset den aktuelle højde af selve brokket.
Spørgsmål D:
Er selv meget store brok ikke nødvendigvis forbundne med smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe?
Svar ad D:
Smerter i både små og store brok er afhængig af brokkets størrelse/vægt, brokportens størrelse, brokkets indhold samt af eventuelle komplikationer i form af lokale eller generelle betændelsestilstande eller sårdannelser på eller i broksækken.
Rådet finder, at et stort ukompliceret brok ikke nødvendigvis er forbundet med smerte, men som oftest mindst vil være forbundet med en grad af lidelse og væsentlig ulempe.
Spørgsmål E:
I embedsdyrlægens beskrivelse i politianmeldelsen, sagens bilag 1-5, er angivet, at dyret ikke umiddelbart synedes at være alment påvirket og lignede et stort normalt slagtesvin i normalt huld. Betyder dette, at dyret ved modtagelsen muligvis ikke har lidt af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe?
Svar ad E:
Se svar ad A.
Spørgsmål F:
I embedsdyrlægens beskrivelse i politianmeldelsen, sagens bilag 1-5, er angivet, at dyret ikke umiddelbart synedes at være alment påvirket og lignede et stort normalt slagtesvin i normalt huld. Betyder dette, at dyret ved modtagelsen muligvis ikke har lidt af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe?
Svar ad F:
Bortfalder (gentagelse af spørgsmål E).
Spørgsmål G:
Betegnes efter sædvanlige veterinærmedicinske kriterier et sår, som er dækket af granulationsvæv som et åbent sår hos svin?
Svar ad G:
Ja. Sår, der er dækket af granulationsvæv, betegnes som et åbent sår.
Spørgsmål H:
Kan såret yderligere have været dækket af sårskorpe ved pålæsningen og betegnes det i så fald som åbent sår?
Svar ad H:
Rådet finder, at et sår dækket af sårskorpe ved pålæsning fortsat betegnes som et åbent sår.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9 og 1l, jf. §§ 1 og 2, bekendtgørelse, nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 og 2, jf. § 5, samt transportbekendtgørelsen § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. transportforordningen artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra b.
Tiltalte chauffør blev i byretten straffet med bøde på 5.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1, samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, litra b. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.
Tiltalte transportvirksomhed blev i byretten straffet med bøde på 50.000 kr., jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1, samt transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, litra b.
Dommene vedrørende chauffør og transportvirksomhed blev anket til landsretten.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med de ændringer, at straffen for tiltalte chauffør bortfaldt, og at bøden for tiltalte transportvirksomhed blev nedsat til 40.000 kr.