Rådet udtalte 30. november 2018:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder ved ikke at have ladet dyret aflive i besætningen på et tidligere tidspunkt, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Embedsdyrlægen observerede ved det levende syn på slagteriet et slagtesvin med et stort pendulerende navlebrok med sår. Svinet blev transporteret adskilt fra de andre svin.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin konstaterede embedsdyrlægen, at ”dyret havde et stort navlebrok, der pendulerede fra undersiden af bugen, således at brokket svingede let frem og tilbage under gang… dyret havde upåvirket almenbefindende… fandt sig i at lade sig undersøge og berøre generelt. Selve brokket var ca. 20 cm fra bug til underkanten af brokket og målte ca. 17 cm i længden… fandtes varmt, let spændt og med lidt mere rødme end den øvrige hudoverflade. Der fandtes sår på undersiden af brokket, og såret var varmt, fugtigt og ømt for berøring. Der kunne iagttages frisk blødning fra flere steder på såret… Dyret vægrede sig for forsigtige forsøg på at reponere broksækkens indhold (presse det tilbage i bughulen), så dette blev ikke forsøgt yderligere før aflivning af dyret.”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter aflivning og slagtemæssig behandling fandtes, at ”… lidt af broksækkens indhold reponeres (skubbes tilbage i bughulen), men en stor del af indholdet forblev fastsiddende i broksækken… Efter ophængning i bagbenene… var dele af tarmene stadig i broksækken og sad fast heri grundet massiv arvævsdannelse.
Der kunne iagttages rødme, hævelse og arvævsdannelser på bughinden og på overfladen af bughuleorganerne, foreneligt med en kronisk bughindebetændelse… der var sket en forandring af de store muskelgrupper (skinker, kamme, mørbrade) foreneligt med en stressbetinget nedbrydning af muskelvævet…”.
Materiale fra svinet blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Sektion for patologi modtog den 15. september 2017 et præparat fra et slagtesvin til patoanatomisk undersøgelse. Præparatet, der var frosset ved modtagelsen, omfattede et hudstykke fra bugen samt en udposning fra bugvæggen med en højde på ca. 10 cm og en diameter på ca. 13 cm. Huden var nåletatoveret med nummer ... Præparatet var slagtemæssigt behandlet.
Ved inspektion af præparatet fandtes udposningen at udspringe fra bugvæggens midtlinje. Udposningen var ved modtagelsen åbnet med et enkelt snit. På overfladen af udposningen var et cirkulært sår med en diameter på ca. 7,5 cm. Såret var dækket af granulationsvæv med en tykkelse på ca. 2 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 5,5 cm og med indhold af en bindevævsstreng med en diameter på ca. 3 cm. Bindevævsstrengen var i den ene ende adhærant til broksækken og i den anden ende adhærant til et segment af tyndtarmsslyngerne. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk. Broksækken målte indvendigt ca. 12x15 cm.
Udposningen på bugvæggen var sæde for to læsionstyper, et hernie (brok) og et sår på dettes overflade. Såret på udposningens overflade var dækket af granulationsvæv og har en alder på ikke under ca. tre uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at slagtesvinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og burde have været afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at svinet blev flyttet til en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet undersøgt og i fornødent omfang behandlet, eller var blevet aflivet inden lidelsen fik et omfang af det konstaterede.
Lægges ovennævnte og de medsendte billeder til grund, finder Rådet, at uanset om slagtesvinet var opstaldet i en sufficient indrettet sygesti, har det ved det daglige tilsyn ikke været underkastet tilstrækkelig omhyggelig løbende vurdering og rettidig indgriben. Herved har slagtesvinet ved leveringen til slagteriet fremstået med stort/kompliceret navlebrok med kronisk bughindebetændelse og et kronisk sår dækket af granulationsvæv.
Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at slagtesvinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer/driftsleder/chauffør/vognmandsfirma ved at lade svinet transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 3:
Rådet anser slagtesvin med store navlebrok med sårdannelser for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Af anmeldelsen fremgår, at svinet var adskilt under transporten til slagteriet.
Lægges ovenstående samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport, uanset at det var adskilt fra andre svin, og at det ved at være læsset og transporteret har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og dermed for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinet derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok af 2. december 2008, samt Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Afgørelse:
Svineproducent/driftsansvarlig:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven, bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr samt transportbekendtgørelsen
- ved d. 25. november 2016 og i nogle uger forud herfor, at have behandlet to grise groft uforsvarligt, idet grisene havde udviklet elefantiatis (elefantøre) på h.h.v. ca. 25 x 30 x 9 cm og ca. 22 x 28 x 8 cm uden at dyrene havde fået en passende behandling eller var blevet aflivet, ligesom grisene d. 25. november 2016 blev transporteret, selvom de ikke var transportegnet (forhold 1).
- ved d. 20. juli 2017 og i nogle uger forud herfor, at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisen havde gået i besætningen med et stort pendulerende navlebrok, ligesom grisen d. 20. juli blev transporteret, selvom den ikke var transportegnet (forhold 2).
Sagen blev for tiltaltes vedkommende afsluttet med bødevedtagelse på 50.000 kr.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt transportbekendtgørelsen ved d. 20. juli 2017 i forbindelse med økonomisk virksomhed og som fører og ledsager af dyretransporten at have transporteret den i forhold 2 nævnte gris, selvom grisen grundet navlebrok ikke var transportegnet, hvorved grisen blev udsat for uforsvarlig behandling.
Retten fandt, at tiltalte havde handlet uagtsomt ved ikke at tilrettelægge læsningen således, at han havde mulighed for selv at besigtige brokket i stedet for at nøjes med at spørge besætningsejeren, om dyret var transportegnet. Retten tiltrådte Det Veterinære Sundhedsråds vurdering af, at der var tale om uforsvarlig behandling af dyr.
Retten fandt, at der på baggrund af Fødevarestyrelsens udtalelse om, at der ikke ville være sket anmeldelse mod chaufføren, hvis forholdet havde været konstateret i dag, forelå sådanne særlige forhold, at straffen burde bortfalde, jf. straffelovens § 83.
Chaufføren blev derfor frifundet.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt transportbekendtgørelsen i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede den i forhold 2 nævnte gris.
Da overtrædelsen af dyreværnsloven og transportbekendtgørelsen kunne tilregnes chaufføren som var ansat i vognmandsfirmaet, var betingelserne for at pålægge selskabet strafansvar opfyldt.
Vognmandsfirmaet blev i dømt en bøde på 20.000 kr. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at der var tale om et erhvervsmæssigt forhold og at tiltalte var straffet for tilsvarende forseelser flere gange tidligere. Retten nedsatte bøden henset til den tid, der var forløbet, siden forholdet blev begået.
Den omstændighed, at Det Veterinære Sundhedsråd havde vurderet forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, mens Fødevarestyrelsens vurdering var, at der var tale om grovere uforsvarlig behandling af dyr, kunne ikke føre til, at bøden bortfaldt, idet Fødevarestyrelsen fastholdt, at der også ville være sket politianmeldelse, hvis forholdet var konstateret i dag.
Landsretten ændrede dommen, således at der blev meddelt strafbortfald.