2018-24-0152-00181

So ikke stukket og afblødt efter el-bedøvelse

14-09-2018

Skrivelse af 7. juni 2018 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00055-18).
Embedsdyrlægen observerede ved den rutinemæssige kødkontrol på slagteriet en so, der ikke var stukket og afblødt efter el-bedøvelse.

Rådet udtalte 14. september 2018:

Spørgsmål 1:

Er slagtesoen aflivet veterinærfagligt korrekt? Svaret bedes begrundet.

Svar ad 1:

Af anmeldelse af 6. marts 2018 fremgår, at embedsdyrlægen ved den rutinemæssige kødkontrol på slagteriet observerede en so, der ikke var stukket og afblødt efter bedøvelse med elektrisk strøm.

Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved undersøgelse af slagtekroppen efter slagtning konstaterede, at soen ikke var afblødt, ved at organerne og slagtekroppen var blodfyldte. ”Derudover manglede der på soen det typiske stiksår, der findes i midtlinjen på dyrets hals og er karakteriseret ved et 5-8 cm langt mørkfarvet område, som skyldes snitsårets ophold i først skoldekar og siden svidning…”.

Når dyr i forbindelse med slagtning er bedøvet, skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død, og alle dyr, der er bedøvet med henblik på aflivning, skal afblødes hurtigst muligt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af.

Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at soen ikke var aflivet veterinærfagligt korrekt, idet den, efter at være blevet bedøvet med elektrisk strøm, ikke efterfølgende blev afblødt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af. Der var således risiko for, at soen ikke var bevidstløs og uden smerteopfattelse, da den ankom til skoldekarret. Der var endvidere risiko for, at soen døde som følge af drukning under opholdet i skoldekarret. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.

Spørgsmål 2:

Har slagtesoen ved aflivningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Rådet skal indledningsvis bemærke, at det tidsinterval, der er til rådighed, hvor dyret er uden bevidsthed og smerteopfattelse, fra dyret bedøves indtil stikningen - stun-stick intervallet, er væsentligt kortere ved el-bedøvelse end ved CO2 bedøvelse.

Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at ved at være bedøvet med tab af smertesans med elektrisk strøm uden efterfølgende at være afblødt, har soen ved nedsænkning i skoldekarret mindst været udsat for en betydelig grad af varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1,2 og 13, stk. 1.

Såfremt soen ved nedsænkning i skoldekarret har været ved bevidsthed, finder Rådet, at soen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk.1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 3:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte slagteri blev straffet med bøde på 30.000 kr. Bøden afspejler forseelse vedrørende 3 grise.