Rådet udtalte 4. juni 2018:
Spørgsmål 1:
Er slagtesoen aflivet veterinærfagligt korrekt? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 31. juli 2017, at embedsdyrlægen ved den rutinemæssige kødkontrol på slagteriet observerede en so, der ikke var stukket og afblødt, efter den var bedøvet med elektrisk strøm.
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter slagtning konstaterede embedsdyrlægen, at soen ikke var afblødt, idet organerne og slagtekroppen var blodfyldte. ”Derudover manglede der på soen det typiske stiksår, der findes i midtlinjen på dyrets hals og er karakteriseret ved et 5-8 cm langt mørkfarvet område, som skyldes snitsårets ophold i først skoldekar og siden svidning…”.
Det fremgår af sagsoplysningerne, at embedsdyrlægen ikke observerede brandsårssvidninger på hver side af midtlinjen i soens halsregion, der er karakteristiske for indstiksstedet hos stukne svin, og som fremkommer i svideovnen, når denne virker, hvilket den gjorde på tidspunktet for slagtningen af soen ifølge sagsoplysningerne.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Den, der vil aflive dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.
Når dyr er bedøvet, skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død, og alle dyr, der er bedøvet med henblik på aflivning, skal afblødes hurtigst muligt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at soen ikke var aflivet veterinærfagligt korrekt, idet den, efter at være blevet bedøvet med elektrisk strøm, ikke efterfølgende blev afblødt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af. Der var således risiko for, at soen ikke var bevidstløs og uden smerteopfattelse, da den ankom til skoldekarret, og dermed var død som følge af drukning under opholdet i skoldekarret.
Spørgsmål 2:
Har slagtesoen ved aflivningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at ved at være bedøvet med elektrisk strøm uden efterfølgende at være afblødt, har soen ved nedsænkning i skoldekarret mindst været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1,2 og 13, stk. 1.
Såfremt soen ved nedsænkning i skoldekarret har været ved bevidsthed, finder Rådet, at soen har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket Rådet vil karakterisere som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet skal bemærke, at det tidsinterval, der er til rådighed fra bedøvelse til stikningen (stun-stick interval) ved el-bedøvelse, er væsentligt kortere end ved CO2 bedøvelse, såfremt det skal sikres, at dyret er bevidstløst og uden smerteopfattelse ved stikningen, hvorved dyret dør.
Afgørelse:
Tiltalte slagteri blev straffet med bøde på 30.000 kr. Bøden afspejler forseelse vedrørende 3 grise.