Rådet udtalte 13. juli 2018:
Spørgsmål 1:
Har so nr. … et svært skuldersår? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 1. november 2017, at embedsdyrlægen ved et opfølgende kontrolbesøg i en so-besætning konstaterede en so med et svært skuldersår i en almindelig boks i farestalden uden blødt underlag.
”So nr. …:
- Soen havde et sår på højre skulder, og såret blev målt med en såkaldt skuldersårsmåler og måltes til 5,5 cm i diameter (se fotos i fotomappen). Der er tale om et rundt sår med veldefinerede kanter. Såret ses at være omgivet af en fortykket rand.
- Såret var nekrotiserende (indeholdt dødt væv) og vurderes til at have stået på i et par uger. Såret karakteriseres til at være svært skuldersår.
- Soen var opstaldet i farestalden i fareboks (almindelige boks) og det blev konstateret, at der ikke var iværksat nogen form for korrigerende handling i form af blødt leje, skulderpuder eller lignende.
- Soen havde ikke modtaget nogen form for behandling”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at udvikling af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse varigt mén og væsentlig ulempe, og er tegn på manglende omsorg for deres situation. Kroniske skuldersår hos søer er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra besætningsejer og/eller staldpersonalets side.
So nr. …’s situation burde have været erkendt og afhjulpet på et langt tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved dels at tilbyde den et blødere underlag i form af en gummimåtte eller lignende, alternativt flytte den i sygesti med et tykt lag halm, dels ved at iværksætte relevant behandling af allerede opståede læsioner, eksempelvis lokal sårbehandling.
Lægges ovennævnte, sagens akter og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at såret på so nr. …’s højre skulder på 5,5 cm med veldefinerede kanter, fortykket rand og nekrose er forenelig med et klinisk svært skuldersår af mindst grad 3 på den patoanatomiske skala, som mindst vil være dage om at udvikle sig.
Ved at have gået i en almindelig boks uden blødt underlag uden afhjælpende tiltag, som blødt leje eller lokal sårbehandling, har soen været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom soen under udviklingen af skuldersåret ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har soen under opholdet i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 4, nr. 1, samt stk. 9 og 11 jf. § 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1 og 2 jf. § 23, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv at have undladt at behandle søer forsvarligt og beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og undladt at sørge for, at de blev behandlet omsorgsfuldt, herunder at de blev huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer idet der konstateredes, at der manglede rode- og beskæftigelsesmateriale i 27 ud af 94 farestier i en stald, i en anden farestald gjorde dette sig ligeledes gældende i 70 ud af 70 farestier og i løbeafdelingen manglede 31 ud af 31 søer ligeledes rode- og beskæftigelsesmateriale, hvilket er en væsentlig ulempe for dyrene samt overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 7, 9 og 11, jf. § 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, jf. § 19, stk. 1 og 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have behandlet en so uforsvarligt, idet det konstateredes, at so nr. …, havde et skuldersår på højre skulder, opmålt til 5,5 cm i diameter og soen var opstaldet i en almindelig fareboks uden at der var foretaget nogen korrigerende handling i form af blødt leje, skulderpuder eller lignende og uden at den havde modtaget nogen form for behandling, eller sat i sygesti med blødt leje, hvorfor dyret ikke var beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke var behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dets sundhedsmæssige behov, hvorved soen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 8.000 kr.